Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Året der gik – og her overhalede virkeligheden fiktionens verden

Året der gik – og her overhalede virkeligheden fiktionens verden
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

I denne lille artikel ser vi nærmere på fremtidsfilm, der foregår i år 2019.

I kender det godt. Det med at man ser en film, der foregår i fremtiden, men hvor virkeligheden nu har overhalet fremtiden.

En blandet landhandel

Det er film som (filmens produktionsår står først, efterfulgt af året hvor filmen rent faktisk foregår): Fortress (1992/2017), The 6th Day (2000/2015), Back to the Future Part II (1989/2015), Escape from L.A. (1996/2013), The Postman (1997/2013), 2012 (2009/2012), Freejack (1992/2009), Split Second (1992/2008), Double Dragon (1994/2007), Timecop (1994/2004), Death Race 2000 (1975/2000), Escape from New York (1981/1997), Predator 2 (1990/1997), Harley Davidson and the Marlboro Man (1991/1996) og Westworld (1973/1983).

Ofte har man ramt lidt ved siden af, hvordan det i virkeligheden ser eller så ud, men jeg elsker, at filmskaberne trods alt har prøvet at ramme en ikke så fjern fremtid i stedet for den sikre løsning at lade handlingen foregår i år 2345 eller en lignende fjern fremtid.

Nu nærmer 2019 sig sin afslutning, så her vil jeg fremhæve tre film, der forgår i år 2019.

Blade Runner (1982)

Vi starter med den nok mest kendte. Hvis man har været på de sociale medier de seneste par måneder, har man nok ikke kunne undgå at konstatere, at vi nu har overhalet Ridley Scotts fremtidsvision.

Ridley Scotts vision af Los Angeles anno 2019 i 'Blade Runner' (1982).

Ridley Scotts vision af Los Angeles anno 2019 i ‘Blade Runner’ (1982).

Vi befinder os i Los Angeles. Den afdankede dusørjæger, eller “Blade Runner”, Deckard får til opgave at fange nogle farlige replikanter – menneskeskabte androider, som har fået tilsat menneskelige egenskaber, som gør dem svære at skelne fra “ægte” mennesker. Men Deckard er god til at afsløre dem, og jagten går gennem et futuristiske noir-L.A.

I dag har vi ikke flyvende biler, men vi begynder at nærme os en dyster og mørk verden med overbefolkede storbyer, og i forhold til androiderne er Blade Runner heller ikke så langt fra virkeligheden.

The Running Man (1987)

Arnold optræder også heldigvis på denne lille liste. Vi er i USA, som er et dystopisk samfund, hvor medierne for alvor har taget over.

Ben Richards (Arnie) bliver uretfærdigt dømt for en massakre, som han prøvede at stoppe. Moderne teknologi “legede” med optagelserne, så det så ud som om, Richards var skyldig.

Richards indrulleres i tv-programmet “The Running Man”, hvor dømte kriminelle skal forsøge at undslippe topprofessionelle jægere. Lykkes det, får de deres frihed. Lykkes det ikke, dør de.

Så er reality-tv-programmet i gang. Richard Dawson er værten Killian, og det er Arnie i den varme stol i 'The Running Man' (1987).

Så er reality-tv-programmet i gang. Richard Dawson er værten Killian, og det er Arnie i den varme stol i ‘The Running Man’ (1987).

Ja, idéen med reality-tv er jo ret aktuel. Det er sat på spidsen, men ikke så langt væk fra virkeligheden. Det dystopiske samfund, der fremmanes i The Running Man, er vi dog heldigvis stadig et stykke væk fra.

Som en bonusinformation kan jeg tilføje, at Sven-Ole Thorsen, der har en fin lille rolle i The Running Man, besøger Randers til april næste år hvor han sammen med mig vil holde en introduktion til netop The Running Man. Det er den 25 april.

The Island (2005)

I fremtiden bor folk i et hermetisk lukket samfund på grund af en ikke nærmere defineret naturkatastrofe, der har gjort størstedelen af planeten ubeboelig. Kun få steder på overfladen kan mennesker stadig overleve, bl.a. en paradisisk ø.

Scarlett Johansson og Ewan McGregor i 'The Island' (2005).

Scarlett Johansson og Ewan McGregor i ‘The Island’ (2005).

At flytte bort til netop denne ø er præmien i en lodtrækning, som beboerne har mulighed for at vinde. Men i virkeligheden er menneskene kloner, som bare holdes i live, så de kan bruges som organdonorer til deres ophav, og det er præcis det, der sker, hvis man vinder lodtrækningen. Den er nemlig bare en måde at få folk til “forsvinde” på, uden at de andre undrer sig over, hvad der er sket. Men to af klonerne får nys om, hvad der foregår, og iværksætter en flugt.

The Island, som nok er Michael Bays bedste film, leger ret intelligent med “fremtiden”. Den ene fremtid i det lukkede samfund ligner ægte science fiction, mens den “ægte” fremtid, som vi får at se, da to af klonerne flygter, ligner en lidt moderniseret udgave af Jorden anno 2019.

Idéen med klonerne er fin, og det kunne vel “sagtens” lade sig gøre i virkeligheden?

Vi ses i år 2020, og måske ses vi til en lignende lille artikel i december næste år.

Udgivet i nr. 170 | 13/12/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *