Nr. 29 – 13. marts 2008

Diplom.
Diplom.

Sådan blev resultatet af afstemningen på Seriejournalen, der løb i starten af februar. Ved vores sidste opdatering var afstemningen netop slut, og heni mod slutningen så det rigtig godt ud for Planet Pulp [der dengang hed Sleazehound, red.]. Men kampen var tæt, og som det gamle ordsprog siger, skal man ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, så vi undlod at skrive det i sidste måneds leder. Kort tid efter fik vi besked om, at vi faktisk havde vundet, og med den venlige mail fra Seriejournalens Frank Madsen fulgte det flotte diplom, som I kan se til højre.

Vi er enormt glade for at have vundet Seriejournalens netkåring, bl.a. fordi tegneserier fra begyndelsen har været én af Planet Pulps bærende konstruktioner. Det afspejles da også ved, at især tegneseriesektionen er vokset betydeligt i 2007, og en kåring som Seriejournalens giver os bare mere blod på tanden.

Vokseværk

Men det er ikke kun tegneseriesektionen, der er blevet større. Nej, det er faktisk hele Planet Pulp, der lider af vokseværk.

Nu bliver den store opgave så bare at fortsætte arbejdet, så Planet Pulp også vil være der om 2, 3 eller 5 år. For det kræver meget frivillig arbejde at holde siden kørende. For det første er der alle vores skribenter, som vi endnu engang må takke for deres bidrag. Og når vi i redaktionen modtager diverse anmeldelser og artikler er der også et efterfølgende arbejde med redigering, og det tekniske aspekt af siden.

Endelig skal lyde tak til vores trofaste læsere, som har fulgt os. Det er jer, der giver os lyst til at skrive videre. Helt enkelt. Og nu er det vist nok med alt den takken og navlepilleri. For pointen er jo bare, at Planet Pulp bliver drevet af folk, der har en passion for alt det underlødige, blodige, nørdede, frække, uhyggelige, vilde, grænseoverskridende, kiksede, thrashy, liderlige, voldsomme, satanistiske, dødelige, smukke, tabubelagte, fremmedgørende, grimme, nostalgiske, mørke og meget mere, som findes i film, bøger, tegneserier, musik, rollespil, spil og computerspil. Og det bliver skrevet til folk, der deler denne glæde ved – ja, lad os med et ord kalde det for det pulpede og det sleazede. Så hvis I bliver ved med at læse vores ting, ja, så bliver vi med at skrive dem.

Alt godt fra skraldespanden

Denne måneds nummer er en klassisk omgang “alt godt fra skraldespanden”. Så her kan I både finde et par nye musikanmeldelser, et par håndfulde film – heriblandt den sleazede softpornfilm The Party at Kitty and Stud’s med en ung Sly Stallone, 28 Weeks Later, den solide opfølger til 28 Days Later, gammel eurotrash i La strega in amore og moderne dansk horror på Kollegiet.

Det er også blevet til et par ekstra bøger under “Bøger”, men endnu engang er det tegneseriesektionen, der fylder mest. Her afslutter vi bl.a. serien af anmeldelser af Carlsen Comics’ nyudgivelser af Tintin og påbegynder en ny klassiker, Charlier og Girauds Blueberry. Derudover fortsætter vi med anmeldelser i serier som Tårnene i Maury-Skoven og Morbus Gravis, og vi har også en ny håndfuld anmeldelser af serier fra 2000 AD – herunder Judge Dredd, Bad Company og Nikolai Dante.

Vi har også taget et kig på en række deciderede graphic novels, herunder de to første bind i Jeff Lemires Essex County-trilogi og det første bind i Coseys tobindsværk Himmelbuddhaen. Endelig må vi heller ikke glemme, at vi også har et computerspil under luppen – denne gang det fede Clive Barker’s Undying.

Alt i alt en blandet pose bolsjer – som så ofte før – og på den måde er alt jo ved det gamle. Vi håber I finder noget, der fanger jeres interesse, og så ses vi ellers igen om en måned.

Film:
28 Weeks Later (28 Uger Senere) (Juan Carlos Fresnadillo, 2007)
The Abominable Dr. Phibes (Djævlelægen) (Robert Fuest, 1971)
Basket Case 2 (Frank Henenlotter, 1990)
Bikini Bloodbath (Jonathan Gorman & Thomas Edward Seymour, 2006)
I lunghi capelli della morte (The Long Hair of Death) (Antonio Margheriti, 1964)
Im Schloss der blutigen Begierde (Castle of the Creeping Flesh) (Adrian Hove, 1968)
Kollegiet (Martin Barnewitz, 2007)
The Party at Kitty and Stud’s (Morton Lewis, 1970)
The Plague of the Zombies (John Gilling, 1966)
See No Evil (Kane: See No Evil) (Gregory Dark, 2006)
Shoot ‘Em Up (Michael Davis, 2007)
La strega in amore (The Witch) (Damiano Damiani, 1966)
Track of the Moon Beast (Richard Ashe, 1976)

Bøger:
The New Weird (Ann & Jeff Vandermeer, red., 2007)
Shapeshifter (J. F. Gonzales, 2003)
Tintin: En rejse gennem Hergés univers (Tintin – The Complete Companion) (Michael Farr, 2001)

Tegneserier:
Astonishing X-Men: De Priviligerede (Joss Whedon & John Cassaday, 2004)
Bad Company: Kano (Peter Milligan m.fl., 2007)
Elektra Lever! (Frank Miller, 1990)
Essex County vol. 1: Tales From The Farm (Jeff Lemire, 2007)
Essex County vol. 2: Ghost Stories (Jeff Lemire, 2007)
Fox Bunny Funny (Andy Hartzell, 2007)
Hatzfeld-tetralogien: Fire? (Enki Bilal, 2007)
Himmelbuddhaen 1 (Cosey, 2005)
Incredible Change-Bots (Jeffrey Brown, 2007)
Judge Dredd: The Complete Case Files 07 (John Wagner m.fl., 2007)
Judge Dredd: Origins (John Wagner & Carlos Ezquerra, 2007)
Liberty Girl vol. 1: The Return (Dennis Mallonee m.fl., 2007)
Løjtnant Blueberry 1: Fort Navajo (Jean-Michel Charlier & Jean Giraud, 1965)
Løjtnant Blueberry 2: Torden i vest (Jean-Michel Charlier & Jean Giraud, 1966)
Løjtnant Blueberry 3: Ensomme Ørn (Jean-Michel Charlier & Jean Giraud, 1967)
Løjtnant Blueberry 4: Dødens hovslag (Jean-Michel Charlier & Jean Giraud, 1968)
Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser: De Mystiske Stråler 1. del: “S/S Manitoba” Svarer Ikke
(Hergé, 1952)
Morbus Gravis 7: Hvide øjne (Paolo Eleuteri Serpieri, 2000)
Nikolai Dante: Tsar Wars 2 (Robbie Morrison m.fl., 2007)
Stone Island (Ian Edginton & Simon Davis, 2008)
Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 02 (Alan Grant m.fl., 2007)
Tintins Oplevelser: Tintin og Picaroerne (Hergé, 1976)
Tårnene i Maury-Skoven 8: Sandjar (Hermann, 1992)

Computerspil:
Clive Barker’s Undying (Electronic Arts Inc., 2001)

Musik:
Into the Noise (Thor, 2008)
New Wave (Against Me!, 2007)