Edgar Allan Poe kaster sin svalende skygge over denne måneds løjer, for vi anmelder bl.a. The Pale Blue Eye, hvor forfatteren indgår som fiktiv figur.…
Fremragende horrorfilm, man tygger på i ugevis, mens den rumsterer i bevidstheden.…
Læs mere
En fin, lille science fiction-film, der dog er hamrende uoriginal.…
Læs mere
Stemningsfuld krimi med en forrygende præstation af Harry Melling som Edgar Allan Poe.…
Læs mere
Androidethrilleren Surrogates er en imponerende bedrift i middelmådighed.…
Læs mere
Lidt klodset, men underholdende, actionfilm, som blev lavet i en tid, hvor genren, og helten, ikke havde den samme pondus som tidligere.…
Læs mere
Fint lille spændingsscore, som nær var blevet komponistens sidste!…
Læs mere
Bogen om Indiana Jones-filmene er fantastisk læsning for alle fans af arkæologen over dem alle. Historierne bag om filmene er lige så fascinerende som selve filmene.…
Læs mere
Designet blev implementeret i går aftes mellem ca. 21 og 00, hvor hjemmesiden derfor kortvarigt var taget offline for at muliggøre implementeringen af det nye design. Jeg er overbevist om, at det er de færreste, vi har generet ved på den måde uvarslet at have taget siden ned, men hvis…
Læs mere
Handlingen er rå, enkel og ganske veludført. Rent faktisk er hele filmen nærmest bare en jagt. Gino der jæger Richie. For Gino søger den retfærdighed som samfundet ikke kan levere, det er op til selvtægtsstrømeren at rydde op. Det er den kontrakt filmen har skrevet med os, tilskuerne, og den…
Læs mere
Designet blev implementeret i går aftes mellem ca. 21 og 00, hvor hjemmesiden derfor kortvarigt var taget offline for at muliggøre implementeringen af det nye design. Jeg er overbevist om, at det er de færreste, vi har generet ved på den måde uvarslet at have taget siden ned, men hvis…
Læs mere
De fleste filmmusikfans kender formentlig især Conrad Pope i sin egenskab af orkestrator. Som sådan har han arbejdet sammen med mange af de allerstørste komponister i Hollwood, fra John Williams og James Horner til Alan Silvestri og Howard Shore – for nu blot at nævne nogle få. Som det er…
Læs mere
Netflix-serien In From the Cold er en spionthriller, der handler om en enlig mor, der samtidig er tidligere russisk agent. Da CIA finder ud af hendes rigtige identitet, sker der naturligvis ting og sager. Albummet indleder med en overraskende fin og aggressiv sang af russiske Pussy Riot, der er kendt…
Læs mere
Musikken til Netflix’ actionkomedie The Man From Toronto er komponeret af Ramin Djawadi og er nogenlunde, som man forventer: Et mindre symfonisk ensemble og MASSER af synthesizer/elektronik. Derudover indgår elektrisk guitar prominent i scoret tillige med trommesæt og enkelte steder akustisk guitar. Det symfoniske ensemble er oftest begrænset til strygerne,…
Læs mere
I 1987 kom den hidtil sidste film i Jaws-sagaen, den kedelige Jaws: The Revenge. Deep Blue Sea er ikke nogen efterfølger, men mere et sammenkog af det bedste fra de oprindelige Jaws-film. Dertil har Harlin tilsat en del genrebevidsthed, og filmen er spækket med hentydninger til dens inspirationskilder. Altså en klassisk omgang 90’er-intertekstualitet, som dog aldrig ødelægger den konkrete fortælling, men mere er med til at gøre løjerne (og de fjollede optrin) friske og lækre. Handlingen er langt ude! Filmen…
Læs mere
Fint lille spændingsscore, som nær var blevet komponistens sidste!…
Læs mere
Den alt for tidligt afdøde amerikanske komponist Michael Kamen (1948-2003) havde en alsidig og fornem karriere. Foruden sine mange filmscores, var Kamen en efterspurgt arrangør i rock- og popverdenen, og i den kapacitet arbejdede han sammen med en lang – og jeg mener lang – række kendte navne over en…
Læs mere
Forsvundet til Halloween er en dansk familiegyser, der fik premiere i oktober måned sidste år. Albummet med filmens score udkom tidligere i år, og jeg havde egentlig planlagt at anmelde det i sidste måneds nummer af Planet Pulp. Den virkelige verden kom desværre i vejen for mine planer, men selvom…
Læs mere
Nu, hvor Amazons mastodont-serie The Rings of Power, baseret på J.R.R. Tolkiens Middle-earth-legendarium, er over os, er det let at glemme, at der er gået næsten fem hele år, siden serien blev annonceret. Det var i november 2017, det kom frem, at Amazon havde vundet budkrigen om rettighederne til en…
Læs mere
Bogen om Indiana Jones-filmene er fantastisk læsning for alle fans af arkæologen over dem alle. Historierne bag om filmene er lige så fascinerende som selve filmene.…
Læs mere
For 30 år siden kom der en usædvanlig toer til Batman (1989). Instruktøren var den samme, Tim Burton, men Batman Returns (1992) (dansk: Batman vender tilbage) var alligevel en markant anden oplevelse ovenpå den mere kommercielle etter. Skal jeg være ærlig, så er jeg større fan af Batman Returns end…
Læs mere
Som mange andre var jeg skeptisk overfor idéen om en ny solo-Batman-film. Men jeg så instruktøren Matt Reeves’ spændende The Batman (2022) i foråret og blev positivt overrasket. En effektiv Robert Pattinson som flagermusmanden, en fantastisk Zoe Kravitz som Selina Kyle/Catwoman og en skræmmende nyfortolkning af The Riddler i skikkelse…
Læs mere
Det britiske forlag Bitmap Books har – som navnet næsten antyder – specialiseret sig i at udgive bøger om gamle computersystemer. I “A Visual Compendium”-serien har forlaget, foruden Commodore 64, udgivet bøger om Amiga, ZX Spectrum, NES/Famicom, SNES/Super Famicom, SEGA Master System og Atari 2600/7800. Dertil kommer bøger med titler…
Læs mere
Som tegneseriekunstner har Todd McFarlane altid været en kontroversiel størrelse i den amerikanske tegneserieverden, selv før han skabte sin superhelt fra Helvede, Spawn, tilbage i 1992. Samme år forlod han Marvel Comics sammen med en håndfuld andre talenter som blandt andet Erik Larsen og Jim Lee for at starte forlaget…
Læs mere
Antologien I Shall Destroy All the Civilized Planets! kommer fra forlaget Fantagraphics Books, der gør en kæmpe indsats for alternative tegneserier og har gjort det i mange år. Udgivelsen er til ære for den obskure tegner Fletcher Hanks, der ikke er så kendt af det brede tegneseriepublikum. Paul Karasik stod…
Læs mere
Jeg kan stadig huske, hvor jeg så den smukke DC Comics-tryllekunstner Zatanna første gang. Det var i et fint afsnit af Batman: The Animated Series (1992-95), hvor hun og Batman måtte samarbejde for at bevise hendes uskyld. Lige siden har jeg været glad for figuren og ja, hun ser godt…
Læs mere
Tilbage i nullerne valgte DC Comics at lave det såkaldte All Star-label. Det gik ud på at samle et stjernehold af kendte forfattere og tegnere til at puste nyt liv i de klassiske superhelte uden at tage højde for den etablerede kontinuitet. Det gav også rum til innovation og dermed…
Læs mere
Stonemeier Games’ Wingspan er et kortbaseret brætspil med fokus på engine building og til en vis grad ressourcestyring. Spillet er designet af Elizabeth Hargrave, og Wingspan var Hargraves’ første spil; siden har hun stået bag Tussie-Mussie (2019, Button Shy) og Mariposas (2020, Alderac Entertainment Group) foruden indtil videre to udvidelsespakker…
Læs mere
Indenfor småspilskategorien står Bézier Games bag nogle af mine favoritspil fra de senere år, ikke mindst One Night-spillene, hvoraf vi tidligere har anmeldt både One Night Ultimate Werewolf (2014) og One Night Ultimate Alien (2017). Denne gang kigger vi nærmere på Silver, der eksisterer indenfor samme ”univers” som One Night-spillene,…
Læs mere
One Night Ultimate Alien er en af fortsættelserne til kortspillet One Night Ultimate Werewolf, som vi anmeldte i sidste nummer af Planet Pulp. Mellem One Night Ultimate Werewolf, der udkom i 2014, og One Night Ultimate Alien fra 2017, udgav Bézier Games One Night Ultimate Werewolf Daybreak og One Night…
Læs mere
One Night Ultimate Werewolf, som udkom i 2014, er en forsimplet udgave af Bézier Games’ selskabsspil Ultimate Werewolf, der udkom tilbage i 2008. Historien bag Ultimate Werewolf, som er designet af Ted Alspach, er i sig selv ganske kompliceret, idet Alspach baserede spillet på et ældre spil blot kaldet Werewolf,…
Læs mere
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en ganske stor fan af R.A. Salvatore. Salvatore er forfatteren, der i 1988, ja for 30 år siden i år, skabte den legendariske drowelver Drizzt Do’Urden. Drizzt er sej, Drizzt er god, Drizzt er enhver ung rollespillers drøm. Men det burde…
Læs mere
Curriculum of Conspiracy er den første sourcebook, der er udkommet til Monsters and Other Childish Things. I bogen bliver vi præsenteret for Spring Crescent Middle School, en på overfladen gennemsnitlig ærkeamerikansk folkeskole, proppet med alle de stereotypiske personligheder, som vi kender fra diverse amerikanske TV-serier. Der er de hjernedøde footballspillere,…
Læs mere
Lad mig først komme med en advarsel, eller skal vi nøjes med at kalde det en programerklæring. Denne anmeldelse er IKKE skrevet af en fan af rollespillet Werewolf: The Apocalypse (fremover blot benævnt Werewolf), nærmere omvendt. Jeg har aldrig været begejstret for Werewolf, fra det tidspunkt, det udkom for første…
Læs mere
En af de mest roste titler ved de nyligt afholdte Ennie Awards, var indiespillet Monsters and Other Childish Things. Det var i hvert fald blevet nomineret i kategorierne “Best Writing”, “Best Game” og ikke mindst “Product of the Year”. Med det i mente var jeg naturligvis lidt spændt på at…
Læs mere
I 1976 lancerede Atari arkadespillet Breakout. Spillet var designet af Steve Wozniak, der senere blev langt bedre kendt for sammen med Steve Jobs at stifte Apple. Wozniak, der arbejdede efter et koncept, udarbejdet af Nolan Bushnell og Steve Bristow, kunne naturligvis ikke vide det dengang, men Breakout skulle gå hen…
Læs mere
Her har vi at gøre med en vaskeægte Commodore 64-klassiker, også selvom Boulder Dash indledningsvist blev udgivet til Atari 8-bit. Spillet blev dog lynhurtigt portet til andre systemer: Atari-udgaven udkom i februar 1984, og allerede i april ramte Commodore 64-versionen hylderne. Senere fulgte ports til et hav af andre platforme.…
Læs mere
Det fortæller både en hel del om Bruce Lees legendestatus og om den hipshot-mentalitet, der fandtes indenfor spildesign i de tidlige 1980’ere, at der tilbage i 1984 udkom et spil, der ganske enkelt havde titlen Bruce Lee. Ikke titlen på en film, Bruce Lee havde medvirket i. Bare Bruce Lee.…
Læs mere
Hvis man havde en Commodore 64 i 1980’erne er det næsten lige så sikkert som amen i kirken, at man på et eller andet tidspunkt er stødt på Bubble Bobble. Og der er meget stor sandsynlighed for, at man selv havde spillet og tilbragte timevis og atter timevis i selskab…
Læs mere
Siden 2005, hvor stedet her gik i luften under navnet Sleazehound, har jeg været fast skribent. Men udover at være skribent og redaktør på Planet Pulp, så har jeg, siden jeg blev færdig på studiet som cand.mag. i Filmvidenskab, været ansat i biblioteksverdenen. Først i Randers som mediebibliotekar og projektleder på “Randers – en by i galaksen” og nu i…
Den 27. maj i år fik LucasFilms længe ventede serie om Obi-Wan Kenobi endelig premiere på Disney+. De to første afsnit blev lagt op den 27. maj, og de resterende fire afsnit fulgte med en uges mellemrum. Serien havde en lang vej fra idé til skærm. De fleste ved nok,…
Dette er den første i en serie af artikler, der handler om…
Selvom emulering i sagens natur betyder, at man ikke behøver sidde med…
Lidt over et år efter, at Rage Against the Machine havde udsendt deres tredje studiealbum The Battle of Los Angeles (1999) udkom Renegades, der skulle vise sig at blive bandets sidste album. Allerede et par måneder, inden albummet udkom, var bandet gået i opløsning. I modsætning til de tre foregående…
Læs mere
John Carpenter er naturligvis bedst kendt som filminstruktør og stod i 1970’erne og 1980’erne bag en række film, der i dag regnes for klassikere indenfor suspense, horror og science fiction – Assault on Precinct 13 (1976), Halloween (1978), The Fog (1980), Escape from New York (1981) og The Thing (1982)…
Læs mere
Det er én ting at anmelde et almindeligt album: Selv uden decideret musikalsk viden eller træning, kan det, med omhu, lade sig gøre at skrive en musikanmeldelse, der behandler musikken fair og som også kan bruges af læserne. Det er en helt anden ting at skrive en anmeldelse af et…
Læs mere
Tripel-CD’en The Bee’s Knees udkom i 2011 og opsamler tre CD’er, EMI tidligere har udgivet med titlerne John Barry: The EMI Years Vol. 1: 1957-1960 (1993), John Barry: The EMI Years Vol. 2: 1961 (1993) og John Barry: The EMI Years Vol. 3: 1962-1964 (1995). Sættet indeholder i alt 92…
Læs mere
