I Shall Destroy All the Civilized Planets!

Antologien I Shall Destroy All the Civilized Planets! kommer fra forlaget Fantagraphics Books, der gør en kæmpe indsats for alternative tegneserier og har gjort det i mange år.

Udgivelsen er til ære for den obskure tegner Fletcher Hanks, der ikke er så kendt af det brede tegneseriepublikum. Paul Karasik stod for redaktørarbejdet samt efterord, og I Shall Destroy All the Civilized Planets! er første bind i en serie af Hanks-værker.

Hans arbejde stammer helt tilbage til The Golden Age of Comics. Fra den tid kom de første superhelte som Superman og Batman, og de satte standarden for, hvad der kom efterfølgende. Blandt andet en masse copycats der “lånte” idéer fra dem og sjældent holdt ret langt tid på et marked, der flød over med adskillige andre superheltetegneserier.

Senere stoppede Hanks sin karriere i tegneserier af ukendte årsager og blev fattig. Han endte desværre sine dage som hjemløs og blev fundet frosset ihjel på en bænk i Manhattan i 1976.

Korte eventyr med Stardust og Fantomah

I Shall Destroy All the Civilized Planets! byder på en større samling af de mest bizarre superheltehistorier, jeg har læst til dato.

En figur, der går tit igen i I Shall Destroy All the Civilized Planets!, er den mægtige Stardust the Super Wizard. Tænk Superman med alt for mange kræfter og minus svaghed. Altså lig med mangel på egentligt drama. Det er den følelse, jeg fik af at læse de kryptiske historier om den blonde mirakelmand.

For uanset de vildeste udfordringer af latterlige proportioner, så bliver det hele løst af Stardust. Til sidst gav han de ansvarlige skurke en vanvittig straf, der fik deres forbrydelser til at virke sølle i sammenligning.

Historierne er fyldt med bizar pseudo-videnskab, der absolut ikke giver mening og vil få enhver forsker til at sige WTF!

Det samme gør sig gældende for historierne om Fantomah the Jungle Girl, som faktisk er den allerførste kvindelige superhelt, nogle år før Wonder Woman. Tænk Barbie møder Tarzan med en snert af Døden, og så får man Fantomah!

Fantomah er som udgangspunkt ikke anderledes end Stardust trods kønsforskel. Hun er også udstyret med ufattelige kræfter, der er så surrealistiske, at hun hører hjemme i et Salvador Dali-maleri! Historierne er meget Tarzan-inspirerede i stemningen, men ligeså snart den overnaturlige drejning tager over, så bliver det hurtigt mærkeligt.

Mærkelig streg

Fletcher Hanks’ streg er et produkt af den tid, hvor tegneserier blev tegnet på en simpel og kontrolleret måde med få detaljer. At dømme ud fra Hanks’ arbejde på sine serier, så må det være gået stærkt. Meget stærkt. Jeg bemærkede sjove fejl i proportioner på figurernes kroppe hvad angår størrelsen af deres hoveder og højde i forhold til andre figurer i samme billede.

Men i en tid, hvor mange superheltetegneserier er udført med en mere realistisk streg, så er der en vis charme i at se de svæve og upræcise tegninger fra Hanks’ hånd.

Farvelægningen er også fra de gamle dage, og den (samt tegningerne) er godt bevaret i forbindelse med reproduktionen.

En bizar læseoplevelse

Jeg beundrer umiddelbart den besynderlige originalitet i Fletcher Hanks’ udgave af superheltegenren, men ikke nødvendigvis hans storytelling. For historierne er noget gentagende i deres struktur, og man nøjes med at more sig over de mærkelige tegninger.

Men når det nu er sagt, så kan jeg anbefale at kigge på I Shall Destroy All the Civilized Planets! og blive klogere på en ukendt side af amerikanske tegneserier. Hanks var ikke den store mester indenfor faget, men det er vigtigt at give originale kunstnere noget spotlys i ny og næ.

Anmeldt i nr. 189 | 13/07/2021

Stikord: Superhelte