Lørdag den 18. november løb dette års Danish Metal Awards af stablen på spillestedet Amager Bio. Planet Pulps udsendte var til stede ved lejligheden, og kort sagt skulle det vise sig at blive et brag af et arrangement og en fest.
Vidste ikke hvad vi gik ind til
Det er andet år i træk, Danish Metal Awards bliver afholdt. Sidste år var altså første gang, og da fandt prisuddelingen også sted i Amager Bio. Det er derfor en ganske ny institution i det danske musikmiljø, men forhåbentligt en blivende én af slagsen. Før Planet Pulps udsendte skulle af sted til dette års Danish Metal Awards, vidste ingen af os helt, hvad vi skulle forvente.
Den ene havde taget det pæne tøj med til København, for det var jo et award show, og man skulle vel sidde ned. Sådan måtte det vel være; hvordan skulle folk ellers modtage priser osv.? Den anden havde taget en plastikpose fyldt med billigøl med, for det jo er metal, og så skulle jo man gerne være lidt snalret, før man kommer. Desuden kunne man vel også lige drikke et par ude foran, før det hele gik i gang.
Altså vi vidste ikke helt, hvad der var, vi gik ind til. Vi var ikke sikre på andet end, at der skulle spille fire bands, nemlig The Psyke Project, Mercenary, Illdisposed og In Flames, og at der også skulle uddeles i hvert fald otte priser: Årets Metal Album, Årets Metal Debutalbum, Årets Internationale Album, Årets Metal Track, Årets Metal Produktion, Årets Metal Artwork, Årets Metal Liveband og Årets Metal Talent samt at P3’s Carsten Holm skulle være vært for det hele.
Begge havde lidt ret
Da vi kom hen til Amager Bio, ca. lidt i 19.00 lørdag aften, kunne vi med det samme se, at vi var kommet til det rigtige sted, og at vi begge have fået lidt ret. Udenfor stedet stod der tydeligvis metalfolk – med metal-T-shirts – og hang i små grupper, mens de røg cigaretter og drak deres medbragte øl færdige, før de skulle ind.
Ved indgangen var der en stor rød løber rullet ud, hvor folk så stod i en kø, der langsomt bevægede sig fremad. Efter at Planet Pulps udsendte havde drukket ud, vandrede vi så op på den røde løber, lige ind i bæstets hule, stadig meget spændte på, hvad der egentlig ventede os indenfor.
Alternativ til Danish Music Awards
Danish Metal Awards forkortes DMeA, hvor E’et er med for at skille det fra Danish Music Awards (det der før hed Dansk Grammy), som jo forkortes DMA. Det er antageligt ret bevidst, at de to navne ligger så tæt op ad hinanden. For Danish Music Awards er en branchepris, der bliver udgivet af de danske pladeselskabers brancheorganisation, og her har metallen meget længe haft trange kår.
Faktisk findes der ikke længere en særskilt kategori til Danish Music Awards for metal; der er kun én helt overordnet pris for rock! Dette vil arrangørerne bag DMeA gøre op med. De mener, at dansk metal længe er blevet mere eller mindre bevidst overset af de danske pladeselskaber til trods for, at der er en frodig scene med mange bands og et stort publikum. Hvad gør man så? Jo, man laver da bare sin egen prisuddeling, kun med metal!
For dem der ikke har været til koncert – eller andet – i Amager Bio, kan vi fortælle, at det er et overraskende stort sted i forhold til, hvad det ser ud til udefra. Først og fremmest er der en ret stor forhal/lounge inklusiv bar og gaderobe, før man kommer ind til selve koncertsalen. Da vi ankom, stod en af DMeA’s sponsorer, Jägermeister, med en bod, hvor nogle nydelige serveringspiger udleverede shots. Desværre var det ved at være slut med dem da Pulp-crewet dukkede op.
Der var derfor ikke så meget grund til at blive ved med at hænge ud i loungen. Vi begav os derfor videre ind i selve koncertsalen, der var stopfyldt med mennesker – arrangementet var blevet udsolgt ca. en uge før. Netop da vi kom ind, gik showet i gang. Da var klokken ca. 19.45, og vi priste os lykkelige for, at vi kom så tidligt, som vi gjorde, og ikke blev siddende andetsteds for at drikke et par ekstra øl først.
Aftenens vært, Carsten Holm, trådte frem på podiet og bød velkommen til Danish Metal Awards 2006 alt i mens publikum brølede af begejstring. Straks derefter introducerede han aftens første liveoptræden, københavnske The Psyke Project.
Professionalisme og hygge
Men før vi går videre, så lad os lige blive hængende ved rammerne for Danish Metal Awards. Selve den ret store koncertsal i Amager Bio er delt op på den måde, at der i den ene ende er en scene og tværs overfor, i den anden ende af salen, er der bar og toilet, hvor der ovenpå er bygget en terrasseetage, der giver et godt udsyn over salen og scenen. Alt i alt et ret godt spillested, der tydeligvis også er forholdsvis nyt – fra 1997.
Samtidig var det virkelig lykkedes DMeA at få noget ud af lokalet. Den ene halvdel af udsigtsterrassen var VIP-lounge for de nominerede og andre stjerner. Fra trappen ned fra terrassen var der opbygget en rampe, der førte ud til en platform midt i rummet, lige mellem scene og terrasse. Som en ø midt inde blandt publikum, der stod til alle sider hele vejen rundt om. Det var herfra, at showet blev leveret, meget professionelt og samtidig engageret, af Carsten Holm.
Her kom gæsterne ud for at læse nomineringerne op, og her modtog vinderne deres priser og holdt takketaler, midt blandt publikum. De optrædende kunstnere spillede naturligvis på koncertsalens scene. Oven i det gode udsyn, som platformen var garant for, havde arrangørerne også ordnet det sådan, at close up-billeder af hvem, der nu end stod med mikrofonen på platformen, blev skudt op med videokanoner på store lærreder på begge af salens sidevægge. Så ligegyldigt hvor man vendte sig hen, kunne man ikke undgå at følge med i prisuddelingen.
Samtidig blev disse lærreder også brugt til at vise de nomineredes navne med videoclips samt andre smarte sekvenser. Alt i alt meget gennemtænkt, velfungerende og professionelt, ligesom hele arrangementet var det. Faktisk var det så imponerende, at Planet Pulps udsendte flere gang i løbet af aftenen ikke kunne lade være med spontant at sige “wooa, det her er da godt nok professionelt” eller lignende til hinanden. Generelt må vi sige, at kombinationen af professionalisme og hygge syntes at være hele aftens tema.
Kuvertpigen
Totaliteten af alt dette var ikke helt gået op for os, da The Psyke Project gik på scenen. Som en gimmick fra bandets side var scenen fyldt med pigegarde-piger, da tæppet gik, i nydelige, korte garder-nederdele – så der også var noget for husarerne, og dem var der naturligvis mange af. Da pigerne så marcherede af scenen, skød The Psyke Project festen i gang, ret så eftertrykkeligt.
The Psyke Project er uden tvivl blandt Pulp-crewets favoritbands på den danske scene for øjeblikket, både live og på plade, med deres Dillinger Escape Plan-agtige, aggressive og vilde metalcore. Ligesom resten af de optrædende begrænsede The Psyke Projects optræden sig til tre numre.
Dårligt nok var musikken stilnet af, før Carsten Holm dukkede op igen, og de første prismodtagere skulle findes, og dermed begyndte den egentlige prisuddeling. Ud over Carsten Holm som vært, var der en anden fast bestanddel gennem hele aftenen, nemlig den danske rock ‘n roll-pinup-pige Anne Lindfjeld.
Du kender hende måske fra r’n’r-tøjfirmaet Lucky 13’s kataloger, SuicideGirls.com, eller hendes TV-reklameoptræden for Louis Nielsen og De Gule Sider – hvor en del af hendes rock ‘n roll-accessoirer, nemlig tusser op og ned ad begge arme, ikke er at se. Hun fungerede som “kuvert-pige”, dvs. hun var den, der kom med kuverten, når vindernavnet skulle afsløres. Det var også hende, der overrakte champagne til vinderne.
Aftenens første pris, nemlig Årets Metal Artwork, gik til coverdesignet på Raunchys Death Pop Romance-plade, og Årets Metal Track gik til melo-thrasherne fra Submission for nummeret “Deathride to Escape”, og det skulle vise sig, at det ikke var sidste gang, vi skulle se dem på vinderpodiet den aften.
Metalsnaps
Så blev det igen tid til livemusik, denne gang med Ålborgs classicmetallere, Mercenary. Det gik op for Planet Pulps udsendinge, hvor meget dette rykkede i forhold til deres koncert på sidste års Roskildefestival. Efter endnu sådan en lille metalsnaps, var det tid til atter at uddele priser. Nemlig for Årets Metal Talent, der gik til Frameless Scar – som vi må indrømme ingen her på Planet Pulp har hørt om, så det er måske godt nok med en pris der giver lidt opmærksomhed – og Årets Metal Produktion, der ikke helt så overraskende gik til Tue Madsen.
Man må sig at Tue Madsen har haft temmelig gode odds i det felt, eftersom det lader til, at han har været inde over langt de fleste af det forgangne års danske metaludgivelser. Men mere specifikt fik han prisen for produktionen af Raunchys Death Pop Romance-plade. Og som sagt så vendte Submission tilbage på sejrspodiet for at modtage prisen for Årets Metal Debutalbum, så det var virkelig en stor aften for dem.
Aftenens overraskelse
Efter dette fulgte aftenens overraskelse, der bestod af… Simon Juul – ham fra Banjos Likørstue og Sonofon-reklamerne. Selvom Planet Pulps udsendte havde regnet ham mest som en hiphop-dreng, så erklærede han sin uforbeholdne kærlighed til metalgenren og lavede lidt metal-standup. Ikke den mest sindsoprivende del af aftenen, men så var det omvendt godt med en lille fadølspause til at falde til ro på. Simon dukkede imidlertid op igen senere som overrækker af en pris.
For alle priserne havde, sådan som det hører sig til ved rigtige award shows, én eller flere specielle gæster til at præsentere og overrække hver enkelt pris. Det bliver lidt for omfattende at nævne dem alle – o.k., vi kan ikke huske dem alle – men lad os i flæng nævne In Flames’ forsanger Anders Friden, Sheila Whiteley, der er professor i heavy metal fra Salford University i Manchester, Matthew F. Jacobson, den ene af hovedmændene fra det über-coole extremlabel Relapse Records og Thomas Grønkjær fra Target/NRG/futhermocker.dk.
Virkelig noget der gav én følelsen af, at det var her det sner, og at alt hvad der var noget værd, og som kunne krybe og gå indenfor dansk metal og omegn, var samlet her denne aften. Samtidig fik de udenbys gæster også showet til at virke mere internationalt og ikke blot som en omgang dansk navlepilleri.
STAY HEAVY
Det ligger i tråd med uddelingen af en af aftenens største priser. Nemlig den for Årets Internationale Album, som gik til Satyricons anmelderroste Now, Diabolical. For lige at bevare kronologien, så skete det faktisk efter, at Illdisposed havde spillet. Den ene del af duen Satyricon, nemlig Satyr, var der selv til at tage imod prisen – til den store overraskelse for Pulp-crewet – og man må sige, at han var ualmindelig veloplagt, glad og snakkesalig ved takketalen.
Det gav virkelig følelsen af, at dette var et stort og internationalt arrangement. Et andet af aftenens højdepunkter var, da Mercyful Fate modtog æresprisen, hvor et næsten samlet band modtog publikums hyldest. Den eneste der manglede var King Diamond himself, der dog sendte en hilsen fra USA samt en opfordring til os alle om at STAY HEAVY!
Årets Liveband og Årets Metal Album
Før de sidste priser skulle deles ud, blev det gode, gamle Illdisposeds tur til at underholde os lidt. De spillede deres tunge, hårde udgave af death metal, og det virkede som om en del af publikum virkelig havde ventet på dem, for folk gik helt amok. Som den ene del af Pulp-patruljen udbrød: “Fuck, det er lang tid siden, jeg har set folk stage-dive til koncerter” – jep, publikum gik virkelig til den.
Efter Illdisposeds optræden var det tid til at uddele den eneste af priserne, der ikke blev uddelt efter afgørelse fra DMeA-juryen. Nemlig Årets Metal Liveband, der i stedet var blevet afgjort ved netafstemning, hvilket vil sige af fansene.
Når man så kigger på de nominerede, kan det ikke overraske, at Volbeat vandt. De er jo efterhånden blevet enormt store herhjemme med deres Elvis-metal og har spillet mange helt udsolgt koncerter gennem det sidste stykke tid. Noget af en præstation for et dansk band med kun én studieplade bag sig, så det er helt velfortjent. Som det sig hør og bør, var årets liveband slet ikke hjemme til at modtage prisen, men var ude at spille jobs et sted i Europa. De havde dog sendt én til at hente prisen.
Efter den føromtalte overrækning af prisen for Årets Internationale Album til Satyricon, kom tiden til den største og vigtigste af alle aftens priser, nemlig den for Årets danske Metal Album. Vinderen af Årets Metal Album blev en af aftenens tidligere optrædener, nemlig Ålborgdrengene Mercenary, der fik den for deres fjerde fuldlængde-udspil The Hours That Remain.
In Flames lukkede ballet
Efter at sejrherrerne havde fået lov til at glædes og triumfere i lidt længere tid end de andre prismodtagere, blev det Carsten Holms tur til endnu engang at tage over. Denne gang for at slutte aftenen og showet af og introducere aftens hovednavn, de svenske gulddrenge udi melodisk metal, In Flames, der fik lov til at lukke ballet.
Klart nok fik In Flames lov til at spille mere end bare tre numre, og i stedet spillede de noget, der nærmere var en hel koncert. Men dog ikke lige så langt et set som det til Slayer-koncerten i Malmø den foregående aften – anmeldt her – kunne Planet Pulps udsendte bemærke. Helt generelt er det spøjst at se et band to aftener i træk, specielt et så stort og professionelt ét.
Settet og udførelsen var meget lig det fra Slayer-koncerten, naturligt nok blot barberet noget ned. Netop fordi vi havde set samme optræden aftenen før med tilsvarende energi og showmanship fra In Flames side, besluttede Planet Pulps udsendte at tage af sted fra festen, før In Flames var gået af scenen og derved undgå de værste køer ved gaderoben og deslige. Men retningen var klar: Til DMeA-Afterparty på The Rock. Dog er den del af aftenen en helt anden historie.
Ubetinget succes
Alt i alt var dette års Danish Metal Awards et brag af et arrangement og en ubetinget succes. Man kan kun håbe, at dette er begyndelsen på et award show og en tradition, der er kommet for at blive. Og at den høje standard og professionelle udførsel også bliver ved med at gøre sig gældende fremover. For det virkede nærmest som om, det var mere pro end det “rigtige” DMA, når man ser det i fjerneren.
Der var smil på alle ansigter, og folk lod oprigtigt til at hygge sig og have en god aften. Helt generelt var der en fantastisk god stemning, og samtidig med at der var indbudte internationale gæster, uddeling af priser, rød løber og det hele, så var det stadigvæk også meget nede på jorden og uhøjtideligt. Uden at det ene slog skår i det andet, nærmere tværtimod. Det var på mange måder nærmest som at være til en stor, glad nabovejsfest på Metalvænget. Her fra Planet Pulp kan vi kun sige, at vi forhåbentlig ses næste år.
Årets Metal Artwork: Raunchy – Death Pop Romance
Årets Metal Track: Submission – “Deathride to Escape”
Årets Metal Talent: Frameless Scar
Årets Metal Produktion: Tue Madsen for Raunchys Death Pop Romance
Årets Metal Liveband: Volbeat
Æresprisen: Mercyful Fate
Årets Metal Debutalbum: Submission – Failure to Perfection
Årets Internationale Album: Satyricon – Now, Diabolical
Årets Metal Album: Mercenary – The Hours That Remain
De Nominerede DMeA 2006:
Årets Metal Album
Illdisposed – Burn Me Wicked
Mercenary – The Hours That Remain
Raunchy – Death Pop Romance
Saturnus – Veronika Decides to Die
Årets Metal Debutalbum
Aloop – Global Crisis
Submission – Failure To Perfection
Ureas – The Naked Truth
The Arcane Order – The Machinery of Oblivion
Årets Internationale Album
In Flames – Come Clarity
Mastodon – Blood Mountain
Satyricon – Now, Diabolical
Tool – 10.000 Days
Årets Metal Track
Mercenary – “Redefine Me”
Submission – “Deathride To Escape”
Raunchy – “Phantoms”
Saturnus – “Pretend”
Årets Metal Produktion
Illdisposed – Burn Me Wicked
Mercenary – The Hours That Remain
Raunchy – Death Pop Romance
Saturnus – Veronika Decides to Die
Årets Metal Artwork
Illdisposed
Mercenary
Raunchy
Saturnus
Årets Metal Liveband
As We Fight
The Downward Candidate
Hatesphere
Illdisposed
Koldborn
Melted
Mnemic
The Psyke Project
Raunchy
Volbeat
Årets Metal Talent
The Downward Candidate
The Pickup
Dawn Of Demise
Nurse
Frameless Scar
Udgivet i nr. 14 | 13/12/2006
