Af alle Russ Meyers film er det nok Faster, Pussycat! Kill! Kill! fra 1965, der har opnået den største kultstatus. Det kan godt være, at det er en film som Supervixens fra 1975, der oftest bliver refereret til, når man taler om Russ Meyer, men ingen andre af instruktørens film…
Læs mereRuss Meyers film fra 70’erne minder i uhyggelig grad om hinanden. Formsproget er mere eller mindre det samme, og skuespillerne ligner hinanden. Handlingen er oftest en tynd fernis, der dækker over en kaotisk serie nøgenscener med storbarmede damer, hvis eneste lyst her i livet er at knalde. Det er måske…
Læs mereÉn ting er sikkert: Planet Pulp ville være et meget mindre farverigt sted, hvis det ikke var for den italienske filmindustri, der op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne pumpede horrorfilm ud i en lind strøm. Især 1980’erne var et yderst farverigt årti, hvor vi her på siden tidligere har taget…
Læs mereJeg bliver nødt til at starte denne anmeldelse med at komme med en indrømmelse. Der findes nogle film, der af mange mennesker betragtes som mesterværker, som jeg altid af den ene eller den anden grund har undgået. Disse film er Psycho (1960), La maschera del demonio (1960) og The Dirty…
Læs mereMed Zombi 2 – der i de gode gamle VHS-dage fik den ganske sjove danske titel Rædslernes grønne ø, som Another World Entertainment har valgt at genbruge i deres nye DVD-udgivelse – har vi at gøre med en fuldblods splatterzombiefilm fra Lucio Fulcis blodige hånd. Den er ikke en del…
Læs mereHvad sker der, når man krydser en mesterlig novelle af en fremragende sci-fi-forfatter med en action-instruktør, der har en nedadgående formkurve? Man får en middelmådig gang underholdning, hvor filmens fede grundpræmis drukner i ligegyldig action, en due i slowmotion og et stand off mellem to amerikanske flødeboller. Se for øvrigt…
Læs mereSå er det sørme blevet tid til at se på endnu en film af den fantastiske Joe D’Amato. Den italienske sleaze-instruktør, der har et stort antal af porno- og horrorfilm på sit CV. La morte sorriso all’assassino (engelsk: Death Smiled at Murder) er dog fra D’Amatos tidlige periode – før…
Læs mereDen navnkundige Joe D’Amato – instruktøren med aliasser nok til at kunne befolke en mindre italiensk landsby – var en af de drivende kræfter bag Emanuelle-serien. De fleste vil sikkert genkende navnet, der efterhånden er blevet uløseligt knyttet til softporn og erotik. Det hele begyndte med Emmanuelle Arsans erotiske roman…
Læs mereMary Shelleys roman Frankenstein, der blev udgivet første gang i 1818, har været opsat som teaterstykke mange, mange gange og det er blevet til mindst lige så mange filmatiseringer. Den mest navnkundige er nok Universals udgave, som ansporede en hel serie, der begyndte med Frankenstein i 1931 og effektivt set…
Læs mereMed Ghost of Frankenstein fra 1942 er vi nået til den fjerde film i Universals klassiske serie om Frankensteins monster. I sidste film, Son of Frankenstein fra 1939, forlod vi monstret, da vi troede det omkom i en kogende svovlsø under Frankenstein-slægtens gamle laboratorium, men det viser sig naturligvis ikke…
Læs mere