Vampire Cinema: The First One Hundred Years

Vampyrer bliver ved at gøre sig gældende på film. Trods alle de gange, de bliver besejret, ønsker publikum igen og igen at se de uhyggelige blodsugere gøre deres indtog på det store lærred eller i fjernsynet.

I slutningen af sidste år fik vi en fantastisk flot genindspilning af Nosferatu (1922), instrueret af Robert Eggers, og senere i år kommer der en ny Dracula-film fra selveste Luc Besson; en film, der på overfladen ligner en gentagelse af Francis Ford Coppolas flotte 1992-version.

Der findes en bog, der giver læsere en både litterær og visuel gennemgang af de første hundrede års vampyrfilmhistorie i alle deres forskellige afskygninger. Fra de klamme til de sexede og meget mere.

Bogens titel er Vampire Cinema: The First One Hundred Years, skrevet af den erfarne forfatter Christopher Frayling, der har skrevet om gyserfilm og deres kulturelle betydning i popkulturen.

En gennemgang af vampyrgenren

Frayling indleder sin bog på den gode måde med at komme ind på vampyr-mytologien og deres konstante indflydelse på filmmediet.

I flere kapitler får læseren alt om begyndelsen af vampyrgenren fra litteraturens verden, før det udøde monster tog springet til det hvide lærred i en tid, hvor filmmediet var nyt.

Vi hører blandt andet om den irske forfatter Bram Stoker og om dengang, han skabte sin legendariske roman Dracula (1897), der bliver ved at interessere folk i dag.

Det er meget spændende at læse om de tidligere eksempler på vampyrfiktion og samtidig se illustrationer fra fortiden.

Et hav af smukke filmplakater og billeder

Efter flere siders fascinerende læsestof om vampyrer, tager den visuelle del af bogen over og byder på et væld af smukke reproduktioner af filmplakater og billeder fra vampyrfilm gennem årene. Fortidens filmplakater er stadig smukke at se på i dag.

En fed ting ved bogen er også, at den giver opmærksomhed til de knap så kendte vampyrfilm. Jeg kendte eksempelvis ikke til London After Midnight (1927), som var instrueret af selveste Tod Browning nogle år før, han lavede Dracula (1931) med Bela Lugosi.

Det er beklageligt, at London After Midnight hører til gruppen af tabte stumfilm, for bogens billeder vækker læserens nysgerrighed.

Nosferatu (1922) bliver naturligvis hyldet her i bogen. Den betragtes stadig som et mesterværk og med rette. Nosferatu var som bekendt den første filmatisering af Dracula, men den var en ulovlig version, idet F. W. Murnau ikke havde rettighederne til at filmatisere romanen.

Filmen blev beordret destrueret af retten, men gudskelov overlevede flere kopier af filmen, som i dag kan ses gratis på nettet, og som naturligvis også findes på fysiske medier.

Nu vi er ved Dracula, så er der en del om netop Lugosi-udgaven, da den er en meget ikonisk udgave. Der er faktisk meget billedmateriale i Vampire Cinema forbundet med den gamle klassiker, og det er spændende at se.

Der er også fortjent fokus på den spanske remake af Dracula (1931) med Carlos Villarías i rollen, da den er faktisk er ret god.

De senere års film og TV-serier

De senere års vampyrfilm har ofte ikke kun spillet på gys, men også på den rovdyr-agtige sexappeal, der ligger i vampyrer.

Med årene blev der ved med at komme nye versioner af Dracula, og blandt de mest markante var den tidligere nævnte version, instruerede af Francis Ford Coppola, Bram Stoker’s Dracula (1992).

Filmen er meget tro overfor bogens handling, men den adskiller sig også ved at gøre Dracula til et tragisk monster, der vendte sig mod Gud ovenpå tabet af sin kone og derfor blev vampyr.

Det resulterer i en af de bedste åbningsscener i en gyserfilm, hvor Dracula stikker sit sværd i et stort kors og drikker blodet fra det! Filmen er især mindeværdig for Gary Oldmans skuespil i titelrollen, de smukke effekter og japaneren Eiko Ishiokas originale kostumer.

Senere kom en vaskeægte badass af en vampyrfilm i form af Blade (1998), der var baseret på Marvel-tegneserien. Wesley Snipes sparkede røv som vampyrjægeren i hele tre film, hvoraf den første film er den bedste. Ja okay, Blade 2 (2002) af Guillermo del Toro er også ret fed!

Andre lande viste også evner for vampyrfilm som Sverige med den fremragende Låt den rätte komma in (Lad den rette komme ind) fra 2008, hvor man ser en ensom dreng blive venner med en blodtørstig vampyrpige.

Vampyrer viste sig også fra deres romantiske side med filmserien The Twilight Saga (2008-2012) anført af emo-vampyren Edward i skikkelse af Robert Pattinson.

På TV-fronten gjorde vampyrer også deres store entré. Vampire Cinema kommer ind på serier som True Blood (2008-2014), Buffy the Vampire Slayer (1997-2003) og Dark Shadows (1966-1971).

Fed bog for vampyrfans

Jeg kan kun anbefale Vampire Cinema: The First One Hundred Years. Det er en værdig bog til dem, der dyrker de fantastiske vampyrfilm og gyserfilm generelt.

Visuelt set er bogen en ren nydelse, og billederne er med til at inspirere læseren til at opsøge de mange film og TV-serier. Så sagt med andre ord: Sæt hugtænderne i den!

Anmeldt i nr. 238 | 13/09/2025

Stikord: Vampyrer