13. december 2006

Sandman: Drømmeland

Sandman: DrømmelandTredje omgang af Sandman på dansk tager form af fire selvstændige historier, og hvis man er man i stand til at give slip og acceptere historierne på deres egne præmisser, vil man kunne nyde nogle helt unikke fortællinger.

Det er nu efterhånden et godt stykke tid siden, at G. Floy Studio kom med det første bind i Sandman-serien, som på dansk blev udgivet i to bind, Præludier og Nocturner. Faktisk er der gået så lang tid, at jeg personligt havde opgivet alle tanker om nogensinde at se mere Sandman oversat til dansk, og det er derfor også med glæde, at jeg kan konstatere det ikke var tilfældet.

Hvor det forrige bind havde en sammenhængende historie er der i Drømmeland tale om en samling af noveller, der alle foregår i Sandman-universet, dog uden at Sandman selv er hovedpersonen. Der er tale om fire historier, som alle kan læses uafhængigt af hinanden, selv om man dog skal man have et vist kendskab til universet, hvis historierne skal give mening.

For meget inspiration
Sandman konfronterer Richard Madoc
Sandman konfronterer Richard Madoc

Den første historie – “Kalliope” – handler om den fallerede forfatter Richard Madoc, som ikke har været i stand til at skrive noget siden han brillerede med sin debutroman for et år siden. En sen aften opsøger han en ældre kollega ved navn Erasmus Fry, som ejer noget, Richard givetvis vil interessere sig for, nemlig musen Kalliope, som Erasmus fangede på Helion-bjerget i Grækenland i 1927.

Richard køber musen af ham og tager hende med hjem, og allerede samme aften vælter inspirationen ind over ham. Som årene går, skriver Richard den ene bestseller efter den anden, og det lykkes ham også at blive filminstruktør. Men Kalliope vil gøre alt for at vinde sin frihed tilbage, og derfor vender hun sig mod drømmekongen for at bede ham om at konfrontere Richard. Det indvilger han i ved at vise Richard, at man godt kan få for meget inspiration.

Den virkelige sammenhæng
Den hvide kat søger åbenbaring
Den hvide kat søger åbenbaring

Den anden historie handler om katte og hedder passende “Tusind kattes drømme”. Et sted ude på en forladt kirkegård mødes en forsamling af katte for at lytte til en hvid kats tragiske historie. Den hvide kat fortæller dem, at hun engang havde været moder, men hendes menneskelige ejere havde ikke ønsket flere katte i huset, og derfor var hendes børn blevet aflivet.

Opslugt af sorg havde hun derfor indset, at kattene i virkeligheden var menneskernes slaver, og at de ikke var frie. Hun bad derfor til at blive fri, og da hun samme aften lagde sig til at sove vågnede hun op i drømmelandet. Over hende svævede en krage, der fortalte hende at hun skulle opsøge landets hersker for at få svar på sin bøn. Det gjorde hun så, selvom hun måtte overvinde mange farer. Til sidst stod hun foran Sandman – i katteform – og for at hjælpe hende, fortalte han hende hemmeligheden om, hvordan verden virkelig hænger sammen.

En skærsommernats drøm

Den tredje historie hedder “En skærsommernats drøm” og har selveste Shakespeare som hovedperson. Ham og hans skuespillertrup er taget ud på en øde egn i Englands højland for at opføre det nye skuespil “En skærsommernats drøm”. Publikummet til dette stykke viser sig at være drømmefyrsten selv, som til lejligheden har inviteret alfefolket; faktisk de selv samme alfer, der optræder i stykket. Selv skovtrolden Puk er med i publikummet og ligesom sit modstykke i skuespillet, så kan han heller ikke dy sig for at drive gæk med menneskerne. Det udvikler sig til en mildt sagt bizar aften.

Døden og Element Girl
William Shakespeare mødes med drømmefyrsten
William Shakespeare mødes med drømmefyrsten

Den sidste historie hedder Facade og det er den tragiske historie om en af DC-universets mest oversete heltinder, nemlig Element Girl. Hendes virkelige navn er Urania Blackwell, og hendes evne, som samtidig er hendes forbandelse, er, at hun kan omdanne sin krop til enhver form for substans. Hun fik sine kræfter af den egyptiske solgud Ra, men hun er nu blevet så træt af livet, at hun blot ønsker at dø.

Problemet er bare, at hver gang hun forsøger at begå selvmord, bliver hun reddet af sine kræfter. Fuld af sorg og fortvivlelse får hun en dag besøg af Sandmans storesøster, Døden. Selvom Døden ikke er kommet for at hente hende, så kan hun ikke lade være med at føle medlidenhed overfor den faldne helt, og hun kommer derfor med et forslag til, hvordan Urania kan dø.

Frisk og unik
Døden trøster Element Girl
Døden trøster Element Girl

Som det nok kan læses ud fra ovenstående resuméer, er det ikke de mest normale historier, vi har med at gøre. Der er på sin vis tale om moderne fabler, og det skinner igennem, især via dialogen, der viser hvor godt et greb, Neil Gaiman har om myter. Det er svært at sammenligne historierne med andre tegneserier, fordi der sådan set er tale om en fusion mellem moderne fortælling og folkeeventyrlige historier, og det er en fusion, som jeg personligt synes er helt fantastisk.

Sandman er nok ikke alles kop te, fordi den kræver mere end almindelig meget “suspension of disbelief”, men er man i stand til at give slip og blot acceptere historierne på deres egne præmisser, så vil man kunne nyde fire helt unikke fortællinger.

Tegningerne er i dette album lidt mere jordnære end i det forrige, selvom de stadig bliver mere og mere bizarre og “grimme”, jo mere syret historien bliver. Under alle omstændigheder så er hver historie både frisk og unik, og personligt håber jeg inderligt, at det ikke bliver den sidste danske Sandman-oversættelse vi kommer til at se.

Sandman: Drømmeland er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

4 stjerner

Titel: Drømmeland
Originaltitel: Dream Country
Seriens titel: Sandman
Seriens originaltitel: Sandman
Forfatter: Neil Gaiman
Tegnere: Kelley Jones, Malcolm Jones III, Charles Vess, Colleen Doran
Sideantal: 96
hvid
Udkom som album i USA i 1990 på forlaget DC Comics (Vertigo).
Udkom som album i Danmark i 2006 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt af: Troels Bording | 13/12/2006