Planet Pulp er en spøjs størrelse, som indeholder alt fra tegneserier til heavymusik. Og vores læsere er nok heller ikke de mest almindelige mennesker. Vi, og I, finder alle en glæde i det lidt underlødige og specielle, hvad enten der er tale om tegneserier, brætspil, sci-fi-romaner eller så meget andet. Det vigtige i denne sammenhæng er, at det er lysten, der driver værket. Både vores lyst til at skrive og jeres glæde (forhåbentlig) ved at læse det, vi skriver.
Der er nærmest noget magisk eller i alle tilfælde noget fascinerende over det, der er pulpet, og hvorfor ikke hylde det magiske og slibrige, når vi nu engang er i denne søde juletid? Sådan ser vi i hvert fald denne julemåneds ladning fra pulp-kanonen. I denne sammenhæng er det også på sin plads at sende en tanke – ikke til søens folk, men til dem, der igennem tiderne har skabt alt det, som vi nu får så meget glæde af. Til folk som Bruno Mattei, Stuart Gordon, H.P. Lovecraft, Tim Card, Karim Hussain, Dario Argento, Hermann, drengene fra 2000 AD, Uwe Boll, Iron Maiden, Julian Lara, Roger Corman, Mike Mignola, Paolo Serpieri, Richard Matheson og alle de andre.
Ro og (u)hygge
Vi håber at vores læsere i denne travle juletid kan finde lidt ro og (u)hygge når I læser vores nyeste opdatering, og muligvis kan I finde inspiration til en gave til jeres dejlige lillebror, eller jeres røvirriterende faster.
Sidste måned kunne vi fejre vores 1 års-dag med en stor opdatering i zombiens tegn, og denne gang er vi på banen med en sædvanlig blandet landhandel, hvor der skulle være noget for de fleste.
Vi har en perle som 80’er kitsch-filmen Masters of the Universe. Der en spansk og mesterlig gyser i Los sin nombre og den frygtelige Bloodrayne, som den talentløse Uwe Boll har instrueret. Og hvad er julen uden en ægte julefilm? Der dør for få i Home Alone, så i stedet byder vi på en anmeldelse af juleslasheren You Better Watch Out.
På tegneseriesiden er der den meget interessante Daredevil: Gul og vi følger op på sidste måneds anmeldelse af Robert Kirkmans fremragende zombiesaga ved at anmelde bind to i The Walking Dead. Endvidere er der som vanen tro en masse fra 2000 AD og bind fem og seks i Hermanns postapokalyptiske fortælling om Jeremiah og Kurdy.
Vores musikdel har denne gang, udover en del anmeldelser af plader, en reportage fra dette års DMeA – den danske metal award-fest. Desuden er der en anmeldelse af den for nyligt afviklede Slayer-koncert i Malmö.
Blandt bøgerne er der en anmeldelse af Clive Barkers Cabal og for rullespillerne er der anmeldelser af det fantastisk sjove brætspil Chaos Marauders og det knap så fantastiske universalrollespilssystem MasterBook.
Det var bare et udsnit af det, Planet Pulp byder på i december måned. Tilbage er vist kun fra redaktionens side at ønske alle vore læsere og trofaste skribenter en glædelig jul og et pulpet nytår. Vi ses i 2007!
Batman: Dead End (Sandy Collora, 2003)
BloodRayne (Uwe Boll, 2005)
The Demon (Dæmonen) (Percival Rubens, 1979)
Feed (Brett Leonard, 2005)
The Frozen Dead (Herbert J. Leder, 1966)
Massacre (Andrea Bianchi, 1989)
Masters of the Universe (Gary Goddard, 1987)
Rivelazioni di un maniaco sessuale al capo della squadra mobile (So Sweet, So Dead)
(Robert Bianchi Montero, 1972)
Los sin nombre (De navnløse / The Nameless (Jaume Belagueró, 1999)
Slither (James Gunn, 2006)
You Better Watch Out (Julemanden går amok) (Lewis Jackson, 1980)
Arthur Spiderwicks Felthåndbog til den Fantastiske Verden der omgiver os (Arthur Spiderwick’s
Field Guide to the Fantastical World Around You) (Tony DiTerlizzi & Holly Black, 2005)
Cabal (Clive Barker, 1988)
Necrodemic 2: Pax Immortalis (Patrick Leis, 2006)
2000 AD Extreme Edition 19: Time Flies (Garth Ennis m.fl., 2006)
Black Orchid (Neil Gaiman & Dave McKean, 1991)
Daredevil: Gul (Jeph Loeb & Tim Sale, 2002)
Daredevil: Love and War (Frank Miller & Bill Sienkiewicz, 1986)
Jeremiah 5: Evigheden tur-retur (Hermann, 1981)
Jeremiah 6: Sekten (Hermann, 1982)
Judge Dredd: The Complete PJ Maybe (John Wagner m.fl., 2006)
Judge Dredd: The Hunting Party (John Wagner m.fl., 2006)
Nikolai Dante: Tsar Wars 1 (Ronnie Morrison m.fl., 2006)
Sandman: Drømmeland (Neil Gaiman, Kelley Jones m.fl., 1990)
The Walking Dead 2: Miles Behind Us (Robert Kirkman & Charlie Adlard, 2005)
Chaos Marauders: The Manic Game of Orcish Mayhem (Games Workshop, 1987)
MasterBook (grundbog) (Ed Stark & Bill Smith, 1994)
Danish Metal Awards 2006 – den 18. november 2006 i Amager Bio
Bloodied but Unbowed – The Damage to date: 1978-83 (D.O.A., 2006)
Christ Illusion (Slayer, 2006)
Deliver Us from Evil (Lipid, 2006)
… every knee shall bow every tongue confess (The Burning, 2006)
A Haunting Curse (Goatwhore, 2006)
In the Disaster (A Love Ends Suicide, 2006)
Koncertanmeldelse: Slayer i Malmö 17/11 2006: The Unholy Alliance Chapter II 2006
One Cold Winter’s Night (Kamelot, 2006)
The Warchitect (Contradiction, 2006)