One Night Ultimate Werewolf

One Night Ultimate Werewolf, som udkom i 2014, er en forsimplet udgave af Bézier Games’ selskabsspil Ultimate Werewolf, der udkom tilbage i 2008.

Historien bag Ultimate Werewolf, som er designet af Ted Alspach, er i sig selv ganske kompliceret, idet Alspach baserede spillet på et ældre spil blot kaldet Werewolf, designet af Andrew Plotkin, som udkom i 1997.

Men Plotkins spil var faktisk i sig selv baseret på et endnu ældre spil, Mafia, designet af Dmitri Davidoff tilbage i 1986.

Vejen til One Night Ultimate Werewolf er dog endnu mere kringlet, idet den japanske spildesigner Akihisa Okui i 2013 designede spillet One Night Werewolf, en forsimplet udgave af Ultimate Werewolf, som kunne spilles af 3-7 spillere og som kun tog 10 minutter at spille.

Det er dette spil, One Night Ultimate Werewolf er direkte baseret på, men med den forskel, at One Night Ultimate Werewolf er udvidet med flere roller, hvilket tillader op til 13 spillere.

Overstået på 10 minutter

Selvom grundmekanikken i Ultimate Werewolf og One Night Ultimate Werewolf ligner hinanden, er Ultimate Werewolf dog et lidt mere kompliceret spil, der bl.a. kræver en moderator eller spilleder.

Det gør One Night Ultimate Werewolf sådan set også, men Bézier Games har udviklet en mobil-app, der gør moderatoren – i reglerne kaldet “the Announcer” – overflødig. Det vender vi tilbage til.

Ultimate Werewolf er også et længere spil, end One Night Ultimate Werewolf. Hvor et spil Ultimate Werewolf kan tage fra 30 til 90 minutter, er et spil One Night Ultimate Werewolf overstået på maksimalt 10 minutter!

Og nu ikke mere om Ultimate Werewolf; herfra er det kun One Night Ultimate Werewolf, det handler om.

Varulve mod landsbyboere

Grundidéen i spillet er følgende: En landsby i 15- eller 1600-tallet er plaget af varulve. Spillerne påtager sig rollerne som henholdsvis varulve og landsbyboere, og det er nu op til landsbyboerne at forsøge at dræbe varulvene.

One Night Ultimate Werewolf er udelukkende baseret på en række kort, der anviser en bestemt rolle. Der er altså ikke noget bræt. Man spiller omkring et bord, og det skal være sådan, at alle spillere kan nå alle kort uden problemer.

Der er i alt 16 roller i spillet, hvilket i princippet muliggør alt fra 3 til 13 spillere. Når det maksimale antal spillere er 13, er det fordi, der altid skal være tre overskydende kort, som lægges med bagsiden opad midt på bordet.

Rollerne er som følger: 3 Villagers, 2 Werewolves, 1 Seer (dvs. spåkone), 1 Robber, 1 Troublemaker, 1 Tanner, 1 Drunk, 1 Hunter, 2 Masons (dvs. frimurere), 1 Insomniac, 1 Minion og 1 Doppelgänger.

Alle rollerne har forskellige evner og mål, og det står en frit for, hvilke roller, man vil spille med. Alle kortene blandes og fordeles til spillerne med bagsiden opad, og tre yderligere kort lægges ind midt på bordet.

Foruden kortene er der også et tilsvarende antal små tokens, der f.eks. kan bruges til at vise spillerne, hvilke roller, der er med i hver enkelt runde eller som tilfældighedsgenerator, når kortene skal udvælges. Det er dog på ingen måde nødvendigt at anvende de små tokens.

Nat og Dag

Som sagt har de forskellige roller forskellige mål, men grundlæggende set er der to hold: Varulvene og landsbyboerne. Landsbyboerne er i udgangspunktet alle andre roller, end varulvene, om end der dog er enkelte specialkort. Det vender jeg tilbage til.

Varulvenes mål er at overleve, mens landsbyboernes mål er at slå varulvene ihjel. Selvom der er to varulve i spillet, vinder landsbyboerne, hvis blot én varulv dør.

Der er to faser i spillet: Nat og Dag. Om natten sker der forskellige ting i landsbyen – hvad det er, vender vi tilbage til lige om lidt – og om dagen er det op til spillerne at forsøge at finde ud af, hvem der er varulven.

Spilmekanik

Når alle kort er fordelt og tre kort er langt ind på midten af bordet med bagsiden opad, fungerer spillet ved, at hver spiller kigger på sit eget kort og lægger kortet tilbage på bordet med bagsiden opad. Man må altså ikke afsløre overfor de andre spillere hvilken rolle, man har fået tildelt.

Derefter lukker alle spillerne øjnene, og moderatoren læser en tekst op – skræddersyet efter præcis hvilke kort, der er med i spillet.

For at anskueliggøre, hvordan spillet virker, gengiver jeg her – med kommentarer – et stykke tekst fra regelhæftet, som passer til et spil med 2 Varulve, 1 Seer, 1 Robber, 1 Troublemaker og 1 Villager:

Announcer: “Everyone, close your eyes.”

Alle spillerne lukker øjnene.

Announcer: “Werewolves, wake up and look for other werewolves.”

Her må varulvene altså åbne øjnene og kigge sig rundt efter andre varulve. Hvis der er to varulve i spil (husk, at det ene eller for den sags skyld begge varulvekort kan være endt i bunken midt på bordet), ved de nu, hvem hinanden er.

Announcer: “Werewolves, close your eyes. Seer, wake up. You may look at another player’s card or two of the center cards.”

Seeren må nu åbne sine øjne og vælge, om han/hun vil se en anden spillers kort eller to af kortene midt på bordet. Uanset hvad, lægger seeren kortet tilbage med bagsiden opad. Nu ved Seeren enten, hvad én af de andre spillere er, eller hvad to af kortene midt på bordet er.

Announcer: “Seer, close your eyes. Robber, wake up. You may exchange your card with another player’s card, and then view your new card.”

Robber-rollen vågner og bytter sig eget kort ud med en anden spillers. Han må se det nye kort. Nu ved den oprindelige Robber-spiller, hvem der er Robber, og hvad han selv er.

Announcer: “Robber, close your eyes. Troublemaker, wake up. You may exchange cards between two other players.”

Troublemaker-rollen må altså bytte to andre spilleres kort. Nu ved ingen af de to spillere hvilken rolle, de har.

Announcer: “Troublemaker, close your eyes.”

Hvis man spiller med, at én af spillerne er Announcer, vil han/hun nu rykke en anelse rundt på alle spillernes kort, så de ikke ud fra kortets placering kan se, om det er blevet kigget på/byttet eller ej.

Spiller man med mobil-appen, vil hver spiller selv – med fortsat lukkede øjne – skulle række ud og rykke lidt rundt på sit kort.

Announcer: “Everyone, wake up!”

Herefter slår alle spillerne øjnene op, og nu begynder Dag-fasen. Det er nu op til spillerne på landsbyholdet at forsøge at identificere varulven(e), mens varulvene naturligvis skal forsøge at undgå at blive slået ihjel.

I denne fase må man lyve, bluffe og kaste blår i øjnene, så meget man lyster. Dag-fasen vil derfor ofte tage form af en blanding af deduktion, gemytlige skænderier og en vis portion held, inden alle spillerne efter 5 minutter skal pege på den, de tror er varulv.

Den, der får flest stemmer, dør, hvorefter alle vender deres kort. Landsbyboerne vinder, hvis blot én af varulvene dør. Omvendt vinder varulvene, hvis landsbyboerne udpeger én af deres egne.

I tilfælde af stemmelighed, dør de, der får flest stemmer – hvis der f.eks. er to personer, der hver får to stemmer, mens resten kun får én stemme, så dør begge de to, der modtog to stemmer.

Andre roller med andre mål og evner

Umiddelbart lyder alt det her jo simpelt nok, men der er nogle af rollerne, der har andre mål og evner, og de kan komplicere sagerne en hel del.

I ovenstående eksempel så vi, hvad evnerne var hos Werewolves, Seer, Robber og Troublemaker, men der er jo faktisk yderligere syv andre roller, der hver især kan noget forskelligt. Og lad os da lige se på, hvad det er.

Tanner-rollen (“Garveren”) hader sit job så meget, at han bare har lyst til at dø. Det er derfor hans mål med spillet. Garveren vinder kun, hvis han selv dør. Hvis det kun er Garveren, der dør, er det kun Garveren, der vinder runden. På den måde er Garveren derfor heller ikke en del af landsbyholdet, men han er heller ikke med varulvene. Han er sit eget hold.

Drunk-rollen (“Fulderikken”) er så beruset, at han ikke kan huske, hvad han selv er. Under Nat-fasen vågner Fulderikken op og bytter sit kort ud med ét af de tre kort fra midten af bordet, men uden at kigge på sit nye kort. Fulderikken ved dermed ikke, hvilken rolle han nu har, og det kan for så vidt godt være en varulv.

Hunter-rollen (“Jægeren”) er speciel derved, at hvis Jægeren dør i Dag-fasen, så dør også den spiller, Jægeren selv peger på. Jægeren er på landsbyholdet, så selv hvis Jægeren er den, der får flest stemmer i Dag-fasen og han tilfældigvis peger på en varulv, så vinder landsbyholdet alligevel.

De to Mason-roller (“Frimurere”) er specielle på den måde, at begge Mason-kortene skal med, hvis man vil spille med en Mason – husk dog, at én eller begge kort kan ende i bunken midt på bordet. I Nat-runden vågner Frimureren op. Hvis der er to Frimurere i spil, ved de nu altså hvem, hinanden er. Hvis der kun er én vågen Frimurer, ved han, at mindst ét af kortene på midten af bordet er en Frimurer.

Insomniac-rollen (“Den søvnløse”) vågner i Nat-fasen og må kigge på sit eget kort. Det giver kun mening at spille med Insomniac-kortet, hvis man også spiller med Robber- og/eller Troublemaker-rollen, da Den søvnløses fordel netop er at kunne se, om hans/hendes kort er blevet byttet ud. Insomniac-rollen er derfor også én af de sidste, der vågner i Nat-fasen – rækkefølgen vender jeg tilbage til.

Minion-rollen (“Lakajen”) har den fordel, at han ved, hvem varulvene er og spiller på deres hold, men altså uden at varulvene ved, hvem Lakajen er! Hvis man spiller med Minion-rollen, skal varulvene – med øjnene lukket – stikke en tommelfinger op, hvorefter Minion-rollen vågner. Helt særligt for Lakajen er det, at selv hvis Lakajen dør og varulvene overlever, så vinder Lakajen også! Hvis der ikke er nogen varulve i spil, vinder Lakajen så længe én af de andre spillere dør.

Det mest komplicerede kort er Doppelgänger-rollen (“Dobbeltgængeren”). Hvis man spiller med Dobbeltgængeren er han/hun den allerførste, der vågner. Nu må Dobbeltgængeren kigge på én af de andre spilleres kort, og agerer så efter særlige regler.

Hvis Dobbeltgængeren ser (og dermed bliver) en Villager, Tanner eller Hunter, gør han/hun ikke mere i løbet af Nat-fasen, men spiller nu den rolle med de særlige regler, der måtte være.

Hvis Dobbeltgængeren ser (og dermed bliver) en varulv eller en Frimurer, vågner han/hun sammen med varulvene eller frimurerne, og spiller nu den rolle.

Hvis Dobbeltgængeren ser (og dermed bliver) Seer, Robber, Troublemaker eller Drunk, gennemfører han/hun øjeblikkeligt den rolles særlige regler og lukker derefter øjnene. Hun vågner altså ikke igen, når de andre roller efterfølgende læses op (eller ville den “rigtige” Seer/Robber/Troublemaker/Drunk jo vide, hvem der er Dobbeltgænger).

Hvis Dobbeltgængeren ser (og dermed bliver) Minion følger han/hun de særlige regler, Announceren læser op. Så skal Dobbeltgængeren nemlig holde øjnene åbne, mens varulvene stikker en tommelfinger frem.

Endelig er der naturligvis også den mulighed, at Dobbeltgængeren ser Insomniac-kortet. Hvis der spilles med Insomniac-kortet er det allersidste, der sker i Nat-runden derfor det, at Dobbeltgængeren bliver kaldt til live igen og får lov til at kigge på sit kort for at se, om han/hun stadig er Dobbeltgænger, eller om kortet er blevet byttet tidligere i Nat-fasen.

Ukompliceret

Idet forskellige konstellationer af kort har forskellige konsekvenser, er der en fast regel for, hvilken rækkefølge Announceren skal læse teksterne op i. Det er Doppelgänger, Werewolves, Minion, Masons, Seer, Robber, Troublemaker, Drunk, Insomniac og endelig igen Doppelgänger (hvis nu Dobbeltgængeren så Insomniac-kortet).

Nu tænker du sikkert: Det er da ret kompliceret at holde styr på alle de her roller og deres særlige evner. Men nej, det er det faktisk ikke, for indtil man begynder at spille med Dobbeltgænger-rollen, er det slet ikke nødvendigt for spillerne at holde styr på noget som helst.

Man får ganske enkelt alt at vide af Announceren, idet han/hun læser de forskellige tekstbidder op. Alle tekstbidderne fortæller præcis, hvad man skal gøre – hvis man i det hele taget skal gøre noget.

Kun hvis man spiller med Dobbeltgænger-rollen, er det nødvendigt, at spillerne kan huske de forskellige rollers evner, for den, der eventuelt måtte blive Dobbeltgænger, skal ret hurtigt gennemføre nogle handlinger, hvis han/hun bliver Seer, Robber, Troublemaker eller Drunk.

Men da Dobbeltgængeren er det mest komplicerede kort, vil det formentlig alligevel være det sidste, man introducerer, og da kan spillerne nok alligevel godt huske reglerne.

Mobil-app – med underlægningsmusik

Som sagt er det nødvendigt, at én af spillerne påtager sig rollen som moderator/Announcer, eller at man bruger den mobil-app, som Bézier Games har udviklet til formålet. Og sidstnævnte kan klart anbefales.

Appen overflødiggør Announceren, og betyder, at alle kan deltage i selve spillet. Appen er gratis og findes både til iPhone og Android. Man angiver ganske enkelt, hvilke kort, man spiller med, og trykker start, og så læser appen alle teksterne op – med underlægningsmusik!

De varmeste anbefalinger

One Night Ultimate Werewolf er hurtigt at lære, hurtigt at spille og så er det enormt sjovt, så længe man er mindst 4-5 spillere. Jeg har været med til at spille med op til ni spillere, og det fungerer stadig aldeles fremragende.

Man skal bare være opmærksom på, at spillet er en blanding af logik, tilfældigheder, held, løgn og bluff. Hvis man er ude efter et spil, der kun tester spillernes logiske evner, er One Night Ultimate Werewolf derfor ikke spillet for én.

Men kan man godt se det sjove i at sidde så diskutere, ræsonnere og “skændes” med vennerne om, hvem der er varulve, så er der til rigtig mange timers sjov i One Night Ultimate Werewolf.

Tilmed er det et spil, der kun vinder i underholdningsværdi, hvis man samtidig finder en ramme øl frem og får sig en øllebajer eller tre undervejs.

Derudover skal det siges, at Bézier Games har udgivet yderligere tre One Night Ultimate-spil (hhv. Alien, Daybreak og Vampire), der alle både fungerer som selvstændige spil og kan kombineres med det oprindelige One Night Ultimate Werewolf.

I næste nummer kigger vi nærmere på One Night Ultimate Alien, men i første omgang skal herfra lyde de varmeste anbefalinger til One Night Ultimate Werewolf!

Anmeldt i nr. 152 | 13/06/2018

Stikord: Varulve