13. marts 2008

Im Schloss der blutigen Begierde

Im Schloss der blutigen BegierdeEt frygteligt stykke makværk er, hvad Im Schloss der blutigen Begierde er. Ind imellem tangerer den so bad it’s good-kategorien, men for det meste er den bare vederstyggeligt ringe.

Im Schloss der blutigen Begierde (engelsk: Castle of the Creeping Flesh) er en af de tidligste europæiske film, der direkte sigtede efter at kalde sig selv for regulært sleaze. Manden bag filmen er den forholdsvist ukendte tyske filmmand Adrian Hoven, og hans mål med filmen var klart at skabe en gotisk sleaze-horror-hybrid, og filmen indeholder da også alle ingredienserne: et tågeindhyllet gotisk slot, sex, voldtægt og blodige drab.

Desværre lider filmen også af alle de andre elementer, som kendetegner en B-film: Elendige skuespillere, fuldstændig mangel på instruktørfornemmelse, et manuskript, der kunne stå på to lapper toiletpapir og ufrivillig hylende morsom dialog. Når man ser filmen, får man fornemmelsen af, at Hoven gerne så, at den var blevet taget alvorligt, og hvis det er tilfældet, så er jeg bange for, at han ikke kunne have skudt længere forbi målet. Med det i mente, så lad os straks kaste os over handlingen.

En skummel baron
Baron Brack
Baron Brack

Filmen lægger ud ved en fest, hvor en lille gruppe mennesker hygger og danser i hvad der må antages at være en krostue. I et hjørne af stuen sidder Baronen Brack, og snakker med den storbarmede Elena Lagrange. Han foreslår, at de to tager hjem til hans herregård og venter på, at de andre slutter sig til dem. Elena synes, det lyder som en fremragende idé, men netop som de to er nået ind i baronens hus, så viser han sin sande natur ved at flå tøjet af pigen og voldtage hende.

At flå tøjet af hende er nu nok så meget sagt; han hiver blusen af hende. og så kan man så gætte sig til resten. Kort efter voldtægten er overstået, ankommer de andre fra festen til gården. De andre er Elenas søster Vera (som i øvrigt er Bracks forlovede), Elenas forlovede Roger samt det nygifte par Marion og George. Elena holder igen med sin uhyggelige oplevelse, selvom Roger ikke kan undgå at bemærke, at hun virker lidt fjern.

Den indledende voldtægt
Den indledende voldtægt

De andre bemærker dog ikke noget, for de er alle opslugt af historien, som Brack fortæller om den mystiske Grev Saxon, som bor i den anden ende af skoven. Greven lever en meget indelukket tilværelse, fordi hans datter for nyligt er blevet fundet voldtaget og myrdet i skoven. Efter sigende skulle greven have lukket en bjørn ud i skoven for at finde frem til morderen, uden dog at nævne noget om, hvordan i alverden en vildsluppen bjørn skulle kunne klare den sag.

Netop som Brack har fortalt sin historie, hører de andre lyden af en hest, som galopperer væk, og det går op for dem, at Elena er redet bort. De andre vælger straks at forfølge hende, men hendes forspring er åbenbart for stort til, at de kan nå at indhente hende. Hendes spor fører dem direkte til Saxons slot, og her bliver de budt velkommen af hans russiske tjener Alecos. Han kan fortælle dem, at Elena allerede er på slottet, men hun har slået hovedet, og derfor har brug for hvile.

Erotiske drømme
Slottet før tågen sænker sig
Slottet før tågen sænker sig

Indenfor møder gæsterne den excentriske grev Saxon, som dog får sig noget af et chok, da han ser Marion. Hun ligner nemlig hans afdøde datter på en prik. Saxon insisterer på, at det lille følge bliver og spiser, og han giver dem samtidig en lille rundvisning på slottet. Specielt viser han dem et rum, hvor fem udklædte dukker afspejler en scene fra en af grevens forfædres liv. Scenen viser, hvordan fire røvere voldtog og myrdede den forrige greves kone, mens greven selv var draget i krig, og den groteske opvisning efterlader i særdeleshed et indtryk på Vera.

Det bliver nat, og det er på tide at gå i seng, men Brack insisterer på, at de finder en læge til Elena. Da ingen vil hjælpe ham, rider han selv ud i natten på trods af advarslerne om bjørnen. Det bliver dog også en begivenhedsrig nat på slottet, for Vera kan ikke ryste dukkesceancen fra sig, og det giver hende nogle ubehagelige og samtidig stærkt erotiske drømme. Og mens de andre sover, så får Saxon sin tjener til at bære Marion ned i kælderen, hvor han har tænkt sig at udføre et skummelt eksperiment. Hvordan natten forløber, og hvad eksperimentet går ud vil jeg ikke afsløre her.

Forfærdeligt rodet
Alecos byder gæsterne velkommen
Alecos byder gæsterne velkommen

Som sagt er Im Schloss der blutigen Begierde en vaskeægte B-film. I starten synes jeg faktisk, at den rammer den gotiske stemning godt. Grevens slot er meget skummelt både udefra og indefra, og den måde hvorpå Alecos byder dem velkommen, med en kraftig preussisk accent, er med til at underbygge den truende stemning.

Men derudover er historien forfærdeligt rodet, og specielt sleazeelementerne passer utroligt dårligt ind handlingen, som efter sigende skulle være baseret på Shakespeares King Lear. Eksempelvis er der Veras drøm, hvori hun som tjenestepige overværer, hvordan grevens kone bliver voldtaget. I hendes drøm begynder hun faktisk at onanere, og da hun endelig vågner, er hun så liderlig, at hun straks kaster sig over Roger, og så får vi lige anden halvleg af den sexscene. Bevares, kvinden har da et forparti, der automatisk ville kvalificere hende til enhver Russ Meyer-film, men det fungerer altså ikke i denne sammenhæng.

Selveste Grev Saxon
Selveste Grev Saxon

Derudover så er der også de såkaldte splatterscener, eller rettere splatterscenen, for der er egentlig kun en. Det er, da Saxon skal lege doktor nede i kælderen, og der bliver lavet close-up på hans operation. Problemet er bare, at det desværre er alt for tydeligt, at operationen bare er “stock footage” taget fra en virkelig operation. Det er blodigt og sterilt på samme tid, og så varer det i øvrigt næsten et kvarter!

Vederstyggelighed
Den forførende Vera
Den forførende Vera

Filmen bliver aldrig god, men nogen gange bliver den faktisk så dårlig, at den bliver god. Det hænger mest sammen med Brack, for skuespilleren Michel Lemoine overspiller i den grad hans grusomhed, men også Janine Reynaud som Vera tager kegler som forførerisk dulle, da hun skal have Roger i kanen. Dels er det nogle åndssvage replikker, hun kommer med, og dels lykkes det faktisk for hende!

Til sidst er der egentlig bare at sige, at filmen er et makværk. Det når dog ikke Ed Woods episke højder, men den gør et hæderligt forsøg. Derfor vil der givetvis også være en del mennesker, som vil falde for filmens håbløse charme. De, der ikke kan nyde en film for dens dårligdomme, bør dog gå en lang bue uden om denne vederstyggelighed.

Im Schloss der blutigen Begierde er venligst stillet til rådighed af RetroFLICKS.

2 stjerner

Titel: Im Schloss der blutigen Begierde
Engelsk titel: Castle of the Creeping Flesh
Andre titler: Castle of Bloody Lust, Castle of Lust, Castle of Unholy Desires
Instruktør: Adrian Hoven
Manuskript: Adrian Hoven (som Percy G. Parker), Eric Martin Schnitzler, Jesus Franco (ukrediteret) (historie)
Cast: Janine Reynaud (Vera Lagrange), Howard Vernon (Graf Saxon) Michel Lemoine (Baron Brack) Elvira Berndorff (Elena Lagrange) Claudia Butenuth (Marion v. Kassell) Jan Hendriks (Georg v. Kassell) Pier A. Caminnecci (Roger) Vladimir Medar (Alecos)
Producere: Pier A. Caminnecci (producer), Adrian Hoven (producer)
Foto: Jorge Herrero & Franz Hofer
Klip: Franz Hofer &Adrian Hoven
Musik: Jerry van Rooyen
Spilletid: 77 minutter
Aspect ratio: Full frame
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: Tyskland, 1968
Produktionsselskaber: Aquila Film Enterprises
Distributør (DVD): RetroFLICKS
Udgave/region: 0

Anmeldt af: Troels Bording | 13/03/2008