Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

Den bioteknologiske mareridtsmager – Et portræt af H.R. Giger

Den bioteknologiske mareridtsmager – Et portræt af H.R. Giger
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Med sit unikke design til Alien slog den surrealistiske billedkunstner/skulptør/designer H.R. Giger sit navn fast i science fiction-fans' bevidsthed som en sand mester af det bizarre og det mørke. Vi tegner et portræt af Giger og hans billedunivers, der bliver med at skræmme og fascinere.

H.R. Giger var i sandhed en original indenfor design og billedkunst med sine unikke billeder af kød blandet med teknologi – en stil han kaldte “biomekanisk”.

Ofte var billederne fyldt med voldsomme og erotiske elementer, som mange blev stødt af. Hans personlige og dybt originale billedunivers har inspireret mange – inklusiv undertegnede. Når man først har set hans billeder, glemmer man dem aldrig. De rammer som en forhammer og eftervirkningen af slaget er permanent.

Hans Rudolf “Ruedi” Giger blev født den 5. februar 1940 i byen Chur, Schweiz. Han havde allerede som helt ung store drømme om at blive kunstner, men hans far mente ikke, at han kunne leve af det.

Så Giger studerede industriel design og arkitektur og arbejdede som indretningsarkitekt. Men kunstnerdrømmen holdt han i live, og hans inspirationer var kunstnere som Dado, Ernst Fuchs, Stanislas Szukalski, Austin Osman Spare, Mati Klarwein og Salvador Dalí, som Giger var så heldig at møde personligt senere i sit liv.

Et senere eksempel på Gigers blanding af det biomekaniske og det erotiske.

Et senere eksempel på Gigers blanding af det biomekaniske og det erotiske.

Giger havde sin første udstilling i 1966. De første værker var en serie blæktegninger, der viste det, der skulle gå hen og blive hans trademark: Monstre med perverse træk, der markerede begyndelsen på den genkendelige biomekaniske stil.

Udstillingen blev ikke modtaget med begejstring, snarere det modsatte. Folk forlangte lige frem at få værkerne ødelagt!

Den oplevelse slog dog ikke Giger ud, tværtimod, for han blev ved med at lave billeder af samme karakter – først som oliemalerier, før han gik hen og brugte airbrush-teknik. Nogle af hans bedste værker var lavet med airbrush.

Der findes mange bøger om Gigers kunst, blandt dem Necronomicon (1977) og Giger’s Alien (1989) som vi tidligere har anmeldt her på Planet Pulp.

Alien og Hollywood
Konceptskitse til 'Alien' (1979).

Konceptskitse til ‘Alien’ (1979).

Gigers indgang til filmens verden startede i det små. Først med korte, eksperimenterende film som Swiss Made (1968), Tagtraum (1973) og Giger’s Necronomicon (1975).

Det førte til arbejdet som en af de mange designere (en af dem var selveste Moebius), som kultinstruktøren Alejandro Jodorowsky hyrede til den store filmatisering af Frank Herberts science fiction-roman Dune. Jodorowskys film blev som bekendt aldrig til noget, men blev i stedet et dyrt flop fra kollegaen David Lynch, som ikke brugte ret meget af Gigers design.

Gigers internationale gennembrud kom i forbindelse med Ridley Scotts mesterværk Alien (1979). Til filmen skabte Giger et rumvæsen, der var langt væk fra de typiske rumvæsener fra 1950’ernes B-film.

Gigers rumvæsen (kaldet xenomorph) havde ingen øjne og intet køn. Den lignende gav klare associationer til en penis, og biografpublikum i 1979 blev også chokeret af en særlig “fødselsscene”, der hører til en af filmhistoriens mest skræmmende øjeblikke.

Endnu en konceptskitse fra 'Alien'.

Endnu en konceptskitse fra ‘Alien’.

Giger vandt en Oscar for sin indsats, og Alien blev med rette en stor succes. Senere kom de forskellige fortsættelser, Aliens (1986), Alien 3 (1992) og Alien: Resurrection (1997).

Gigers tidlige Alien-design blev genbrugt i Scotts Alien-prequel Prometheus (2012) og bliver nok også brugt i den kommende Alien: Covenant og Neill Blomkamps Alien-film (hvis sidsnævnte ellers bliver til noget). Der findes i øvrigt en fin dokumentar af Giger, Giger’s Alien (1979), der viser hans arbejdsproces på den første film.

Alien-succesen gav Giger creature design-jobs på andre Hollywood-film. Han lavede f.eks. en ny Alien til Alien 3 og en meget sexet hybrid mellem menneske og rumvæsen til Species (1995). I nogle film blev hans designforslag aldrig brugt – f.eks. en ny Batmobil til Batman Forever (1995).

Bar og museum i Schweiz
Gigers rumvæsen fra 'Alien' realiseret på film.

Gigers rumvæsen fra ‘Alien’ realiseret på film.

På andre kreative fronter gjorde Giger sig også bemærket. Han lavede illustrationer til musikalbums, møbeldesign der lignede noget fra Alien og en særlig mikrofon designet til Korn-forsangeren Jonathan Davis.

I Gigers hjemland Schweiz åbnede en bar, Giger’s Bar, designet af kunstneren selv. Når man ser billederne af baren, er det som at være inde i et af hans monstre. Der blev senere åbnet endnu en bar i Schweiz og én i Tokyo.

HR Giger Bar i Gruyères, Schweiz.

HR Giger Bar i Gruyères, Schweiz.

I 1998 åbnede Giger H.R. Giger Museum i Schweiz, der har den ultimative samling af Gigers værker. Museeet har siden sin åbning haft solide besøgstal, hvilket til dels også er på grund af Alien-filmene. Udover egne værker udstillede Giger også sin private kunstsamling og værker af andre kunstnere, der ligesom Giger lavede særpræget kunst.

I sit livs efterår lavede Giger ikke ret meget kreativt, allerhøjst skulpturer baseret på sine gamle billeder og nogle få skitser ind imellem. Han udstillede i mange lande og fik efterhånden den respekt fra kunstverdenen, som han ikke fik i starten.

Dødfald og eftermæle

Den 12. maj 2014 døde H.R. Giger af kvæstelser efter et fald. Han blev 74 år gammel. Hans enke Carmen Maria Scheifele Giger driver nu hans museum.

Selvom kunstneren ikke længere er blandt os, lever hans værker stadig, og de vil blive ved med at hjemsøge vores mareridt. Om ikke andet vil hans Alien blive ved med at hjemsøge folks mareridt mange år frem.

Udgivet i nr. 122 | 13/12/2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *