Lasse Grønborg

Creepshow III

De fem fortællinger i antologifilmen Creepshow III mangler bid og charme, og filmen bør generelt bare undgås.

Da George A. Romero og Stephen King gik sammen om at lave den charmerende, men ikke særligt uhyggelige, Creepshow i 1982, var det så stor en succes, at vi fik fornøjelsen at en Creepshow 2 i 1987. Denne havde næsten samme charme som den første, men virkede knap så ambitiøs som forgængeren. Nu er det […]

 Lasse Grønborg

Vigilante

Vigilante er en kort og hårdkogt lille selvtægtsfilm, der ikke vil meget andet end at underholde. Det lykkes til gengæld også fint.

Selvtægtsfilmen som genre kan vel strengt taget spores tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor film som Death Wish (1974), Ms .45 (1981), Death Wish II (1982), Dirty Harry-serien, Straw Dogs (1971) samt Vigilante (1983) ramte biograflærrederne. Genrens virkemidler var som taget ud af westernfilmene, hvor en mand må gøre, hvad en mand nu engang må […]

 Lasse Grønborg

Rosso sangue

Rosso sangue er ikke god efter nogen almindelige standarder, men besidder alligevel en charme fra dengang, gyserfilm ikke skulle være kækt intertekstuelle.

Da Aristide Massaccesi døde i 1999, efterlod han sig en karriere der spandt over næsten fire årtier. I det første årti arbejdede han som kameramand på en række italienske film, inden han tog springet og blev instruktør. Han er kendt under mange navne, men specielt aliaset Joe D’Amato er kendt, hadet og elsket af mangt […]

 Lasse Grønborg

Lo strano vizio della Signora Wardh

På nær afslutningen, der ikke lever op til resten af filmen, er Lo strano vizio della Signora Wardh en fin, fin giallo.

Instruktøren Sergio Martino er en veteran i den italienske filmbranche og har lavet film indenfor et utal af genrer, såsom westerns, eurocrime, kannibalfilm og sexkomedier, bare for at nævne et par stykker. Kendetegnende for hans film er, at han er en god håndværker og man sidder som tilskuer ikke og tager sig til hovedet på […]

 Lasse Grønborg

Uno bianca

Uno bianca, der oprindelig blev vist som TV-serie i Italien, er god underholdning med en intens stemning.

Michele Soavi er noget af unikum i italiensk film. Han har arbejdet bag kameraet og som skuespiller for næsten alle de italienske instruktører vi sleazefans hylder og elsker, såsom Dario Argento, Lucio Fulci, Ruggero Deodato og Joe D’Amato. Sidstnævnte gav Michele Soavi muligheden for at instruere spillefilmen Deliria (Bloody Bird) fra 1987. Filmen er meget […]

 Lasse Grønborg

The Hills Have Eyes 2

Fortsættelsen til remaken af The Hills Have Eyes er en helt igennem tåbelig film stopfyldt med utroværdige karakterer, klichéer, plothuller og en generelt hjernedød handling.

Jeg kan lige så godt skrive det først som sidst. Jeg er vild med instruktøren Alexandre Aja og mener, at hans to film Haute Tension (2003) og genindspilningen af The Hills Have Eyes (2006) er tæt på at være små mesterværker. Ovenpå dette, kan den uundgåelige toer til The Hills Have Eyes næsten kun skuffe. […]

 Lasse Grønborg

Happy Birthday to Me

Happy Birthday to Me er en lille slasherperle, hvis "elsk eller had den"-slutning efter denne anmelders mening er intet mindre end genial.

Efter at Halloween (1978) og Friday the 13th (1980) var blevet store hits, skulle samtlige helligdage skamrides i en slasherfilm, så diverse filmselskaber kunne opnå en del af fortjenesten. Filmmæssigt betød dette, at titler som Graduation Day (1981) og My Bloody Valentine (1981) så dagens lys. Fødselsdagsfestlighederne blev så behandlet i film som Bloody Birthday […]

 Lasse Grønborg

Crystal Lake Memories – The Complete History of Friday the 13th

Crystal Lake Memories er smækfyldt med anekdoter om serien og et kig bag kulisserne i Hollywood, og bogen er derfor derfor læseværdig for fans såvel som ikke-fans af Friday the 13th-serien.

Friday The 13th-serien er på godt og ondt en institution indenfor gysergenren, selvom det ikke på nogen måde er den første eller bedste slasherserie på markedet. Her er den bedste efter min mening stadig Halloween, men dette er jo en smagssag. Sandheden er i hvert fald, at mange mennesker, inklusive mine forældre, uden at have […]

 Lasse Grønborg

Black Christmas

Decideret god er den ikke, men remaken af Black Christmas er fin, hjernedød underholdning at koble fra til.

Genindspilninger eller remakes, som de hedder på korrekt dansk, har været den store modedille hos de forskellige Hollywood-selskaber de seneste år. Om grunden hertil kunne skyldes, at de amerikanske manuskriptforfattere har mistet inspirationen og derfor har søgt hjælp som en studerende til en 48 timers-prøve der får et blackout, eller der er tale om hyldester […]

 Lasse Grønborg

Solamente nero

For meget snak og sødsupperomantik og for lidt sleazet gialloaction er desværre dagsordenen i Solamente nero, der havde potentiale til at være mere end den metervare, den er.

Instruktøren af Solamente nero, Antonio Bido, forsøgte i årerne 1977 og 1978 at lave den ultimative giallo. Hans første forsøg var med filmen Il gatto dagli occhi di giada (Watch me when I kill) fra 1977, der var hæderlig, men så absolut ikke mere. Gialloentusiasterne skal selvfølgelig have den set, men jeg tvivler på, at […]