Vigilante

Selvtægtsfilmen som genre kan vel strengt taget spores tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor film som Death Wish (1974), Ms .45 (1981), Death Wish II (1982), Dirty Harry-serien, Straw Dogs (1971) samt Vigilante (1983) ramte biograflærrederne.

Genrens virkemidler var som taget ud af westernfilmene, hvor en mand må gøre, hvad en mand nu engang må gøre. Men hvor der i westerngenren var tale om en ene mand der kæmpede mod en overmagt af “Bad Guys”, så skulle han/hun i selvtægtsfilmene overvinde menneskelige kryb, som havde udøvet vold mod ham/hende selv eller sine nærmeste såvel som et korrupt samfund, der beskyttede disse kryb.

Men tiden var ikke med genren og de sidste par årtier har kun budt på sporadiske forsøg udi genren, hvis der altså ses bort fra hvad der føles som en endeløs række af Charles Bronson-film.

Enough is enough!

Men nu er denne næsten endeløse række udkommet på dansk DVD til en pris der er så billig, at man nærmest får dem kastet i nakken, når man går forbi en Stereo Studio-afdeling, samtidig med at førnævnte Vigilante netop er blevet udsendt af danske Another World Entertainment. Men det er ikke kun gamle klenodier indenfor genren, der bliver genudgivet.

Indenfor det sidste år har filmene The Brave One (2007), hvor Jodie Foster spiller Charlesine Bronson, og Death Sentence (2007) set dagens lys, så for at fejre at der stadig er liv i en gammel slidt genre, har jeg valgt at anmelde den nye danske DVD-udgave af Vigilante.

Filmen begynder med at Fred Williamson i rollen som Nick holder et foredrag om hvor usikker verden er, og vigtigheden samt rigtigheden i at forsvare sig. Herefter klippes til et af de menneskelige udyr, som Nick hentyder til, der overfalder og voldtager en kvinde. Nick og hans venner har dog fået nok af den slags vederstyggeligheder. Da politiet ikke kan stille noget op, finder de den ansvarlige og tæsker ham fem år frem i tiden.

Politiet har en mistanke om at Nick og vennerne står bag overfaldet, og advarer dem om farerne ved den slags overgreb. Dette overhører Nicks kollega Eddie Marino, og de ender ud i en diskussion om hvad der er rigtigt og forkert. Her argumenterer Eddie for, at retsvæsenet nok skal straffe forbryderne, men Nick er ikke enig i Eddies betragtninger.

Systemets forskruede retfærdighed

Eddie er gift og far til en dreng, som han i en central scene i filmen leger med i parken. Her vises Eddies familieliv som et lille stykke idyl, der står i skærende kontrast til filmens trøstesløse start. Godt nok ønsker hans kone Vickie at de får mere tid sammen, men dette kan vel løses ved en lang ferie væk fra det hele.

Men familien når aldrig så langt, for en dag hvor Eddie hygger sig med kollegaerne efter arbejde, bliver hans kone og søn overfaldet i deres hjem af nogle bandemedlemmer, som hun havde været i klammeri med tidligere på dagen. Resultatet er at Eddies søn i en for forældre hjerteskærende scene, får blæst sin hjernemasse ud, mens Vickie bliver stukket flere gange med en kniv i underlivet.

Eddie har dog en så tilpas tiltro til systemet og regner med at de skyldige bliver straffet; det varer da heller ikke længe inden de ansvarlige bliver anholdt og stillet for en dommer. Men her viser filmen, hvorledes systemet består af mennesker som kan købes for penge eller være nogle dumme svin med en forskruet form for retfærdighed.

En mands hævn

Ikke nok med at den ansvarlige for overfaldet på Eddies kone og barn slipper næsten uden straf, men da Eddie efterfølgende brokker sig til dommeren, bliver han belønnet med 30 dages fængsel.

Her lærer han på den hårde måde, at fængselsvagterne, der jo også er en del af systemet, kan købes for penge og at folk, der ikke passer på dem selv ingen rettigheder har. Kun takket været en venlig medfange slipper han fra de 30 dage uden at opnå en indførsel i homoseksualitetens glæder.

Samtidig med at Eddie kæmper mod brunstige mandfolk og sin harme mod retsvæsenet, er Nick og hans venner godt i gang med at rense ud i byens gader. De har derfor ingen problemer med at hjælpe Eddie i hans kamp for retfærdighed, da han efter 30 dage i spjældet er en fri mand. Hermed er vejen banet for en mands hævn mod de svin der myrdede hans søn og det system, der svigtede ham.

Kort og hårdkogt

Vigilante er en kort og hårdkogt lille sag, der fortæller sin historie uden de store intentioner om andet end at underholde. Dette er dens styrke såvel som dens svaghed.

Svagheden består i at den bliver lidt for sort/hvid, hvilket medfører at den efter min mening bliver ren tegneserie. Men accepterer man at de onde bare er onde, systemet er råddent og helten et uskyldigt offer der må kæmpe mod begge, så venter der en halvanden times fornøjelig underholdning. Absolut.

Richard Forster som Eddie og Fred Williamson som Nick gør det begge godt i deres roller, men ellers er der ikke mange af skuespillerne der skiller sig ud; måske lige bortset fra Woody Strode som den venlige medfange.

Filmen er ikke balls to the walls vold og blod, men når der kommer en scene med fokus på disse to ting fungerer det til et overbevisende tital. Specielt scenen hvor Eddies søn bliver skudt er chokerende, selvom tilskueren “kun” ser hjernemassen flyve gennem et badeværelsesvindue.

To ting trækker dog ned i bedømmelsen af filmen, og dette er dels en lang, lang, lang scene hvor Nick jager en pusher, og at filmen ikke helt får afsluttet alle dens sidehandlinger.

Dermed virker jagtscenen blot som en undskyldning for at øge filmens spilletid og den hastige slutning som et spørgsmål om at manuskriptet ikke var helt færdigt eller at der er blevet slettet noget deri. Men dette er mindre detaljer, der ikke forhindrede denne anmelder i at hygge sig med Vigilante.

Vigilante er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 26 | 13/12/2007

Stikord: Selvtægt