The New Weird

“The New Weird. Who does it? What is it? Is it even anything? Is it even new?” Med disse ord indledte M. John Harrison en diskussion på et webforum den 29. april 2003. Det var ikke her, New Weird begyndte, men det var her, det blev forsøgt defineret som genre.

I bogen The New Weird tager redaktørerne Ann og Jeff Vandermeer udgangspunkt i denne diskussion, og bogen indeholder noveller af nogle af de folk, der bidrog til diskussionen samt af folk der i diskussionen blev betegnet som de toneangivende personer inden for genren.

Fra Weird til New Weird

Diskussionen om hvorvidt der er nye strømninger inden for Weird Fiction har fundet sted flere gange siden genrens storhedstid i 1920’erne og 30’erne med forfattere som eksempelvis H. P. Lovecraft og Clark Ashton Smith som nogle af de bedst kendte.

Weird Fiction har aldrig været et veldefineret, men har været en fællesbetegnelse for en række forfattere, der skrev litteratur med overnaturlige elementer, og som fik trykt deres historier i blade som eksempelvis Weird Tales. Siden storhedstiden talte man i 1960’erne om “The New Wave”, og nu er det altså i 2000’erne blevet til “The New Weird”.

Det er således også blevet til bogen The New Weird, der er en blanding af science fiction, fantasy og horror. Ved ikke at have specifikke genrekonventioner, giver den mulighed for bidrag fra en bred række af forfattere og historier.

Bogen indeholder 15 noveller, hvoraf flere af forfatternavnene bestemt ikke er nye på Weird-scenen, og et par af disse skal kort præsenteres i det følgende.

M. John Harrison – The Luck in the Head

Ardwich Crane er beboer i byen Uroconium, hvor man som underholdning brænder mennesker i byens arena. Han er poet, dog uden den helt store succes. Efter at have boet i byen i tre år begynder han i sine dømme at overvære en ceremoni ved navn “The Luck in the Head”. Ceremonien går ud på, at kvinderne får deres hænder bundet på ryggen, hvorefter de med munden skal fange et lam, som har fået forskellige ting bundet ind i sin uld.

Lammet bliver herefter vist frem i tre dage på en pæl, hvorefter det bliver lavet til tærter. Det regnes for held at få et stykke, der er lavet af lammets hoved. I Ardwichs drømme bliver lammet smidt for hans fødder, hvorefter han vågner. Hvis han lægger sig til at sove igen, drømmer han imidlertid, hvordan han selv løber videre med dyret. Til sidst sætter han sig for at finde den kvinde, der i hans drømmer smider lammet foran ham.

Kathe Koja – The Neglected Garden

Et par er ved at gå fra hinanden. Der er dog ikke helt enighed om bruddet; han er mere enig end hende. I stedet for at flytte, korsfæster hun sig selv på hegnet, der omgiver deres have. Hun går mere og mere i et med haven, mens han bliver mere og mere sindssyg af at have hende hængende (!).

Clive Barker – In the Cities, the Hills

Et par er ude at køre en tur på landet. De kommer til to byer, der er ved at gøre klar til en traditionel kappestrid. Traditionen består i, at alle beboerne i hver by samler sig til at danne en kæmpe. Hvert menneske indgår som en del af kæmpen, og ved at arbejde sammen, bliver kæmpen til ét levende væsen.

Kappestriden ender dog blodigt, da den ene kæmpe vælter, mens den anden ender med at løbe løbsk. For hvert skridt den tager, knuses såvel det den træder på samt nogle af de folk, hvis kroppe udgør kæmpens krop.

China Miéville – Jack

I et land hvor styret er hårdt, har folket brug for at have helte, der kan få dem til at føle, at der er lidt frihed og at der er nogen, der går imod systemet. Jack er en sådan helt. Han er som alle andre blevet omdannet, således at dele af hans krop er blevet skiftet ud med dele fra dyr. Jack bliver dog forrådt og dræbt, men en militærleder, der ved hvor vigtig Jack er i forhold til folket, beslutter sig for at bygge en ny Jack.

Stor kvalitativ forskel

Der er en række andre noveller i bogen, som f.eks. Michael Moorcocks beretning fra et krigshærget Cambodia og Simon D. Ings’ historie med den interessante start: “It was a cold morning, two days before Jape Day, and little children were eating the eyeballs of corpses in Blood Park”.

Novellerne er meget forskellige, men det er også det, der ligger i Weird-begrebet, der er en betegnelse for historier, som ikke lader sig begrænse af genrebetegnelser, men som alle tager udgangspunkt i det overnaturlige og fantastiske. Der er stor forskel på kvaliteten af historierne, men det der gør denne bog interessant er faktisk også i mindre grad novellerne.

I bogen er der nemlig også trykt store dele af den onlinediskussion, der begyndte med Harrisons indlæg. Der er også trykt essays om genren og en bibliografi over de væsentligste værker inden for “The New Weird”. Ud fra den kan man se, at New Weird måske ikke er så ny endda, da bl.a. Clive Barkers Books of Blood fra 80’erne er med på listen. Det er i øvrigt fra Books of Blood, at Barkers novelle “In the Cities, the Hills” oprindeligt stammer. Harrisons indlæg indeholdt da også ordene “Is it even new?”

Bogen rummer også et eksperiment, hvor forfatteren Paul Di Filippo skrev oplægget/starten på en historie, hvorefter en række andre forfattere skrev videre eller tog udgangspunkt i hans oplæg. Sådanne eksperimenter falder sjældent heldigt ud, men her giver det god mening at trykke et sådant, da formålet netop er at demonstrere forskellige indgangsvinkler til New Weird.

The New Weird er således mest relevant for folk, der interesserer sig for genrebegreberne og hvordan strømninger indenfor den fantastiske litteratur arter sig.

The New Weird er venligst stillet til rådighed af Tachyon Publications.

Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008

Stikord: Antologi