Sky Captain and the World of Tomorrow

For mere end tyve år siden kom science fiction-eventyrfilmen Sky Captain and the World of Tomorrow (2004) i en interessant tid, hvor filmskabere som George Lucas og Peter Jackson tog store chancer med datidens avancerede computereffekter.

Sky Captain blev den første af sin slags, der blev filmet komplet på bluescreen med ægte skuespillere i front. Den teknik var meget krævende for skuespillere, som virkelig skulle bruge deres fantasi som aldrig før. Senere kom andre film med brug af lignede metoder som eksempelvis Sin City (2005) og 300 (2006).

Sky Captain var filmskaberen Kerry Conrans første og indtil videre eneste film. Filmen var hans store kærlighedsbrev til B-film og tegneserier fra 30’erne og 40’erne, og det kan ses!

Vi tager her med anmeldelsen af Sky Captain and the World of Tomorrow et nostalgisk tilbageblik på en film, der med tiden er blevet til en kultfilm.

Calling Sky Captain!

Sky Captain foregår i en retrofuturistisk version af 30’ernes New York. Flere af verdens førende videnskabsfolk er blevet kidnappet af den mystiske Doctor Totenkopf, hvilket bliver undersøgt af den ambitiøse journalist Polly Perkins (Gwyneth Paltrow).

Da hun kommer på sporet af noget afgørende, bliver New York pludselig angrebet af store robotter sendt af Totenkopf!

Myndighederne tilkalder den heltemodige Sky Captain, aka Joe Sullivan (Jude Law), som kommer til New York i sin effektive flyvemaskine. Det lykkedes ham at besejre en robot, mens resten af hæren flyver væk fra storbyen. Hele aktionen fører Joe og Polly sammen igen, efter at de har været et par tidligere.

Den faldne robot bliver fragtet til Joes flybase, hvor den bliver undersøgt af Joes trofaste ven, opfinderen Dex (Giovanni Ribisi). Men idet det foregår, bliver basen hårdt angrebet af en flåde af Totenkopfs droner. Under kaosset bliver Dex kidnappet af dronerne.

Trods deres uenigheder tager Joe og Polly på en episk rejse ud i det ukendte for at redde Dex og videnskabsfolkene fra Doktor Totenkopfs kløer. Verdens fremtid er nu på spil…

Den unikke tilblivelse af Sky Captain

Historien om skabelsen af Sky Captain er i sig selv ret unik. Konceptet startede i form af en slags kortfilm skabt af Kerry Conran sammen med blandt andet hans bror og designer Kevin Conran.

Den blev skabt i Kerry Conrans lejlighed med en computer, nogle bluescreen-optagelser med amatørskuespillere og brug af computeranimation.

Conran og hans hold viste deres kortfilm til den erfarne Hollywood-producent og -instruktør Jon Avnet, der omgående blev fristet til at skabe en storstilet spillefilm sammen med de unge filmfolk.

Avnet fungerede som en slags mentor for den uprøvede Conran, der ikke havde arbejdet med erfarne filmfolk før.

Hele filmen er filmet indendørs med heftig brug af bluescreen over en periode på en måned(!), hvorefter et langt post-produktionsforløb på omtrent to år fandt sted, med en stor hær af computerfolk med viden indenfor animation, modellering, rendering og meget mere. Alt hvad der skulle til for at skabe en komplet virtuel fantasiverden.

En digital skabt retroverden

Den egentlige stjerne i Sky Captain er den fantastisk flotte billedside. Kevin Conran er både filmens scenograf og kostumedesigner, og hans arbejde skriger af kærlighed til de utallige inspirationskilder.

En af de tydelige eksempler er brugen af de flyvende kæmperobotter fra Superman-kortfilmen The Mechanical Monsters (1941) i den første store actionscene i Sky Captain.

Og den mystiske ø i filmens finale er en stor hilsen til klassikeren King Kong (1933) med stærke mindelser om den forhistoriske verden, man ser på Skull Island.

For nogle år siden skabte Kevin Conran sammen med forlaget Dynamite en fantastisk flot bog med titlen Kevin Conran’s Sky Captain and The Art of Tomorrow, spækket med et hav af illustrationer, der vidner om det store kreative arbejde. Bogen er bestemt værd at opsøge.

De mange effekter i Sky Captain kan måske virke primitive i lyset af nutidens teknologi, men det er værd at huske på, at der er sket meget indenfor de sidste tyve år.

Det hjælper også for filmen, at dens color grading er med til at skabe den rette stemning for at opnå en komplet illusion. Man får virkelig følelsen af at se en gammel eventyrfilm fra netop den tidsperiode, som filmen efterligner.

Veloplagt cast anført af Jude Law

Jude Law er perfekt castet som filmens titelperson, og han ligner på overfladen den slags filmstjerner fra dengang, der kunne spille lignede roller. Law har den rette udstråling og karisma, der matcher filmens stemning.

Det samme kan siges om Gwyneth Paltrow, og det gavner filmen at hende og Law har en god kemi sammen, hvilket også kunne ses i den fremragende thriller The Talented Mr. Ripley (1999). Deres indbyrdes skænderier er som at se de gamle screwball-komedier.

Til gengæld får Angelina Jolie ikke meget ud af sin rolle som Commander Francesca “Franky” Cook, og det er en skam, for hun ser sej ud i sin uniform og med klap for øjet. Hun bliver allerhøjst brugt til at skabe lidt spænding mellem Joe og Polly, men det føles overflødigt i sidste ende.

Der var til gengæld kontroverser om brugen af den afdøde skuespiller-legende Laurence Oliviers udseende som filmens skurk, den mystiske Doktor Totenkopf. Brugen af Olivier er dog rent uskyldig i forhold til, hvordan man brugte Peter Cushing i Star Wars-filmen Rogue One: A Star Wars Story (2016).

Det har uden tvivl været en udfordring for skuespillerne at leve sig ind i dramaet, mens de filmede udelukkede med bluescreen omkring sig. Det er derfor ikke den store skuespillerkunst, man oplever i Sky Captain, men det er en smule bedre end det, man så i Star Wars-prequeltrilogien (1999-2005).

En visuel fornøjelse fra start til slut

Sky Captain and the World of Tomorrow kan først og fremmest ses som en rendyrket visuel fornøjelse fra start til slut.

Filmen lever i kraft af sin begejstring for de mange ting, der har inspireret den, så den fungerer godt som en introduktion til gammeldags underholdning.

Til tider kan skuespillet virke lidt stivbenet, men filmen kan nydes alene på baggrund af sine fantasifulde billeder og den livlige filmmusik af Edward Shearmur.

Anmeldt i nr. 243 | 13/02/2026