Daniel Hvid

Bad Biology leverer ikke så meget blod, som Frank Henenlotters tidligere film, men til gengæld leverer den stort på weirdo-sex, som formår at ramme. Der er gået 16 år, siden vi sidst har set noget til Frank Henenlotter, manden bag perler som Basket Case (1982), Frankenhooker (1990) og Brain Damage…

Advarsel: denne anmeldelse indeholder spoilers. Når Clive Barker nævnes i en samtale om film, vil de fleste nok tænke på Hellraiser fra 1987, der var baseret på hans fortælling The Hellbound Heart (1986) og instrueret af ham selv. Hellraiser var Clive Barkers gennembrud som instruktør, efter han ikke var tilfreds…

Når en instruktør bag en film ikke vil stå frem og tage ansvaret for en af sine film, er det oftest ensbetydende med, at filmen ikke er et større mesterværk, set i forhold til både filmhistorien og instruktørens tidligere arbejde. Dette er nemlig tilfældet med L’abîme des morts vivants –…

Siden den første filmatisering af Bram Stokers Dracula, har vampyren været så uendeligt meget igennem. Det er blevet til en masse gode filmoplevelser, vi ikke vil være foruden, så som Nosferatu (1922), Dracula (1931), Horror of Dracula (1958) (og en masse andre Hammer-vampyrfilm), Fright Night (1985) og en masse andre.…

I Danmark fik vi for et par år siden mulighed for at stifte bekendtskab med den amerikanske TV-serie Masters of Horror, da de 13 afsnit blev udgivet på DVD på det danske marked. Idéen bag serien var at samle nogle af de største horrorinstruktører og give dem frie tøjler til…

Family er John Landis’ historie i anden sæson af Masters of Horror. I første sæson lavede han den noget ujævne horrorkomedie Deer Woman (2005), der blot er en tam udgave af hans An American Werewolf in London (1981) – der til gengæld sparker røv – men i anden sæson leger…

Effekterne i Herschell Gordon Lewis’ film er ikke synderligt godt lavet, og i flere af hans film kan man stadig se ofrene blinke og trække vejret, imens de bliver lemlæstet godt og grundigt. Alligevel er det dette, der bliver ved med at tiltrække publikum, nye såvel som gamle. Selvom blodet…

Herschell Gordon Lewis – manden der er bedst kendt som The Godfather of Gore – har med tiden stablet en masse lowbudget-splatterfilm på benene, nogle mere haltende end andre. Hans første horrorfilm Blood Feast (1963), der virkelig sparkede splattergenren i gang, er i mine øjne en lidt kedelig fornøjelse, uanset…

Det skal ikke være en hemmelighed at denne anmelder er helt pjattet med B-film, der er så dårlige, at de er gode, og er af den overbevisning, at en film kun kan blive bedre, jo mere blod og jo flere indvolde, der er med. Derfor kommer det nok heller ikke…

Mange kan blive enige om, at klovne er uhyggelige – disse skikkelser, gemt under et tykt lag sminke, der altid udstråler et uhyggeligt grin eller et bedrøvet udtryk. Det er især på børn, at klovne virker rigtig uhyggelige; selv kan jeg huske, hvor bange jeg var for cirkusset, da jeg…