Michael Lillegaard Larsen
1 kommentar

Delicatessen

Delicatessen
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Delicatessen er et unikum i fransk film. Den er en perfekt sammenblanding af horror og humor, hvor det skæve møder det makabre.

Året var 1991, og der var premiere på Delicatessen (1991) – den første film fra det spændende, franske makkerpar Jean-Pierre Jeunet og Marc Caro. Med et skrabet budget formåede de at skabe en film fyldt med skæv fantasi og charme og viste samtidig, at fransk film var andet end bare realistiske og socialistiske hverdagsdramaer.

23 år senere står Delicatessen stadig som et skoleeksempel på, hvordan man kan lave fantasifulde film med beskedne mængder af penge.

Kannibalisme på fransk

I fortiden eller fremtidens Paris, muligvis præget af krig, er penge og kød seriøse mangelvarer. Det må slagteren/viceværten Clapet (en herlig grotesk Jean Claude Dreyfus) sande, og han tager nogle ret heftige metoder i brug. Hvis ingen kan betale deres husleje med korn (erstatning for penge!), så ender de på køddisken, hvilket filmens åbningsscene illustrerer ret genialt.

Den tidligere cirkusklovn Louison (en fin Dominique Pinon) ankommer til det gamle og slidte lejlighedskompleks for at søge jobbet som pedel. Han får jobbet og dermed en mulig dødsdom!
Han møder dog kærligheden i form af slagterens datter Julie (Marie-Laure Dougnac), som ved alt om sin fars drabelige forretning. Hun søger hjælp fra en vegetar-undergrundshær og sammen med dem, vil Julie redde Louison fra sin fars økse…

Finurligheder på stribe

Inden Delicatessen startede Jeunet og Caro deres karriere med at lave skæve kortfilm og originale musikvideoer, hvoraf nogle i dag kan ses på YouTube. Via de små genistreger udviklede de deres fælles filmsprog. Jeunet tog sig af skuespillere og andet filmarbejde, mens Caro brugte sin illustrator-baggrund som scenograf og kostumedesigner.

Den mest besynderlige af kortfilmene er Le Bunker de la Derniére Rafale (1981), der handler en flok paranoide soldater, der bekriger hinanden dybt nede i en bunker. Kortfilmen foregår i en verden, der virker som et miks mellem fortid og fremtid, og virker som en stilistisk forgænger til Delicatessen og La cité des enfants perdus (1995) (dansk: De fortabte børns by). Tilsammen udgør filmene en uofficiel trilogi med rødder i sci-fi, gys og undergrundstegneserier.

Delicatessen lever på de fine, humoristiske øjeblikke mellem de dygtige skuespillere frem for selve plottet, der fungerer mere som et springbræt for de gale spektakler. Timingen i humoren er meget tæt op ad animation, og giver følelsen af at se en tegnefilm i realfilmudgave. Især er filmens finale en gal omgang Looney Tunes i bedste Tex Avery-stil.

Filmfotografen Darius Khondji fik et fortjent gennembrud med sine flotte, brunlige billeder til Delicatessen og det førte til mere samarbejde med Jeunet og Caro plus David Finchers, hvis mesterlige thriller Se7en (1995) Khondji også fotograferede. Trods et lavt budget er Delicatessen ikke billigt i sit look. Det viser bare, at man ikke altid behøver mere penge til at skabe film af denne her kaliber.

En af de mest unikke debutfilm nogensinde

Delicatessen er en forrygende perle, der bobler af humor, horror og visuel originalitet. Jeunet og Caro viste sig som en spændende duo, der var værd at holde øje med. Det samarbejde forsatte med den anden førnævnte filmperle La cité des enfants perdus og sluttede desværre også der. Jeunet gik hen og lavede den langt fra vellykkede Alien: Resurrection (1997) og hovedværket Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (2001), og Caro tog chancen som solo-instruktør med sci fi-thrilleren Dante 01 (2008).

Er man til skæve kultfilm, der oser af charme, kommer man ikke uden om Delicatessen. Det er en fed film at se på en grå hverdag, og den får smilet frem i en, hvilket altid er en bonus.

5 stjerner

Titel: Delicatessen
Instruktør: Marc Caro & Jean-Pierre Jeunet
Manuskript: Gilles Adrien, Jean-Pierre Jeunet, Marc Caro
Cast: Dominique Pinon (Louison), Jean-Claude Dreyfus (Clapet), Marie-Laure Dougnac (Julie), Ticky Holgado (Marcel Tapioca), Rufus (Robert Kube), Karin Viard (Mademoiselle Plusse)
Producere: Claudie Ossard (producer)
Foto: Darius Khondji
Klip: Hervé Schneid
Musik: Carlos D´Alessio
Spilletid: 95 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Surround
Sprog: Fransk, tysk, spansk, italiensk
Undertekster: Engelsk, tysk, italiensk, spansk, hollandsk
Produktionsland, år: Frankrig, 1991
Produktionsselskaber: Constellation, Union Générale Cinématographique (UGC), Hachette Première, Sofinergie Films, Sofinergie 2, Investimage 2, Investimage 3, Fondation GAN pour le Cinéma, Victoires Productions
Distributør (DVD): Momentum Pictures
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 110 | 13/12/2014

Én kommentar til Delicatessen

  1. Frank Nielsen 12. februar 2021 at

    Tak for at du giver denne film en omtale. Ja, jeg faldt også for den da jeg så den.
    Idet jeg erindrer min grønne ungdom først i 70’erne, hvor hange-around’s-ne og jeg tog lsd, så forekom det mig at filmens forfatter, instruktør og/eller andre medvirkende kunne have en lignende fortid.

    Jeg lånte et boks-set med 3 dvd’er, den anden var “Hadet” instrueret af Mathieu Kassovitz.

    Jeg fik aldrig afleveret dem igen fordi jeg mistede dem. Jeg er nu i gang med at genanskaffe dem, men jeg kan ikke huske hvad den sidste film i boksen hed.

    Måske er der en klokke der ringer for dig så du kan hjælpe mig med titelen.

    Stor tak til dig hvis du gider.
    Hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *