Thomas Winther
Ingen kommentarer

Necrodemic: Necropolis

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Necrodemic: NecropolisMed den nye zombiebog fra Patrick Leis kunne man håbe på at få slutningen på de udødes hærgen. Dette er imidlertid ikke tilfældet – bogen beskriver derimod starten på altings ende.

Det er farligt at bevæge sig rundt i det øde landskab, der engang var Danmark. Der er en konstant fare for at støde ind i de zombier, der enten vandrer rundt, eller som er gået i dvale til de vejrer levende kød i nærheden. De overlevende mennesker har forskanset sig på gårde og i byer, hvor man konstant kæmper mod den udøde trussel.

Dette var setuppet i Patrick Leis’ bog Requiem fra 2003. I forsættelsen Pax Immortalis viste det sig, at der rundt i verden findes en række megabyer, hvor zombierne bliver brugt af magthaverne i deres kamp for at beholde magten. Der findes dog grupper, der kæmper for at vælte disse magthavere. Med Pax Immortalis blev det også tydeligt, at Patrick Leis havde gang i en zombietrilogi med titlen Necrodemic. Nu skulle man så tro, at hans nyeste bog Necropolis er tredje og sidste bind i denne trilogi, og at den ville give os afslutningen på Necrodemic-universet. Den gør dog det modsatte: den kaster lys over, hvad det var, der gjorde, at zombierne overtog herrerdømmet over Jorden.

Prequel

Fra den grafiske novelle 'Svøben'

Requiem var inspireret af Dennis Jürgensen-bogen Kadavermarch fra 1991, men med Necropolis gøres det nu helt klart, at Patrick Leis blot har ladet sig inspirere af Kadavermarch, og ikke har skrevet et bud på en fortsættelse. I Necropolis spindes trådene tilbage til Patrick Leis’ science fiction-bog Psykonauten – mindre end 2 fra 2007, og de to endnu ikke udgivede fortsættelser til denne, Eksil og Io.

Til forskel fra de andre nævnte bøger, er Necropolis ikke en roman, men derimod en novellesamling, hvoraf en er en grafisk fortælling. Novellerne er meget forskellige i setting og i handling, men samlet fortæller de kronologisk, hvad det var, der fik verden til at bryde sammen, og zombierne til at hærge.

Infektionen
Der er endnu ikke tænkt ordet zombie i befolkningen. Folk er begyndt at blive syge, og sygdommen viser sig først hos flere af de mange mongoler, der er blevet født efter krigen mod IO. Infektionen er fortalt gennem drengen Bernard, og ikke mindst igennem dennes onkel Carlos’ historier om, hvordan det er gået siden krigen. At der er noget helt galt, oplever Bernard, da hans kammerat Janus bliver smittet. Denne novelle opsummerer det, som man endnu ikke har kunnet læse sig til i Io og Eksil, samtidig med at den præsenterer den virus, der breder sig igennem resten af bogen.

Udbrudet
De smittede bliver sindssyge og aggressive, og mange overlevende er begyndt at gå på plyndringstogter. For at genskabe orden mobiliseres nationalgardisterne, og i Udbrudet følger vi en gruppe af disse. Under en undersøgelse af et indbrud i et supermarked afskæres gruppens flugtmuligheder, da bygningen omringes af en flok af de gale og morderiske smittede. Der har fundet et større blodbad sted i supermarkedet, og i et baglokale er en stak lig blevet gemt væk. Gardisterne er nød til at forholde sig til, hvad der har fundet sted af mord og voldtægt, mens de frådende sindssyge forsøger at trænge ind i bygningen. Det er omkring dette tidspunkt, at det går op for dem, at de døde ikke forbliver døde. Spørgsmålet er, om gardisterne har nær den træning som situationen kræver.

Spredning
Krisen har topprioritet over alt, og den diskuteres på højeste plan. I Spredning følger vi regeringen, militæret og politichefen, der drøfter, hvad der kan gøres for at standse spredningen. Der er tilkaldt folk med medicinsk baggrund for at bistå med rådgivning. Det viser sig, at firmaet Bophal Enterprise måske er medskyldig i smittens opståen.

Epidemi
Hospitalerne er fyldt med sårede mennesker, og lægerne kæmper forgæves for at redde deres liv. Så længe, der er liv, er der håb, og så længe skal der kæmpes for at redde patientens liv. Efterhånden som omfanget af katastrofen går op for myndighederne, bliver der dog ændret på disse prioriteter, og man vælger at sætte militæret ind for at rydde op. På hospitalet kæmper doktor Feiberg for at hjælpe hvor han kan, men da militæret lige pludselig står på hans hospital, og beordrer ham til at udlevere de smittede patienter, bliver han sat i et dilemma, der sætter hans lægeløfte på prøve. Bedre bliver det ikke da det den private Bophal-styrke lige pludselig også befinder sig på hospitalet, og en konfrontation imellem de to militære styrker er under opsejling.

Pandemi
Da Nørrebro bliver evakueret, bliver der sendt alt for få busser til at transportere de overlevende væk. De, der kan, forsøger at flygte, hvilket dog ikke kan lade sig gøre for historiens hovedperson. På grund af en forstuvet fod er han nødt til at blive tilbage, og han gør, hvad han kan, for at forskanse sig. Snart er han den eneste levede i byen, men da der vandrer zombier rundt, tør han ikke forsøge sig med forlade byen. Hans dagligdag komme til at bestå af at kontrollere barrikaderne samt at samle fødevarer. Via kortbølgeradio er han kommet i kontakt med en anden overlevende, og de kan i et par minutter hver dag holde hinanden ved selskab. Det viser sig, at den værste trussel ikke kommer fra zombierne, men derimod fra de røverbander, der hærger, og som er mindst lige så farlige. Denne novelle er tydeligt inspireret af Richard Mathesons klassiker I Am Legend, uden at være et plagiat.

Svøben
Her viser Patrick Leis, at han ud over at være forfatter, også er en fremragende illustrator. Svøben er den kæmpe bølge af zombier, der har drevet hen over verden, og dette afsnit i bogen er der, hvor det beskrives, hvordan de levende for alvor har fundet ud af, hvad det er, de er oppe imod. De begynder at tage kampen op, og forsøger at skabe områder, hvor det er muligt for dem at overleve. Afsnittet er således også velvalgt til at blive fortalt via rigtigt flotte og velvalgte illustrationer, der er af samme kvalitet, som dem Leis lavede til bogen Når mørket kommer.

Necrodemic
Denne historie vil dårligt kunne stå som en selvstændig novelle, men den er da også mere en opsummering på hele bogen. Magthaveren i C-city 1 betragter sit rige, og tænker såvel på det, der har bragt ham dertil, men også på, hvad der skal komme fremover for at opretholde det samfund, som passer ham bedst. Vi er nu fremme ved det sted, hvor Requiem tager over.

Novelleform effektiv

Som nævnt er Necropolis ikke en roman, men kronologien og sammenhængen imellem de forskellige noveller er dog så stor, at den på mange punkter kan betragtes som en samlet roman, hvor det blot er forskellige personer og settings, der bringer fortællingen videre. Flere af novellerne vil således dårligt kunne stå alene, da de netop er en del af den helhed, som bogen skaber. Pandemi bør dog fremhæves som den bedste af novellerne. Det er en novelle, der ikke spinder tråde til de andre bøger, eller skal bringe nye oplysninger frem. Det er en stemningsmættet fortælling om en dødsdømt mand, der kæmper en kamp for at beholde håbet.

Som ved mange andre prequels vil det være en fordel at have læst de allerede udkomne bøger først, hvilket også gælder her. Dette er en bog, der er fuldt på højde med Requiem og Pax Immortalis, men noget anderledes end science fiction-bogen Psykonauten. Det at fortælle begivenhederne igennem en række noveller fungerer godt, da det giver mulighed for at komme vidt omkring, både i tid og i handling. Nu glæder jeg mig blot endnu mere til, at bind tre i Necrodemic-trilogien udkommer.

Necropolis er venligst stillet til rådigehed af Forlaget Facet.

4 stjerner

Titel: Necropolis
Seriens titel: Necrodemic
Forfatter: Patrick Leis
Udgivet: 2008
Forside og indre illustrationer: Patrick Leis
Forlag: Forlaget Facet
Format: Paperback
Sideantal: 250 sider

Anmeldt af: Thomas Winther | 13/11/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *