Filmmusik - Page 5

I årene efter, den første Indiana Jones-film – Raiders of the Lost Ark – fik premiere i 1981, kom der en række film, der alle var mere eller mindre inspirerede af Spielbergs moderne klassiker. En film som King Solomon’s Mines fra 1985 med den dengang allestedsnærværende Richard Chamberlain i hovedrollen…

Frances var den tredje og sidste film, John Barry komponerede musik til i 1982. Efter Hammett leverede Barry musik til Richard Chamberlain-thrilleren Murder By Phone (hvorfra musikken aldrig er udkommet), og sidst på året havde Frances så premiere. Filmen er en biopic om skuespillerinden Frances Farmer (1913-1970), der levede et…

John Barrys første score i 1982 var til Hammett, der i lighed med Body Heat, som Barry komponerede musikken til året før, er en neo-noir. Her hører lighederne mellem Hammett og Body Heat dog også op, for mens Body Heat foregår i nutiden (dvs. 1981), foregår Hammett i 1928. Filmen…

Så skete det. Efter 42 år blev der med The Rise of Skywalker sat punktum i den centrale Star Wars-saga. Det markerer samtidig slutningen på komponist John Williams’ involvering i Star Wars-universet. Williams har været med siden 1977, og inden jeg går videre med min anmeldelse af Williams’ fremragende score…

Hvor det første af de to scores, John Barry komponerede i 1981, var en lidt undervældende affære – The Legend of the Lone Ranger – var det andet bestemt ikke. Body Heat er et fremragende score og et bevis på, at selvom Barry på dette tidspunkt havde fundet sig til…

The Lone Ranger er en meget gammel skikkelse i den amerikanske populærkultur. Han så første gang dagens lys i 1933, i første omgang i en radioføljeton, der løb frem til 1954 med – hold fast – 2956 episoder! Allerede i 1936 kom de første bøger om The Lone Ranger og…

En af de ting, John Barry mestrede som få andre filmkomponister, var at komponere musik til undervandsscener. Hans musik til undervandsscenerne i Thunderball (1965) er blandt noget af det mest atmosfæriske i hele Bond-serien, og den langsommelige, dvælende undervandsmusik i The Deep formidler på fornem vis både havets skønhed, mystik…

Da vi havde vores store tidsrejsetema på Planet Pulp tilbage i november 2015, anmeldte jeg Jack Finneys fremragende roman Time and Again (1970), der som tidsrejsefortælling er speciel derved, at tidsrejserne foregår via selvsuggestion og ikke ved hjælp af en maskine eller lignende. Den idé havde Finney fået fra den…

I min anmeldelse af The Black Hole (1979) skrev jeg, at John Barry sluttede 1970’erne af med manér. På sin vis kan man sige, at han startede 1980’erne på samme måde, blot med et score, der formentlig er ukendt for de fleste, med undtagelse af inkarnerede John Barry-fans. Musikken til…

Med anmeldelsen af The Black Hole afslutter vi 1970’erne i vores serie af anmeldelser af John Barrys filmmusik. Og man må sige, at Barry sluttede årtiet af med manér! The Black Hole beskrives af mange som Disney-studiets forsøg på at ride med på den bølge af science fiction-film og rumeventyr,…