Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

High Road to China

High Road to China
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

For fans af den modne John Barry er High Road to China et fantastisk score med flere vildt smukke temaer.

High Road to ChinaI årene efter, den første Indiana Jones-film – Raiders of the Lost Ark – fik premiere i 1981, kom der en række film, der alle var mere eller mindre inspirerede af Spielbergs moderne klassiker.

En film som King Solomon’s Mines fra 1985 med den dengang allestedsnærværende Richard Chamberlain i hovedrollen var åbenlyst inspireret af Raiders of the Lost Ark, selvom det hele egentlig er lidt bagvendt: H. Rider Haggards romanfigur Allan Quatermain var jo én af de åbenlyse inspirationskilder for Indiana Jones til at begynde med.

High Road to China fra 1983 var en anden film, der var inspireret af Raiders, om end måske ikke helt så åbenlyst som King Solomon’s Mines. Ikke desto mindre står det klart, at producenterne havde håbet at kunne gå Lucas og Spielberg i bedene med historien om eventyrer-piloten O’Malley, der bliver hyret af en rig arving til at flyve hende fra Istanbul til Kina.

Som en krølle på halen spilles hovedpersonen Patrick O’Malley af Tom Selleck, der, som de fleste filmfans vil vide, oprindelig var Steven Spielbergs førstevalg til rollen som… Indiana Jones.

Hverken King Solomon’s Mines eller High Road to China når Raiders of the Lost Ark til sokkeholderne, men begge film har dog fremragende musik; førstnævnte af Jerry Goldsmith og High Road to China af John Barry.

Indbegrebet af et John Barry-score

Hvor scoret til Raiders of the Lost Ark er indbegrebet af et John Williams-score og scoret til King Solomon’s Mines er indbegrebet af et Jerry Goldsmith-score, så er også High Road to China indbegrebet af et John Barry-score.

Vi har her at gøre med et score, der fungerer som et skoleeksempel på den stil, John Barry efterhånden havde fundet sig til rette i, og som – på godt og ondt – skulle præge resten af hans karriere.

High Road to China er et intenst romantisk og melodisk symfonisk score. Det er stilistisk helt og aldeles domineret af den modne Barrys måde at konstruere sin musik på, med repeterende og overlappende fraser. Og det er præget af den næsten totale dominans af nogle få temaer.

Har man det svært med Barrys langsommelige, romantiske stil, så vil man ikke bryde sig om High Road to China. Er man, som jeg, voldsomt glad for den, er scoret derimod et ganske fremragende bekendtskab.

Kort score

High Road to China er et kort score, blot ca. 31 minutter. Dertil kommer på albummet en række source-numre, hvoraf to er komponeret af Barry, mens resten, på nær ét, er diverse jazznumre. Det sidste er et uddrag af én af Bachs såkaldte Franske suiter.

Selve scoret optager de ni første numre på det anmeldte album fra BSX Records. Derefter følger 11 source-numre og endelig en længere suite, baseret på Barrys score.

Skal man være rigtig kynisk, kunne man sige, at den ca. ni og et halvt minut lange suite er alt, man har brug for at høre fra High Road to China. Suiten indeholder det væsentligste tematisk materiale og præsenterer det i en fin pakke, der har en spilletid på knap en tredjedel af det komplette score.

Så kynisk er jeg dog alligevel ikke, for selvom High Road to China for nogle vil føles som konstante gentagelser af de samme to-tre tematiske idéer, så varierer Barry dem alligevel nok til, at det komplette score er værd at høre.

Dertil kommer nogle kortere passager med suspense- og actionmusik, der bestemt også er udmærket, og som ikke er repræsenteret i suiten.

Episk-romantisk schwung

Der er tre tilbagevendende regulære temaer i High Road to China. Dertil kommer et par mindre motiver og yderligere et fuldbyrdet tema, der imidlertid kun figurerer i ét cue.

Hovedtemaet introduceres i “Main Title” (første del af nr. 1), og er et helt forrygende godt romantisk tema. Stilen er umiskendelig Barry: Selve temaet bæres af strygerne med yderligere en strygerlinje og en messingblæserlinje som anden- og tredjestemme.

Hvis man vil høre forstudiet til Barrys Oscar-vindende Out of Africa-score, så er det her, man finder det. Hovedtemaet fra High Road to China har samme episk-romantiske schwung, som det to år senere (og, indrømmet, endnu bedre) hovedtema fra Out of Africa.

Hovedtemaet er derudover heller ikke kun ét tema; det har faktisk både et A- og et B-tema, selvom B-temaet aldrig høres uden enten en forudgående eller efterfølgende fremførsel af A-temaet. Det samme så vi i f.eks. scoret til Hanover Street (1979).

Hovedtemaerne fra High Road to China og Hanover Street har derudover også det til fælles, at hovedtemaernes A- og B-temaer flyder så let og ubesværet sammen, at det kan være svært at høre, hvor det ene slutter og det andet starter. Raise the Titanic kan nævnes som et yderligere eksempel på det samme.

I High Road to China starter A-temaet ved 0:06 i “Main Title”, mens B-temaet introduceres ved 0:29, inden A-temaet vender tilbage ved 0:53.

Flyvning

Det andet af de tre regulære temaer indeholder faktisk også flere elementer, om end der ikke her er tale om flere deciderede temaer.

“The Flying Theme” (nr. 2) starter med et fanfareagtigt motiv i messingblæserne over hvirvlende strygere, inden det egentlige tema sætter ind ved ca. 0:18. Ved ca. 0:33 kommer en dramatisk passage, hvor pauker danner underlag for et repeterende strygemotiv.

Som med hovedtemaet gælder her, at de to motiver – den fanfareagtige indledning og det dramatiske motiv – aldrig høres alene, men altid i forbindelse med selve flyve-temaet.

“The Flying Theme” er et betydeligt mere dynamisk og tempofyldt tema end hovedtemaet. Som i hovedtemaet bærer strygerne temaet, men her understøttes temaet af en dynamisk messingblæserostinato og rytmisk slagtøj. Det er et virkelig skønt, luftigt tema, der på glimrende vis beskriver flyvning musikalsk.

Suspense

Det tredje af de tilbagevendende temaer blev faktisk allerede antydet i albummets første nummer, dog i anden del af nummeret, cuet “A Nasty Headache”.

Her høres fra ca. 1:17 et repeterende suspensemotiv, der først introduceres som 7 toner, inden den fulde version på 15 toner dukker op. Det fulde motiv gentages, transponeres op, gentages og transponeres tilbage igen. Det er et enkelt, men effektivt motiv og et helt klassisk Barry-greb.

Dette er dog ikke selve temaet; det høres nemlig først i “Look Out Charlie!” (første del af nr. 3) ved 0:36, hvor 15-tonemotivet overlejres af et messingblæsertema på i alt 13 toner, fordelt på to strofer af hhv. 5 og 8 toner.

Nogle steder i scoret høres motivet (især varianten på 7 toner) helt alene, uden følgeskab af det overlejrende tema, f.eks. ved ca. 0:22 i “On to Waziri” (første del af nr. 4), men temaet høres aldrig uden motivet.

Overlegent

Foruden de tre regulære temaer er der yderligere ét fuldbyrdet tema, der dog kun høres i ét cue, “Anymore Surprises” (nr. 7 fra ca. 1:39). Kompositorisk er vi i helt samme boldgade som hovedtemaet, og også her er der tale om et romantisk tema. Og også her af høj, høj kvalitet.

Det er ret vildt – og ikke så lidt overlegent – at Barry så nonchalant lader så godt et tema dukke op i et enkelt cue for aldrig at bruge det igen. Det siger en hel del om, hvor god Barry var til at komponere denne slags temaer, at det for ham åbenbart ikke betød det helt store, at så godt et tema kun blev brugt en enkelt gang.

Den sidste tematiske/motiviske idé i scoret, er et tilbagevendende actionmotiv, orkestreret for messingblæsere over lave tremolostrygere, som første gang høres i begyndelsen af “Escape from Waziri” (første del af nr. 5). Det er et simpelt, men effektivt motiv, der dog ikke efterlader noget markant blivende indtryk.

Genbrug og variation

Som nævnt tidligere er High Road to China også typisk for Barry på den måde, Barry konstant genbruger de tematiske koncepter. Den variation, der er, skaber han primært i sammensætningen, dvs. rækkefølgen, af temaerne samt deres tempo og orkestrering.

Variationen er sparsom, men trods alt stor nok til, at man – eller i hvert fald den dedikerede Barry-fan – ikke sidder med fornemmelsen af at lytte til konstante gentagelser af den samme musik.

Nogle steder justerer Barry også i lidt større grad på enkeltelementer, som f.eks. i den udgave af hovedtemaet, der indleder “On to Waziri” (første del af nr. 4). Her er hovedtemaets sekundære strygerlinje mere dynamisk, end den er i den oprindelige version af temaet.

En endnu mere markant variation på hovedtemaet (og et af scorets højdepunkter) kommer i “One Eye Open” (anden del af nr. 8, fra ca. 1:45), hvor temaet fremføres af fløjte over soloviolin; sidstnævnte i øvrigt med endnu en variant på temaets sekundære strygerlinje.

Fantastisk score

For fans af den modne John Barry er High Road to China et fantastisk score med flere vildt smukke temaer, ikke mindst det romantiske hovedtema, der så tydeligt peger frem mod mesterværket Out of Africa. Anbefales på det varmeste.

5 stjerner

Titel: High Road to China
Komponeret af: John Barry
Orkestreret af: Al Woodbury
Dirigeret af: John Barry
Komponeret: 1983
Udgivet: 2010
Label: BSX Records

Anmeldt i nr. 176 | 13/06/2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *