Killdozer

4 minutters læsetid

KilldozerSom barn får man at vide, at biler er farlige. Husk at kigge dig til siden, før du går over vejen – flere gange. Og det er meget fornuftigt, for en bil er dødbringende, hvis man ikke passer på.

Men det er jo reelt ikke bilen, der er farlig, men den person der sidder bag rattet. Hvad stiller man så op med en førerløs bil, som kan køre af sig selv?

Overnaturlige biler

Det spørgsmål har gyserforfatteren Stephen King flere gange stillet sig selv og sit publikum. Ikke mindst i romanen Christine fra 1983, hvor en rød Plymouth Fury lever sit helt eget liv. Christine blev allerede samme år filmatiseret af John Carpenter.

Det var dog hverken første eller sidste gang, at King skrev om biler, der havde sit eget liv. Tilbage i 1973 skrev han nemlig novellen Trucks (udgivet i Night Shift, 1978), hvor både biler og andre elektriske apparater fik deres eget liv. Den novelle er også filmatiseret – to gange faktisk – første gang som Maximum Overdrive i 1986 og så igen som en tv-film under originaltitlen Trucks i 1997. Og i 2002 skrev han From a Buick 8, der også har en overnaturlig bil på menuen.

Men det skal faktisk ikke handle om Stephen King her – og heller ikke film som The Car (1977) eller The Hearse (1980). Det skal handle om en dødbringende bulldozer.

Overnaturlig bulldozer

I 1944 skrev Theodore Sturgeon novellen Killdozer om otte mænd, der skulle bygge en landingsbane under 2. verdenskrig på en lille ø. Ved et uheld støder de på et gammelt tempel, som de kommer til at ødelægge, og det får ret uheldige følger.

I 1974 fik novellen nyt liv og blev forvandlet til en tv-film. Sturgeon var med ombord og hjalp med at omdanne novellen til et manuskript.

Manuskriptet blev gjort mere nutidigt, og antallet af medvirkende reduceret til seks mod de oprindeligt otte. Men ellers er handlingen meget lig novellen.

Som styrmand på filmen blev Jerry London valgt. Det skulle blive hans første tv-film – før den tid havde han udelukkende instruereret afsnit til tv-serier som The Brady Bunch (1969-74) og Hogan’s Heroes (1965-71), og den karriere fortsatte efter denne film. En af de få biograffilm han har på CV’et er Rent-A-Cop (1987) med Burt Reynolds og Liza Minnelli i hovedrollerne.

Det kom fra det ydre rum

Filmen begynder med, at meteor der styrter ned på en lille ø. Senere (ingen ved hvor længe efter) befinder seks mænd sig alene på den lille ø, hvor deres opgave er at rydde øen for bebyggelse. Her har nemlig tidligere været en lille militærbase under 2. verdenskrig, men ingen har ellers været på øen i 30 år.

Lederen af den lille flok er Lloyd Kelly (Clint Walker). Han er tørlagt alkoholiker, og dette job er hans sidste chance. Så der må ikke gå noget galt. Han presser sine fem kollegaer til at arbejde hårdt, og det gør dem lidt fjendtlig stemt mod ham.

Sammen med den unge Mack (Robert Urich) kommer de til at grave ind i en kæmpe sten med deres store bulldozer. Stenen udsender et blåt lys, som forbrænder Mack og som forsvinder ind i bulldozeren.

Mack kommer tilbage til lejren, men er meget ilde tilredt. Han forsøger at advare Kelly om det blå lys, men han tror ikke på ham. Mack dør kort tid efter af sine forbrændinger, og de andre mener, det er Kellys skyld.

Da Kelly vil hente bulldozeren senere på aftenen, angribes han af den, og kun med nød og næppe undgår han at blive mast. Han får bulldozeren med tilbage, men kan ikke helt finde ud af hvad der er galt. Han forbyder de andre at bruge maskinen, men næste morgen ignorerer Beltran (James A. Watson Jr.) ordren. Han mister herredømmet over bulldozeren, og den kører afsted med ham. Kelly kører efter dem, men når ikke frem i tide.

Mangel på logik

Resten af filmen er en slags katten efter musen, hvor mændene en efter en bliver jagtet og dræbt af den langsomme dræberbulldozer. Til sidst er kun Kelly og en anden mand tilbage. De prøver som et sidste desperat forsøg at sætte strøm til bulldozeren – det virker! Nu er problemet blot, hvordan de får det hele fortalt, når de bliver hentet? Hvem vil tro på dem?

Det får vi ikke noget svar på, for filmen slutter her. Kun 74 minutter efter meteoren landede.

I novellen får de overlevende en hjælpende hånd, da øen bombes til sidst, hvilket bruges som en forklaring på de mange døde.

Selvom Killdozer ret beset har en række mangler – ikke mindst en mangel på logik, for bulldozeren kører med ca 15 km/timen, og de kan nemt løbe fra den, hvorfor filmen aldrig bliver skræmmende – så er filmen underholdende og den opretholder et ok niveau af spænding.

Det er dog mest på grund af den fortættede atmosfære, der er mellem mændene, og så Kellys skyldfølelse – ikke på grund af bulldozeren. Effekten med den løbske bulldozer er dog fint forløst, og det ser rent faktisk ud som om den kører af sig selv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Stephen King måske har fået lidt inspiration fra Sturgeons novelle eller om Carl Gottlieb og Howard Sackler mon ikke har fået en idé eller to til deres slutning af Jaws 2 (1978)?

2 stjerner

Titel: Killdozer
Instruktør: Jerry London
Manuskript: Theodore Sturgeon & Ed MacKillop efter novelle af Theodore Sturgeon
Cast: Clint Walker (Lloyd Kelly), Carl Betz (Dennis Holvig), Neville Brand (Chub Forster), James Wainwright (Dutch Krasner), Robert Urich (McCarthy), James A. Watson, Jr. (Beltrain)
Foto: Terry K. Meade
Klip: Bud Hoffmann & Fabien D. Tordjmann
Musik: Gil Mellé
Spilletid: 74 minutter
Aspect ratio: 1.33:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1974

Anmeldt i nr. 177 | 13/07/2020

Christian Bogh. Far. Ægtefælle. Økonom. Kommunikationsdirektør. Fynbo. Bosiddende i Aarhus. Alle titler og benævnelser som passer på mig. Men jeg har også en uofficiel titel i min omgangskreds – nemlig filmnørd eller bare filmelsker. [..]

1 Comment

  1. Et sted i billedet hører vel også Spielbergs “Duel” til. Det er godtnok et Mattheson-manuskript, men det ligner noget King i forbavsende grad.
    Jojo, jeg ved godt, at man både ser en arm ud ad et vindue, og en støvle på en speed-pedal. Men den der truck, der forfølger Mann er primært et mekanisk monster.

Skriv et svar

Your email address will not be published.