2023 har været et af de bedste biografår for mig i mange, mange år. Det skyldes ikke kun de nye film, som bestemt var gode, uden at de skiller sig markant ud. På den front var det ikke noget unikt år.
Nej, en af de store glæder har været kombinationen af nye og gamle film, kombinationen af Seniorbio i Esbjerg (hvor jeg holder introduktioner og leger Niels Højlund i efterfølgende samtalesaloner), Tommy Prang Vonsylds magiske filmevents i Hadsten og “almindelige” biografture i Esbjerg.
Så her følger en liste på ti film – fem nye premierefilm og fem film af lidt ældre dato. Efter hver film kan man også se, hvor mange stjerner, de får.
Det er en længere tekst, men så er der lidt til morgenkaffen/-øllen, eftermiddagskaffen/-rødvinen eller aftenkaffen/-sherryen – eller til når børnene eller kæreste skal puttes.
De fem nye
Das Lehrerzimmer/Lærerværelset (2023).
Der klappes. Læreren får elevernes opmærksomhed. I overført forstand klapper Ilker Çatak, filmens instruktør, i hænderne og får tilskuernes, vores, opmærksomhed. Fra første sekund til et godt stykke efter rulleteksterne.
Med klinisk tysk præcision og modet i forhold til at gå efter det hårde og realistiske, tager Ilker Çatak os med ind på en tysk skole. Et muligt tyveri i en skoleklasse sætter en lavine i gang. Og da en videoovervågning afslører en tyv, åbnes Pandoras Æske.
En film om en tysk skole, men, hvis man zoomer ud, også en film om vores moderne samfund. Om mistro, om racisme, om magt, om overvågning, om retfærdighed (og specielt manglende retfærdighed), om falske nyheder.
Sobert holder kameraet øje med, hvad der sker. Insisterende. Mens klumpen i maven vokser. For hvor er retfærdigheden henne?
5/6 stjerner.
Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves (2023)
Veloplagt er kodeordet, når jeg skal vurdere årets bedste fantasyfilm, Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves. Og tak for det! Jeg havde frygtet en skrækkelig film og fik det stik modsatte.
Da jeg sammen med min førstefødte søn Frode indløste billet til Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves var jeg tilbage til min tid som rollespiller. Denne gang i biografen.
Bevares, den del af Dungeons & Dragons, som den nye film indfanger, er den fjollede. Fuld smæk på humoren. Dungeons & Dragons kan være meget mere end det.
Men hvis essensen af den fjollede del af rollespillet skal indfanges, så rammer den nye film plet. Bullseye. Det er noget helt andet end den alvor, vi eksempelvis ser i de mesterlige Ringenes herre-film.
5/6 stjerner.
Læs Pulpens længere anmeldelse her: http://www.planetpulp.dk/dungeons-dragons-honor-among-thieves/
Barbie (2023)
En underholdende og dejlig fantasykomedie. Men er den mere end det? Hvordan vil vi se på den om tyve år? Er den bare et barn af sin tid?
Uanset hvad, så er Barbie en film, man bør opleve. Den er både en kritik af det kommercielle og er også en gigantisk reklamefilm.
Og det er er her, den helt store styrke er for mig: Det er nemlig en modig film, en film, der kritiserer til højre og venstre, og en film, der faktisk indbyder til både eftertanke og dialog. Tak for det. Og den formår faktisk at underholde på tværs af generationer.
“Come on, Barbie, let’s go party. I’m a Barbie girl, in the Barbie world
Life in plastic, it’s fantastic.”
5/6 stjerner.
Læs Pulpens længere anmeldelse her: http://www.planetpulp.dk/barbie/
Munken (2023)
Dokumentaristerne Christian og Mira blev udfordret. Udfordret af lægen og forskeren Jan Hansen, der efterlod alt tilbage i Danmark for at blive hinduistisk munk i Sri Lanka.
Dokumentarfilmen starter ud ganske klassisk. Dokumentaristerne besøger munken. Det lugter af en klassisk dokumentarfilm med smukke billeder fra et smukt sted, et stærkt portræt af en speciel person, men så sker der noget. Filmen ændrer karakter.
Dokumentaristerne bliver udfordret af virkeligheden, udfordret af munken, der som en anden Kurtz har opnået en indsigt, der har sat ham på kollisionskurs med det samfund, vi kender, de hamsterhjul, vi løber rundt i.
Munkens favntag med naturen og med de psykiske lidelser, som trænger sig på. Filmen er rørende. Den er anderledes og ikke mindst, som det gælder de bedste dokumentarfilm, så er den tankevækkende.
5/6 stjerner.
Corsage (2022)
Vi følger kejserinde Elisabeth af Østrig, også kendt som Sisi. Hun er stilikon, en mønsterbryder, som ikke bare kan affinde sig med at være en kransekagefigur. Og så kan dramaet ellers lade sig udfolde.
Corsage er fremragende. Intet mindre. Et vildt og anderledes bud på et historisk drama. Det er en film, man skal tale med andre om. Som den samtalesalon, vi havde om filmen i Esbjerg, på mere end 35 min, hvor mange deltog.
Vi snakkede blandt andet om exitskilte, anakronismer (filmen foregår i 1877 og 1878, men bemærk alle de moderne detaljer, og de er ganske bevidst tilføjet), om stumfilm, om traktorer, om stærke kvinder, om at bryde med normerne og om at komme på gyngende grund som biografgænger.
5/6 stjerner.
De fem gamle
Don’t Look Now (1973)
Et skønt gensyn med mesterværket i biografen i Hadsten Bio – arrangeret af filmevent maestro numero uno, Tommy Prang Vonsyld.
Nicolas Barbano stod for en fornem introduktion til filmen, hvor Nicolas tog os med på en skøn guidet tur til Venedig og samtidig belyste filmens tematikker og flere spændende tolkningsmuligheder.
At se filmen i biografen var en stor oplevelse. Fra den mesterlige indledning, til dødstematikkerne i Venedig, til en af filmhistoriens bedste sexscener.
En film, der i det hele taget leger med tid og rum, med fortiden, nutiden og fremtiden, med elementer, der viser, hvad der senere kommer til at ske eller hvad der er sket.
6/6 stjerner.
Læs Pulpens længere anmeldelse her: http://www.planetpulp.dk/dont-look-now/
Ida (2013)
Det var en udsøgt fornøjelse (hvis man kan sige det om en film med så grumme tematikker) at se Ida fra 2013 i biografen i forbindelse med seniorbio i Esbjerg. På det store lærred.
Det er lang tid siden, jeg har set så smuk en film. Kompositionerne, nærbillederne og den mesterlige brug af sort/hvid. Og så er der selve fortællingen. Så mange lag. Det usagte, tavsheden, forfaldet og de forskellige former for magt og afmagt. Fantastisk film.
Hvis du ikke har set den, eller har brug for et gensyn, så er den heldigvis på Filmstriben. Men se den ikke på telefonen, eller iPad’en. Forsøg at se den på den størst mulige skærm. For det fortjener de mesterlige billeder.
6/6 stjerner.
Kundskabens træ (1981)
Niels Malmros er en af de helt store danske filmskabere. Med Kundskabens træ fra 1981 skabte han en enestående film om skolestuens drama og barndommens uskyldstab, og den er muligvis Malmros’ hovedværk.
Det var en stor, stor oplevelse at se den i biografen, en meget intens oplevelse. En oplevelse, der bliver i kroppen. Det var i forbindelse med seniorbio i Esbjerg og den efterfølgende snak gjorde bare oplevelsen endnu større: Det er vigtigt at kunne dele de store filmoplevelser med hinanden.
6/6 stjerner.
Dead Poets Society (1989)
Carpe diem, O Captain! My Captain og skønne Robin Williams.
Endnu en skøn visning i forbindelse seniorbio i Esbjerg. Før visningen fortalte Rasmus Knudsen og mig blandt andet om Peter Weir og Walt Whitman.
Og efter filmen, et fantastisk gensyn, var der en skøn samtalesalon om filmen, om det at turde tænke anderledes. Det er altså et spændende koncept. Et meningsfyldt fællesskab.
5/6 stjerner.
Die Hard (1988)
Årets biografoplevelse! Die Hard fra 1988.
Frode Krogsøe og Gry Krogsøe var med i Nordisk Film Biografer Esbjerg og se Die Hard i en propfyldt sal. Før filmen holdt jeg en introduktion til actionfilmen som genre.
Wow, en oplevelse. I Die Hard møder vi en ny type af actionhelt, og McTiernan giver os så den helt store metarutchetur i Last Action Hero, hvor netop begrebet “actionhelt” udfordres. Det er skønt.
Længe leve McTiernan, som jeg burde rejse en statue af i haven her i Billum, hvor jeg bor!
6/6 stjerner.
Læs Pulpens længere anmeldelse her: http://www.planetpulp.dk/die-hard/
