Nr. 179 – 13. september 2020

“Dansen med corona kan gå hen og blive en lang dans,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet den 15. august.

Når man som undertegnede IKKE bryder sig om at danse og straks får billeder af Vild med dans og Thors dans med Ælde i Valhalla-filmen på nethinden, så kan det godt blive en meget laaaaang dans.

Men jeg forstår godt, hvad statsministeren mener. For det er netop den situation, vi står i: Lidt frem, lidt tilbage, lidt til siden og så en svingom. Eller: Chassé (start med venstre), gå (højre) og saml.
Tilbage: Chassé (start med højre), gå (venstre) og saml.

Ja, jeg husker med gru lanciers fra gymnasietiden.

Pointen er, at man hele tiden må ændre position; man må hele tiden ændre fremgangsmåde, hvis vi ikke vil risikere, at samfundet lukkes ned igen.

Det store problem i den sammenhæng er, at alle mennesker pludselig er blevet eksperter. Vi ved alle bedst. Og når dem, der så faktisk ved noget om sygdomme, også kommer med forskellige udmeldinger, så kan det være svært at navigere i. For hvem har ret?

Er man en tosse, hvis man ønsker isolation og er man et fjols, hvis man ser for let på sagerne? Lukke eller åbne. Forsigtigper eller vovehals? Det er meget komplekst, og man kan hurtigt komme til at hakke på hinanden. Der kan endda komme gruppepres, både fra den ene og den anden side.

Uden at være fagmand på sygdomme eller gruppedynamik, så er min klare anbefaling, at man sætter sig så godt ind i tingene, som man kan, og at man derefter følger mavefornemmelsen.

Eller som den gode Arnold siger det: “The more knowledge you have, the more you’re free to rely on your instincts.”

Det mærkede jeg på min egen krop i sidste uge. Der var planlagt en sommerhustur med nogle af mine bedste venner. Jeg kunne mærke i maven, at det ikke var det rigtige for mig at deltage. Samtidig havde jeg stor respekt for gutterne, der tog af sted. Det er balancegangen.

Både at følge dét, man selv går efter, og samtidig respektere, at andre ser anderledes på det. For i det her tilfælde var der ikke én rigtig løsning, uanset hvor meget viden og fakta, vi kunne finde frem. Og det er netop den type af udfordringer, som vi alle kommer til at blive konfronteret med det næste stykke tid.

For mig er viden, mavefornemmelse og respekt de tre vigtigste værktøjer, vi har i denne tid – præcis som dengang man stod en horde af gode venner i videobiksen og kun måtte vælge tre film sammen med movieboksen.

Planet Pulp følger vi udviklingen med corona ganske nøje. Ikke fordi vi er eksperter på selve sygdommen, men fordi vi er eksperter på den fiktion og de fortællinger, som KAN blive til virkelighed, hvis vi ikke passer på. Men samtidig skal vi jo også leve og have det sjovt.

Ja, 2020 og sikkert også 2021 bliver et farvand spækket med dilemmaer. Og med en masse dans.

Så jeg anbefaler, at I kigger i vores bagkatalog af anmeldelser og artikler. For jeg kan godt garantere, at der IKKE er meget dans at komme efter.

Pas godt på jer selv.

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.

Film:
The Nightingale (Jennifer Kent, 2018)
Sin City: A Dame to Kill For (Frank Miller & Robert Rodriguez, 2014)

Bøger:
The Dead Zone (Stephen King, 1979)

Computerspil:
Call of Cthulhu: The Official Video Game (Focus Home Interactive, 2018)
Spider-Man (Sony Interactive Entertainment, 2018)