Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

Sin City: A Dame to Kill For

Sin City: A Dame to Kill For
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Fortsættelsen til Sin City når slet ikke de samme højder som den første film. Visuelt er den flot skruet sammen, men den føles som uinspireret genbrug.

Sin City: A Dame to Kill ForFor mit vedkommende er Sin City (2005) en af de mest trofaste filmatiseringer af en tegneserie. Måske ikke dybsindig filmkunst, men who cares?

Frank Millers sort/hvide, ultravoldelige storbyunivers kom til live på en måde, der dengang føltes totalt innovativt, med heftig brug af green screen og tilhørende digitalt trylleri. Læg dertil et fantastisk stjernehold af skuespillere. Resultatet var en teknisk mesterlig knockout, der sparkede røv i sommeren 2005.

Efterfølgende var der mange rygter om en toer, men den sad fast i udviklingsfasen gennem længere tid. Der var perioder, hvor det så helt sort ud for chancerne for et gensyn med de sleske mænd og kvinder fra storbyhelvedet.

I stedet kastede instruktøren Robert Rodriguez sig over flere film om Spy Kids og lavede både Machete (2010) og Machete Kills (2013), mens Frank Miller filmatiserede The Spirit (2008), som i øvrigt var noget værre sjusk.

Men så i 2014 kom langt om længe Sin City: A Dame to Kill For, og resultatet var en film, der overall føles forbavsende ufarlig og slap i forhold til den unikke etter.

En ny samling historier fra Sin City

Sin City: A Dame to Kill For følger den samme antologi-struktur, vi kender fra den første Sin City. Størstedelen af toerens handling er hentet fra tegneseriens andet bind af samme navn.

Dwight (Josh Brolin) bliver efter et job kontaktet af sin gamle flamme Ava Lord (Eva Green), som beder om hans hjælp. Hun føler sig truet af sin rige mand Damien (Marton Csokas) og hans nådeløse vagt Manute (Dennis Haysbert). Dwight stoler ikke umiddelbart på hende, men efter en hed og fræk nat sammen, er han klar til at gøre alt for hende, inklusive at begå mord.

Stripperen Nancy Callahan (Jessica Alba) ønsker hævn over den magtfulde Senator Roark (Powers Boothe), efter at byens ærlige betjent John Hartigan (Bruce Willis) tog livet af sig for at dække over Nancy ovenpå mordet af Roarks søn, Roark Jr. aka Yellow Bastard (Nick Stahl).

Nancys besættelse af at få hævn har dog en skadelig virkning på hendes sind, og hun har svært ved at bevare fatningen, da hun plages af Hartigans spøgelse.

Alt imens farer den nærmest uovervindelige Marv (Mickey Rourke) rundt i byen, mens spillefuglen Johnny (Joseph Gordon-Levitt) udfordrer Roark til en omgang poker, men det får alvorlige følger – naturligvis.

Nyt stof til Sin City-universet

Ikke alt stof i filmen er hentet direkte fra tegneserierne. Frank Miller skrev også nyt, originalt materiale til filmen, nemlig historierne om Nancy og Johnny. De hører desværre til de svageste historier.

Johnnys historie føles overflødig, og Nancys kører rundt i gentagelser, hvor Jessica Alba ikke får meget at arbejde med udover sin åbenlyse skønhed. Den del af filmen virker som en unødvendig konklusion på Yellow Bastard-historien.

Der er meget mere kød på selve titelhistorien A Dame to Kill For, hvor sammenstødet mellem Josh Brolins barske Dwight og Eva Greens sexede femme fatale slår gnister. Især Green er en fornøjelse, og hun ved præcis, hvordan hendes karakter skal spilles. På skuespilfronten er Green filmens stærkeste kort blandt et noget ujævn cast, der ikke har meget at byde på.

Der er gengangere fra den første film i form af Marv, Hartigan og Gail, men de spiller ikke så store roller. Det er fint at se Rourke igen som Marv, men det føles mere som fan service end noget andet. Den karakter virkede langt bedre i forgængerens fantastiske gengivelse af historien The Hard Goodbye.

Nye ansigter som blandt andet Ray Liotta, Christopher Lloyd, Jeremy Piven og Christopher Meloni virker mere som tamme cameos end noget andet.

Visuelt genbrug

Sin City vakte opsigt med sin fantastiske visuelle stil, der var virkelig tro overfor Millers tegninger med dens brug af farver i den ellers klassiske sort/hvide noir-stil.

De tricks bruges igen, og man kan godt se, at Miller og Rodriguez har raffineret deres digitale virkemidler. Men hvad der virkede frisk i 2005, fungerer ikke i toeren. Chokket er væk, og tilbage er bare nydelige billeder uden den samme nerve.

Men det ser ikke desto mindre flot ud, når man ser en sort/hvid Eva Green i blå frakke og en smuk Julia Garner, der er den eneste person i farver!

Mere af det samme

Sin City: A Dame to Kill For er mere af det samme fra Miller og Rodriguez’ hånd, og det er bestemt flot håndværk. Men den brændende passion og nerve fra den første film mangler, og det kan mærkes.

Toeren er værd at se for selve hovedhistorien med Brolin og Green og de flotte billeder fra Frank Millers mareridtsby, men resten er ikke meget at råbe hurra for.

3 stjerner

Titel: Sin City: A Dame to Kill For
Instruktør: Frank Miller & Robert Rodriguez
Manuskript: Frank Miller
Cast: Mickey Rourke (Marv), Jessica Alba (Nancy), John Brolin (Dwight), Joseph Gordon-Levitt (Johnny), Rosario Dawson (Gail), Bruce Willis (Hartigan), Eva Green (Ava), Powers Boothe (Senator Roark), Dennis Haysbert (Manute), Ray Liotta (Joey), Christopher Meloni (Mort), Jeremy Piven (Bob), Christopher Lloyd (Kroenig), Marton Csokas (Damien Lord), Julia Garner (Marcie)
Foto: Robert Rodriguez
Klip: Robert Rodriguez
Musik: Robert Rodriguez & Carl Thiel
Spilletid: 102 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2014

Anmeldt i nr. 179 | 13/09/2020

Stikord: 2’er, Film baseret på tegneserie, Fortsættelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *