13. marts 2008

New Wave

New WaveDesværre når den nye plade fra amerikanske Against Me! ikke helt op på højde med de tidligere. Albummet er lige lidt for pænt, og noget af energien går af sangene med det polerede udtryk. Første halvdel af albummet er dog i topklasse, mens de downbeat, alvorlige sange sidst på albummet ikke klæder bandet specielt godt.

Et af de for tiden mest sympatiske punk/alternative bands, må helt sikkert være Florida-gruppen Against Me!, der siden debutpladen Against Me! Is Reinventing Axl Rose (2002), har udsendt en lille håndfuld fabelagtige albums, der alle som ét fanger gruppens overvældende energi, spilleglæde og sociale indignation.

Det gør sig også gældende for det seneste album, New Wave, der så dagens lys sidste sommer (2007). Desværre når den nye plade ikke helt op på højde med de tidligere, men taget i betragtning, at det stort set ikke er muligt at sætte en finger på én eneste af pladerne i bagkataloget, siger det i virkeligheden ikke så meget.

Eget udtryk

New Wave er fortsat bygget op omkring bandets klassiske, melodiske sangstruktur med singer-songwriterorienterede numre, der skaber rig luft for frontmanden Tom Gabels karismatiske sang. Et typisk Against Me!-nummer er således båret af Gabel, men løftes til nye energiske højder under omkvædet, hvor resten af bandet istemmer.

De tidlige albums havde klare referencer til ældre bands og musikere, eksempelvis New Model Army eller Billy Bragg, der også har eksperimenteret med at blande folk-orienterede sange med punkens energi. Det er blevet mindre udtalt på de senere albums, og New Wave har da ikke for alvor referencer tilbage til ældre grupper. Bandet har tydeligvis flyttet sig derhen, hvor de er blevet trygge ved deres eget udtryk.

Poleret
Against Me!
Against Me!

For fans, der kender de tidlige plader, vil det derfor nok være fabelagtige numre som “New Wave” (nr. 1) eller “White People for Peace” (nr. 4), der vil virke mest velkendte. Her bruger gruppen deres velafprøvede former. Når det imidlertid tidligere blev sagt, at albummet ikke lever helt op til de øvrige, skyldes det først og fremmest, at New Wave er blevet en tand for pæn.

Produktionen er krystalklar, og eksempelvis et nummer som “Stop!” (nr. 5) ligger lige til højrebenet som hit på de amerikanske indieradiostationer. Det skulle da også være gruppen vel undt med al den succes, de overhovedet kan skaffe sig, men lidt af energien går af sangene med det polerede udtryk.

Tidstypisk og anstrengt

Der lå netop en stor styrke i de ældre pladers kombination af skramlet folkpunk og lettilgængelige sange. Udtrykket var på en gang åbenlyst, letforståeligt og samtidig med så tilpas meget kant, at lyden forblev frisk. Det kan man ikke sige om New Wave, der på en eller anden måde er blevet mere tidstypisk og anstrengt; også til trods for, at alle bandets sædvanlige ingredienser såsom stærkt venstreorienterede tekster og et særdeles kritisk forhold til den etablerede musikbranche er til stede i rigt mål.

Against Me! har virkelig forsøgt at lave deres store gennembrudsplade med New Wave; både ved at indspille glade uptemponumre som førnævnte “Stop!” og den strålende “Thrash Unreal” (nr. 3), men samtidig folder Tom Gabel, der har stået for praktisk talt alle gruppens sange, sig ud i mere eftertænksomme numre som “Animal” (nr. 9) og “Ocean” (nr. 10), der er blevet placeret til sidst på albummet. Her ligger de som downbeat, alvorlige sange, der ikke klæder bandet specielt godt.

Første halvdel i topklasse

New Wave lægger således hårdt ud med en stribe numre, der alle er af vanlig høj kvalitet, men som albummet skrider frem, går Gabels sangskrivning i følsom kunstnermodus, og straks fornemmer man, at lidt af gruppens glød går ud af musikken. Første halvdel af albummet er dog i topklasse, og selv om New Wave helt sikkert har en håndfuld sange, der vil kunne overbevise de fleste om bandets kvaliteter, er det nok på de tidligere albums, man for alvor finder ind til hjertet af gruppen.

Det vigtigste ved bandet er imidlertid, at de er et helt uovertruffet liveband, der brænder hundrede procent igennem, og holder publikum i deres hule hånd. Når bandet varmer op for Dropkick Murphys i København lidt længere fremme på foråret, vil jeg derfor klart anbefale, at man tager til koncerten, for Against Me! er et band, der bør opleves mindst en gang!

Nummerliste:
1. New Wave (Gabel)(3:29)
2. Up the Cuts (Gabel)(2:53)
3. Thrash Unreal (Gabel)(4:13)
4. White People for Peace (Gabel)(3:32)
5. Stop! (Gabel) (2:34)
6. Borne on the FM Waves of the Heart (Gabel)(4:09)
7. Piss and Vinegar (Gabel)(2:27)
8. Americans Abroad (Gabel)(2:17)
9. Animal (Gabel)(3:21)
10. The Ocean (Gabel)(4:38)

Total spilletid: 33:08

4 stjerner

Titel: New Wave
Kunstner: Against Me!
Produceret af: Butch Vig
Udgivet: 2007
Label: Sire/London/Rhino

Anmeldt af: Martin Jürgensen | 13/03/2008