13. december 2006

MasterBook

MasterBookWest End Games’ forslag til et generisk rollespillssytem lider under at reglerne er komplicerede, og samtidig ganske vage – fordi de skal kunne appliceres på enhver setting. Slutresultatet er en tung sag, der ikke kan anbefales.

MasterBook er spilfirmaet West End Games’ bud på et generisk rollespilssystem, også kaldet universalsystem. MasterBook udkom i 1994, og blev de efterfølgende år brugt som basissystem for en række licensprodukter, der udkom som de såkaldte World Books, herunder bl.a. en World Book baseret på Indiana Jones-filmene og én baseret på Brian Lumleys Necroscope-bogserie.

Modellen med en fælles grundbog for en række separate verdener, der blev udgivet i deres egne bøger, var naturligvis baseret på Steve Jackson Games’ nu klassiske GURPS, der første gang udkom i 1986, og var det første ægte universalsystem. I modsætning til GURPS blev MasterBook imidlertid aldrig nogen succes, og det er der nok en grund til.

På alle måder en regelbog

MasterBook er på 176 sider og ligner til forveksling ethvert andet West End Games-produkt fra denne periode. Hvis man eksempelvis kender firmaets Star Wars-rollespil, ved man nogenlunde, hvordan bogen ser ud, og det er ikke for den æstetiske nydelses skyld, at man skulle investere i den. Layoutet er tospaltet hele vejen igennem, mens dog illustrationer og enkelte tabeller bryder strukturen og breder sig ud over et større område. Illustrationerne er, med enkelte undtagelser, desværre generelt af ret dårlig kvalitet, og bogens ganske tunge regelstof taget i betragtning er der også for få af dem.

For MasterBook er på alle måder en regelbog. Som man kan forvente i grundbogen til et generisk system, indeholder bogen stort set kun regler, men dertil kommer at der er mange af dem og de er ofte ret komplicerede – eller i alle tilfælde besværlige.

MasterBook er inddelt i otte kapitler, men inden man kommer i gang med kapitlerne er der en indledning, en 16-siders regeloversigt og et karakterark. Især regeloversigten, der indleder bogen, er med til at skabe en del forvirring allerede fra begyndelsen, for der er ikke rigtig tale om en “oversigt” – den lange sammenfatning af reglerne er simpelthen for kompleks til, at man kan bruge denne betegnelse, og så kan man spørge sig selv om, hvorfor den i det hele taget skulle med. Man kan med fordel hoppe over dette afsnit og gå direkte til de egentlige regelkapitler, der begynder på side 25. De mange skemaer og tabeller, der er samlet i oversigten, og som i virkeligheden er det eneste nyttige ved den, kunne i stedet været samlet bagest i bogen, som det f.eks. er tilfældet med Call of Cthulhu.

Character creation
Illustration fra MasterBook - her befinder vi os i en 1920'er-30'er-setting
Illustration fra MasterBook - her befinder vi os i en 1920'er-30'er-setting

Bogens otte kapitler er “Character Creation”, “Background Advantages and Compensations”, “The Rules”, “Skills and Skill Use”, “The Card Deck”, “Creating and Using Special Effects”, “Basic Equipment” og endelig “Gamemastering MasterBook”.

MasterBook benytter sig af et klassisk system, hvor en rolle består af en række attributter og en række færdigheder (skills). De to benyttes sammen når man skal udføre en handling, og præcis hvordan det foregår, vender jeg tilbage til.

I kapitel 1, Character Creation, redegøres der for, hvorledes man bygger en rolle til systemet. Her fordeler man i alt 68 point på otte forskellige attributter med 5 som minimumværdi og 13 som maksimumværdi. De otte attributter er Agility, Dexterity, Strength, Endurance, Mind, Intellect, Charisma og Confidence. Ud fra disse basis-attributter afleder man andre attributter såsom Toughness og ens Movement-rates. Bemærk, at MasterBook ikke opererer med et Hit Point-system.

“Background Advantages and Compensations” er kapitel 2, og i virkeligheden bare en videreudbygning af kapitel 1. Her kan man vælge mellem en række fordele og ulemper, hvor nogle har regelteknisk betydning mens andre kun har betydning for rollens baggrund. De forskellige fordele og ulemper er inddelt i 4 kategorier, hvor kategori 1 er de mindst betydningsfulde, mens kategori 4 kan have vidtrækkende konsekvenser for rollen.

Vage regler
Kæmperobot på spil i en science fiction-setting
Kæmperobot på spil i en science fiction-setting

Det er i dette kapitel, at man for første gang bemærker, at MasterBook på ingen måde kan smyge sig om ét af de klassiske problemer ved universalsystemer. De forskellige fordele og ulemper er naturligvis skrevet således, at de skal kunne anvendes i alle settings, man kunne forestille sig, at bruge systemet til, og det resulterer i en række særdeles vage og ret uinteressante fordele og ulemper. Når dertil kommer, at mange af fordelene og ulemperne optræder flere gange (under både kategori 1 og kategori 2 osv.), så bliver kapitlet pludselig meget fladt. Fordele og ulemper er i mange regelbøger rene guldgruber til rolleidéer, men i MasterBook får man meget lidt ud af kapitlet. Selvfølgelig er der nogle af tingene, man i udgangspunktet kan anvende, men hvis man vil bruge systemet skal den enkelte spilleder under alle omstændigheder ind og foretage justeringer selv.

Kapitel 3, “The Rules”, er bogens centrale kapitel og også det længste med 31 sider. Det er her at systemets centrale regler forklares, både hvad angår evner, kamp, bevægelse osv. Det eneste jeg vil dvæle ved her, er grundsystemet i MasterBook – dels for at give et indtryk af, hvordan systemet fungerer, dels for at give et indtryk af, hvor omstændeligt det faktisk er.

Systemet
En dramatisk situation i endnu en fremtids-setting
En dramatisk situation i endnu en fremtids-setting

Som nævnt benytter MasterBook sig af et gammelkendt kernesystem, nemlig en kombination af de førnævnte attributter og så evner. Alle evner relaterer sig til en attribut, og når man vil foretage en handling lægger man to værdier sammen: evnens grundattribut og den værdi man har i den enkelte evne. Men herefter er det hele ikke helt så klassisk længere, for her bliver MasterBook-systemet unødvendigt besværligt. Efter at man har lagt de to tal sammen slår man to 10-sidede terninger og kigger på det såkaldte “Bonus Chart”. Resultatet af terningslaget giver et resultat på bonustabellen (det kan godt være et negativt resultat), og dette resultat lægger man til eller trækker fra resultatet af attribut + evne. Det afsluttende tal er éns “skill total”, som skal være lig med eller over den sværhedsgrad, spillederen har fastsat for at ens forehavende lykkes. Det er med andre ord en smule besværligt at nå frem til resultatet af en handling, da man altid skal kigge på bonustabellen, som dog heldigvis er trykt på karakterarket.

Der er naturligvis mulighed for at slå igen på bestemte resultater og under bestemte omstændigheder, men det er der ingen grund til at gå ind i her. Kernesystemet er som ovenfor beskrevet, også i forbindelse med kamp.

Der er dog en lang række regelmodifikationer, bonusser og minusser, som også bliver gennemgået i kapitlet, og slutresultatet er et ganske tungt regelsystem, hvor spillederen virkelig skal holde tungen lige i munden.

“Skills and skill use” er kapitel 3, og redegør mere fyldigt for spilkarakterernes evner og deres anvendelse. Det er et helt klassisk “Skill”-kapitel, og som sådan en smule tørt, men det er den slags afsnit jo altid. Evnerne i MasterBook fungerer således, at nogle ikke kan bruges uden at rollen er trænet i brugen af dem, og der er også mulighed for at specialisere sig inden for bestemte aspekter af de fleste evner.

MasterDeck-kortene

Efter evne-kapitlet kommer man til det kapitel, der for alvor er med til at gøre MasterBook lidt anderledes. Systemet var nemlig oprindelig beregnet til at kunne bruges i kombination med et bestemt sæt kort (det såkaldte MasterDeck), som man kunne købe separat eller som kom sammen med regelbogen, hvis man købte den som en boks. Kortsættet var afledt af de såkaldte Drama-kort fra West End Games’ Torg-spil, og indeholdt to typer kort – “Enhancement”-kort, der kunne bruges til at påvirke spillets regler, med bonusser, minusser eller lignende, og “Subplot”-kort, der kunne bruges til at påvirke udviklingen i spillets historie.

Idéen er sådan set god nok, men kapitlet, der beskriver anvendelsen af kortene, er ganske kompliceret, og uden at jeg har prøvet det, virker det faktisk som om kortene godt kunne gå hen og blive en hæmsko for spillet, snarere end et spændende bidrag. MasterDeck’et kan ikke købes længere, men der anvendes stadig kort i to andre West End Games-produkter, Torg og Shatterzone, som man ifølge firmaets hjemmeside kan anvende til MasterBook med enkelte modifikationer.

Endnu en af universalsystemernes ulemper
Illustrationerne er af varierende kvalitet - denne her er blandt de mere stemningsfyldte
Illustrationerne er af varierende kvalitet - denne her er blandt de mere stemningsfyldte

Det sidste væsentlige kapitel i regelbogen er “Creating and using Special Effects”. Special Effects er spillets catch-all betegnelse for magi, mirakler og fantastisk teknologi. Her kommer vi igen til et område, hvor universalsystemerne kommer til kort, for ligesom kapitlet om fordele og ulemper er Special Effects-kapitlet simpelthen for bredt og vagt. Reglerne for magi, teknologi m.v. havde hørt bedre til i de enkelte World Books. Dermed ikke være sagt at reglerne for Special Effects er simple; tværtimod er de ganske komplekse, og netop derfor er afsnittet ekstra kompliceret når der ikke er nogle helt faste effekter at koble reglerne på.

Kapitel 7, “Basic Equipment”, indeholder ikke, som titlen ellers antyder, beskrivelser af ‘grundlæggende udstyr’, men handler stort set kun om skydevåben. Det er selvfølgelig fint nok, men er sjovt nok en anelse snævert, flere af de øvrige kapitler taget i betragtning.

Endelig er der kapitel 8, “Gamemastering MasterBook”, som er et meget kort kapitel om, hvordan man laver et scenarie, og som rosinen i pølseenden ligger der to udfyldte karakterark. Om disse to karakterer (én er en kvindelig fantasy-kriger, den anden en “futuristic trader”) er tænkt til at skulle kunne anvendes, eller om de kun er med som eksempler, er uvist. Under alle omstændigheder virker det underligt malplaceret at de ligger der uden nogen forklaring.

Lugter af penge
Det er science fiction-illustrationerne, der oftest holder den dårligste kvalitet
Det er science fiction-illustrationerne, der oftest holder den dårligste kvalitet

Alt i alt er MasterBook ikke et regelsystem, jeg kan få mig selv til at anbefale. Reglerne er komplicerede, også alt for komplicerede for min smag, og samtidig er hele regelbogen ekstremt vag fordi reglerne netop skal kunne anvendes til alle typer settings. Fordi MasterBook kun består af regler er bogen desuden ekstremt tør, og uden baggrundsmateriale er det svært at sætte sig op til at læse tungt regelstof.

Sidstnævnte er en konsekvens af, at MasterBook er et universalsystem, og nogle vil måske ikke have problemer med det, men personligt synes jeg det er ulideligt. Kombinerer man dette med det gabende kedsommelige layout og de generelt dårlige illustrationer, bliver det en pine at læse MasterBook, og læses skal den, hvis man skal bruge systemet. Det er ikke den type regelbog, der lægger op til, at man surfer lidt rundt og læser hist og her, selv om dette ellers ganske nonchalant foreslås i bogens indledning.

I sidste ende er det efter min mening fuldt fortjent, at MasterBook aldrig blev en succes. Systemet kom i et forsøg på at lukrere på den succes, GURPS havde fået, og sikkert med tanke på at gøre det nemt for West End Games at udgive en stribe World Books, der handlede om populære verdener. Det lugter faktisk temmelig meget af penge, og det er ingen rar lugt. Når man desuden betænker hvor meget enklere systemet er i West End Games’ eget Star Wars-rollespil, er det næsten uforståeligt, at firmaet udviklede MasterBook-systemet i stedet for at modificere Star Wars-reglerne en smule og bruge dem som basis for et universalsystem. Men sådan er der så meget, man ofte ikke forstår.

1 stjerne

Titel: MasterBook
Forfattere: Ed Stark & Bill Smith
Cover: Stephen Crane
Indre illustrationer: Paul Daly, Jaime Lombardo, Ron Hill & Karl Waller
Forlag, år: West End Games, 1994
Format: Paperback
Sidetal: 176 sider

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/12/2006