Dødszoner

Simon Pasternaks Dødszoner er en historisk roman om opklaringen af et mord. På grund af settingen i Anden Verdenskrigs Hviderusland og Hamburg er det også en krigsroman, og plottet gør den endvidere til både en kærlighedshistorie og en spionthriller. Det er meget at presse ind på lidt over 330 sider,…

Læs mere

Mig & Lemmy – En rock’n’roll-krønike

Inden jeg tager hul på selve anmeldelsen, er der nogle ting, vi lige skal have på plads: Selvom anmeldelsesgenren i sin natur er en subjektiv artikeltype, tilsigter jeg som regel at levere et vist mål af objektiv vurdering, når jeg udsætter værker for kritik. Det trækker eksempelvis et værk opad…

Læs mere

Negligee: Love Stories

Den eneste grund til at jeg kastede mig ud i de fire hjernebedøvende storylines i Negligee er, at spillet er det første af sin art på en stor spilplatform. Negligee brød som det første gennem censur-muren, og udkom på Steam til trods for nøgenhed og eksplicitte sexscener. Som jeg nævner…

Læs mere

How It Ends

How it Ends virker på mange måder som et eksperiment, der er slået fejl. En slags velment vanskabning. Den er en apokalyptisk roadmovie, hvilket ikke just er nogen nyskabelse – bare tænk på The Book of Eli (2010), The Road (2009) eller serien Z Nation (2014). Eksperimentet består snarere i…

Læs mere

Graffiti Palace

I grunden er A.G. Lombardos debutroman historien om en mand, der skal fra den ene ende af en by til den anden. Det er jo enkelt nok som drivkraft i et værk; nogle vil endda påstå, at det er lidt kedeligt. Men når manden er en selvbestaltet gadens lingvist, en…

Læs mere

Requiem Vampire Knight Tome 3: Dragon Blitz & Hellfire Club

Der er ikke mange millimeters fri plads på siderne i Requiem Vampire Knight-serien, og det redder den tredje såkaldte Tome, fra at være kedelig. Hvert panel er fyldt ud med en nærmest manisk ildhu. Olivier Ledroits særegne tegnestil er ikke kun teknisk imponerende. Den er unik, hvilket jeg kommer ind…

Læs mere

Zombie Women of Satan 2

Jeg forsynede i sin tid ultra-lavbudgets splatterkomedien Zombie Women of Satan (2009) med hele fem af Pulpens seks stjerner. Til trods for elendige effekter, middelmådigt skuespil og en så tynd historie, at The Asylum må bruge den som undervisningsmateriale til deres manuskriptforfattere, besad filmen nemlig både lune, skødesløse mængder af…

Læs mere