Daniel Hvid
Ingen kommentarer

A Taste of Blood

A Taste of Blood
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

H.G. Lewis’ take på vampyrgenren kunne have endt genialt, men desværre er A Taste of Blood en kedelig og blodfattig nonsensvampyrfilm, der skulle have været aflivet længe før de 118 minutter.

Herschell Gordon Lewis – manden der er bedst kendt som The Godfather of Gore – har med tiden stablet en masse lowbudget-splatterfilm på benene, nogle mere haltende end andre. Hans første horrorfilm Blood Feast (1963), der virkelig sparkede splattergenren i gang, er i mine øjne en lidt kedelig fornøjelse, uanset dens betydning for genren. Om end mange af hans film har det med at være langt ude og utrolig dårligt produceret, så er der stadig nogle som bare er meget dårligere end de andre.

Et par af filmene som er helt oppe at ringe er bl.a. The Wizard of Gore (1970) og The Gore Gore Girls (1972), som stadig er produceret på et lavt budget, men alligevel formår at have nok gåpåmod til at være god underholdning.

Lang og blodfattig

Da Lewis lavede Blood Feast fulgte han hurtig op med to film i samme genre, Two Thousand Maniacs! (1964) og Color Me Blood Red (1965), og de tre er senere blevet kendt som The Blood Trilogy. Herefter gik der to år, før han igen lavede en horrorfilm. Om Herschell lige skulle op i omdrejninger igen er svært at sige, men faktum er at A Taste of Blood (1967) ikke er nær så blodig og letfordøjelig som hans tidligere splatterfilm. Først og fremmest er A Taste of Blood helt ufattelig lang. Hvor filmene tidligere havde holdt sig til en spilletid på omkring en times tid, varer A Taste of Blood næsten to timer – der bare føles som meget længere. At filmen knap nok indeholder blod (og slet ikke indvolde) gør kun de to lange timer endnu længere og meget kedeligere.

Kender man allerede til Herschells film (hvilket mange af Planet Pulps læsere nok gør) ved man også, hvad man har med at gøre, og hvilke obskure ting, man kan risikere at se i selskab med en sådan herre. Filmen er en absurd oplevelse, men må siges at være en af de kedeligste af Lewis’ splatterfilm. A Taste of Blood er Lewis’ take på vampyregenren, hvilket kan lyde superfedt og nok også kunne have været det, men desværre fejler den på alle måder, og ender som en suppedas, man helst bare vil glemme igen. For hvor Lewis kunne have strålet igennem med en sjasket vampyrfilm, laver han en kedelig blodfattig affære, hvis historie ikke kunne være mere ligegyldig.

Dracula VSOP

John (Bill Rogers) skåler for sine forfædre i gammel brandy

Da John Stone (Bill Rogers), en almindelig amerikansk forretningsmand, modtager en pakke fra England, har han ingen ide om, hvad der venter ham. Pakken er sendt fra en fjern slægtning (selveste Grev Dracula) og indeholder to flasker brandy. Hvad John ikke ved, er at flaskerne også indeholder noget af grevens blod, og som alle vampyrspecialister ved, bliver man selv en vampyr af at drikke en vampyrs blod.

John ignorerer de bange anelser, hans sekretær og kone har, og bunder det ene glas brandy efter det andet, og med tiden begynder han også at ændre sig. Der går et halvt år, hvor John bliver ved med at drikke flittigt af de to flasker, alt imens hans kone Helene (Elizabeth Wilkinson) begynder at lægge mærke til ændringer i hans opførsel. John bliver mere og mere kold, sover hele dagen, arbejder det meste af natten og nærer ingen interesse for hende i sengen mere.

Dr. Hank (William Kerwin) – den mandigste mand i filmen

Efter det halve år modtager John et brev hvori der står, at han skal komme til England for at modtage resten af sin arv. Da John tager til England sker der en række mord på flere større personer, hvis forfædre havde noget at gøre med at få Dracula af banen, hvilket får Dr. Howard Helsing (Otto Schlessinger) til at mistænke John for at hævne Draculas mord. Mordene på disse personer er nemlig yderst mistænkelige, da ofrene er blevet spiddet igennem hjertet med en træpæl.

John Stone minder mere og mere om Christopher Lee

Imens John render rundt og kigger på ejendomme i England er hans kone blevet mere end almindelig bekymret. Hun kommer i kontakt med sin eks, Dr. Hank Tyson (William Kerwin der er kendt fra andre H.G. Lewis film), der blot afviser hendes bekymringer. Da Dr. Helsing bliver mere og mere sikker på at John Stone er ude på at hævne Dracula, og han selv derfor også er i fare, ser han sig nødsaget til at få hjælp af Hank for at stoppe John. Han mistænker samtidig John for at have placeret Helene under en forbandelse, så han kan kontrollere hende.

Samme aften bliver Hank og Dr. Helsing hos Helene for at beskytte hende imod John, der er begyndt at snakke mere og mere som Christopher Lee. De finder Helene i trance, og da John prøver at slippe væk med hende, kommer politiet for at redde trådene ud. Men John når at stikke af, og så skal mere af handlingen ikke fortælles her.

Alt, alt for lang

Dr. Howard Helsing (Otto Schlessinger)

Historien i A Taste of Blood er i og for sig en meget god fortsættelse af Bram Stokers Dracula, hvor vi er hoppet flere år frem i tiden, efter Draculas endeligt. Havde A Taste of Blood blot været en Hammer-film med Christopher Lee og et lidt større budget kunne det have været en rigtig god vampyrfilm, men ”desværre” har vi med en Lewis-film at gøre, og derfor har vi hverken Christopher Lee eller de stemningsfulde kulisser, som Hammer var kendt for.

Ej heller har vi en masse splat, som Lewis er så kendt for, men til gengæld en meget kedelig og alt for lang historie. Allerede en halv time inde i filmen virker det som om, historien er fortalt færdig og man bare mangler den sidste konflikt – men ak nej. Der følger yderligere halvanden time med små kedelige scener. Lewis er kendt som The Godfather of Gore, så det kommer som en overraskelse, at filmen ikke indeholder mere blod, end den gør. Et smule er brugt i de scener hvor John dolker sine ofre, men kameraet virker mere interesseret i at vise de grimme (og kunstige) ansigtsudtryk, ofrene laver, end at vise det ultrarøde teaterblod og de dårlige effekter. Er man fan af Lewis’ splatterfilm, vil man givetvis kede sig bravt med A Taste of Blood, der indeholder alle de klassiske Lewis-ingredienser på nær lige blodet og splattet. Det vil sige at vi taler om horribelt skuespil, vanvittige dårlige replikker, grimme billeder, dårligt lydarbejde og film af ringe kvalitet. Uden blod.

Dårlig billedkvalitet

John i vampyr make-up

Første halvdel af filmen er af nogenlunde kvalitet, uden de store ridser eller skidt, men det kan man desværre ikke sige om sidste halvdel af filmen, der flere steder lider under at være opbevaret forkert. Nogle steder er filmen i så dårlig stand, at alle personerne i billedet har grålig hud, og resten af billedet er overbelyst i den ene side, så man knap kan se, hvad der sker. Dette sker flere gange i løbet af filmens sidste halvdel, og er et helvede at kigge på, men filmens historie taget i betragtning er det ikke det helt store tab.

Igen sprang H.G. Lewis over, hvor gærdet var lavest hvad angår lyd og billede. De fleste scener er filmet i totaler eller grimme halvtotaler, hvor hovederne eller det meste af overkroppene er skåret af! Det kunne tyde på, at det hele skulle filmes på lidt mindre tid, end der egentlig var brug for, men det kunne nu have været rart hvis der var lidt flottere billeder, end to personer der sidder overfor hinanden i et stort tomt rum.

Resultatet af Johns gerninger

Flere steder er skuespillet og dubbingen så hæslig, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, men sammenlignet med The Gruesome Twosome (1967), står det hele en lille smule bedre i A Taste of Blood. Er man inkarneret Lewis-fan har man nok også lært at leve med, at det ikke altid er til at få fat i alle replikkerne. Foruden de mange grimme totaler og hakkede halvtotaler er billederne faktisk blevet nogenlunde, selvom nogle scener virker lidt uldne og ude af fokus, men hvad kan man forvente af en H.G. Lewis-film?

Filmen er udgivet i et boxset med nogle andre, og betydeligt bedre, Lewis-film. Foruden A Taste of Blood finder du også The Gruesome Twosome (1967), Something Weird (1967), She-Devils on Wheels (1968), The Wizard of Gore (1970) og The Gore Gore Girls (1972). Boksen kan erhverves relativt billigt på nettet, og de øvrige film vejer fuldt ud op for den kedelige hæslighed, som er A Taste of Blood.

1 stjerne

Titel: A Taste of Blood
Andre titler: The Secret of Dr. Alucard
Instruktør: Herschell Gordon Lewis
Manuskript: Donald Stanford
Cast: Bill Rogers (John Stone), Elizabeth Wilkinson (Helene Stone), William Kerwin (Dr. Hank Tyson), Lawrence Tobin (Dt. Crane), Ted Schell (Lord Gold), Otto Schlessinger (Dr. Howard Helsing), Eleanor Vaill (Hester Avery), Gail Janis (Vivian), Herschell Gordon Lewis (The Limey Seaman / Voice of Baron Khron), Judy Waterberry (Ida, the maid), Dolores Carlos (Sherri Morris), Roy Collodi (Delivery Man), Karl Stoeber (Man walking dog), Thomas Rowland (Detective), Sidney J. Reich (Arthur Morris)
Producere: Herschell Gordon Lewis (producer), Sidney J. Reich (executive producer)
Foto: Andy Romanoff
Klip: Richard Brinkman
Musik: Larry Wellington
Spilletid: 118 minutter
Aspect ratio: 1.85 : 1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: USA, 1967
Produktionsselskaber: Creative Film Enterprises Inc.
Distributør (DVD): Something Weird Video
Udgave/region: 1

Anmeldt af: Daniel Hvid | 13/04/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *