Arkanoid [Commodore 64]

3 minutters læsetid

ArkanoidI 1976 lancerede Atari arkadespillet Breakout. Spillet var designet af Steve Wozniak, der senere blev langt bedre kendt for sammen med Steve Jobs at stifte Apple.

Wozniak, der arbejdede efter et koncept, udarbejdet af Nolan Bushnell og Steve Bristow, kunne naturligvis ikke vide det dengang, men Breakout skulle gå hen og blive stamfader til en hel genre, kaldet block breaker eller brick breaker (kært barn har mange navne) – selvom det var Arkanoid, der for alvor populariserede genren.

I et block breaker-spil er den øverste del af skærmen udfyldt af en række kasser (eller “blokke”), som skal rammes af en kugle. Når kuglen rammer en blok, ryger den i en anden retning, og her kommer spilleren ind i billedet.

Som spiller styrer man nemlig et bat nederst på skærmen. Med dette bat skal man fange kuglen, så den igen ryger op mod blokkene, men hvis kuglen ryger forbi battet – og ud af bunden af skærmen – mister man et liv.

Dette er block breaker-genren i al sin enkelhed, og det beskriver også fint grundmekanikken i Arkanoid, som blev lanceret af Taito i 1986. Indledningsvist kom det som arkadespil, men det blev hurtig portet til en lang række hjemmecomputere.

Rumskibet Arkanoid

Titelskærm.
Titelskærm.

I Arkanoid er gameplayet pakket ind i en halvfjollet historie om rumskibet Arkanoid, der bliver angrebet af et mystisk rumvæsen ved navn DOH.

Arkanoid udsender det mindre rumskib Vaus, og det er netop Vaus, spilleren kontrollerer. Med andre ord: battet i Arkanoid er faktisk rumskibet Vaus; kuglen er en form for energikugle og blokkene er spærringer, DOH har lagt i vejen, og som Vaus skal fjerne.

Alt dette har dog ingen reel betydning i selve spillet, der bare er en velfungerende, om end virkelig udfordrende block breaker.

Udfordrende

Første bane.
Første bane.

Sværhedsgraden skyldes flere ting, men hovedsageligt det faktum, at battet er ret udfordrende at kontrollere. Man skal virkelig opøve noget finesse for at ramme kuglen rigtigt, og der skal ikke meget over- eller understyring til for, at man misser kuglen helt og mister et liv.

Derudover er det naturligvis ikke så enkelt, at alle blokke forsvinder, blot de bliver ramt én gang: En del blokke, de sølvfarvede, skal rammes flere gange, før de forsvinder.

Dette kan dog – alt afhængigt af den enkelte banes design – både være en fordel og en ulempe: Nogle gange kan man sende kuglen afsted, så den udnytter de sølvfarvede blokke og farer frem og tilbage mellem sølvfarvede blokke og almindelige blokke og smadrer mange almindelige blokke i én ombæring.

Power-up

Den grønne kugle på nederste halvdel af skærmen er en power-up, der kommer dalende ned.
Den grønne kugle på nederste halvdel af skærmen er en power-up, der kommer dalende ned.

Heldigvis er der også power up-funktioner, der daler ned fra de ødelagte blokke med jævne mellemrum. Disse kan dog være udfordrende at fange, når man samtidig skal sørge for, at kuglen ikke forsvinder ud af skærmen.

Men når man er heldig at fange en power up, er der nyttig hjælp at hente: Én type power up gør f.eks. kuglen “klistret”, så den hænger fast på battet og først flyver afsted igen, når man trykker på fire-knappen.

En anden power up gør battet længere, så det er nemmere at fange kuglen, mens en tredje sætter kuglens hastighed ned. Og der er flere.

Sjovt og afhængighedsskabende

Bemærk hvordan battet her er noget bredere end på de tidligere screenshots: Det er effekten af en power-up, der er i spil.
Bemærk hvordan battet her er noget bredere end på de tidligere screenshots: Det er effekten af en power-up, der er i spil.

Arkanoid kan indledningsvist være et frustrerende bekendtskab, men når man først lige får greb om styringen, er det også virkelig sjovt og virkelig afhængighedsskabende.

Sværhedsgraden er måske det største problem, for selv når man har lært styringen at kende, er Arkanoid virkelig udfordrende.

Der er hele 33 baner i Arkanoid, og jeg siger bare held og lykke med at nå så langt uden en trainer-version af spillet!

Klassiker indenfor sin genre

Bane to.
Bane to.

Grafisk er Arkanoid udmærket i Commodore 64-udgaven, uden på nogen måder at være prangende. Musik hører man kun i indledningen og som en kort “jingle”, efter man har mistet et liv.

Derudover er der kun tale om lydeffekter, når kuglen rammer battet, og når kuglen rammer de forskellige blokke. Lydsiden er funktionel, igen uden at være prangende.

Arkanoid er en klassiker indenfor sin genre. Det tester helt klart spillerens tålmodighed, især i begyndelsen, men når man lige kommer over den første irritation og får en fornemmelse af styringen, er det et spil med mange gode timers underholdning i.

5 stjerner

Titel: Arkanoid
Type: Puzzle/Block breaker
Udvikler: Taito Corporation
Udgiver: Imagine (Europa), Taito Software Inc. (USA)
År: 1987 (Europa), 1988 (USA)
Platform: C64
Input: Joystick
hvid
Foruden Commodore 64, blev Arkanoid portet til en lang række andre maskiner, bl.a. Amiga, Amstrad CPC, Apple II, Atari 8-bit og Atari ST.

Anmeldt i nr. 202 | 13/08/2022

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.