Cosmic Sin

Som de fleste nok er bekendt med, blev det tidligere på året offentliggjort, at Bruce Willis trak sig tilbage som skuespiller grundet en alvorlig sygdom, som gør, at han blandt andet har svært ved at huske og sige replikker.

Det er en sygdom, som han desværre har lidt af et stykke tid. Og der er mange spekulationer om, at netop denne sygdom var grunden til hans voldsomme aktivitet på spillefilmsscenen de sidste to år.

Ikke mindre end 15 film er det blevet til siden starten af 2021, og der er angiveligt fire i post-production. Måske han ville sikre sig, at han fik så meget som muligt med, inden det hele stoppede.

Sygdom skinner igennem

Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i denne ulykkelig sag, men faktum er, at de seneste film fra Bruces side slet ikke kan hamle op med hans tidligere succeser. Og hans sygdom skinner desværre også voldsomt igennem i denne film.

Mængden af replikker er forsvindende lille, og de er korte og leveret meget livløst af den tidligere ellers så sprælske skuespiller. Synd og skam! Set i bakspejlet burde der have været en venlig sjæl, der havde stoppet showet for mindst to år siden.

Nok om Bruce (og jeg vil ikke bruge tid på at hylde hans lange, lange liste af giganthit – dem kender du nok i forvejen). Nu skal det handle om Cosmic Sin, som denne undskyldning af en film har fået som titel.

Uprøvet instruktør

Instruktøren Edward Drake har ikke meget på sit CV, før han gik i gang med denne film. Blot to spillefilm var det blevet til – Animals fra 2012 og Broil fra 2020. Siden er kommet yderligere tre film med Bruce Willis i hovedrollen – og der ligger sørme også en og venter i post-production.

Filmen er spækket med ukendte skuespillere og navne, som normalt kun dukker op i mindre biroller i store produktioner – såsom Frank Grillo og Lochlyn Munro.

Det er navne, der måske ikke siger en så meget, men når man ser dem på skærmen, nikker man genkendende, mens man prøver at huske, hvor man har set dem før.

Jeg kan for nemhedens skyld lige nævne et par af Grillos hits: The Grey (2011), Minority Report (2002), Warrior (2011), Captain America: The Winter Soldier (2014), Captain America: Civil War (2016) og Avengers: End Game (2019).

Og nogle af Munros: The Untouchable (1992), A Night at the Roxbury (1998), Freddy vs. Jason (2003) og et hav af TV-serier – ikke mindst Peacemaker (2022).

Forvirrende rod

Når (eller hvis) du ser denne film, skal du holde tungen lige i munden, for plottet er noget forvirrende rod.

Vi er ude i fremtiden – vi skal helt hen til 2542 – mere end 500 år ud i fremtiden. Menneskeheden har koloniseret Mars og en række andre planeter. Og der har været en masse krige.

En af de værste af dem stoppede, da James Ford smed en Q-bombe, som dræbte 70 millioner mennesker. Denne gerning gav ham øget navnet “Blodgeneralen”, og han blev smidt ud af militæret og hans kone Dr. Lee Goss (Perrey Reeves) forlod ham.

Blodgeneralen spilles naturligvis af Bruce Willis. Han er nu bitter og bruger tiden på at gå på snuskede barer og tæske løs på folk, der håner ham for hans drab på de mange mennesker.

Imens sker der noget på en anden planet, hvor to udstationerede soldater for første gang i menneskehedens historie møder et rumvæsen.

Desværre er det ikke venlige E.T.’er, men derimod onde rumvæsner, der vil overtage Jorden og udrydde alle mennesker. Det vil de gøre ved at overtage menneskekroppe og spytte blod på andre, så de også bliver overtaget.

Da det går op for militæret, genansætter de Blodgeneralen og sender ham sammen med et lille team (plus en Q-bombe) op til de onde rumvæsner.

Ikke plads i budgettet

Efter en masse roden rundt og mærkelige sideplots, der ingen mening giver, møder de endelig rumvæsnerne i deres oprindelige kroppe.

Vi ser dem dog ikke (der var nok ikke plads i budgettet) – vi ser bare nogen rende rundt i lange, sorte kutter med hætterne trukket op. Og de er bevæbnet med sværd, som jeg er ret sikker på, de har købt i en souvenirbutik i en Ringenes Herre-attraktion.

Heldigvis er Blodgeneralen og hans team seje nok til at slå dem tilbage – og med en sindrig plan om at bruge rumvæsnernes egen hyperspace-portal til at sende Q-bomben tilbage til deres hjemplanet lader det til, at menneskeheden endnu engang sejrer.

Forfærdelig film

Dette er en ganske forfærdelig film. Selvom den er under halvanden time lang, føles den som tre timer, og jeg måtte bide den over i tre bidder, før jeg kunne se rulleteksterne rulle over skærmen – lige efter, Bruce Willis er gået alene ud i natten.

Det er en film, som ikke burde have været lavet – eller i hvert fald ikke med Bruce i nogen som helst rolle.

Filmen vandt da også en Razzie Award i den usmagelige kategori “Worst performance by Bruce Willis in a 2021 movie”. En kategori opfundet til lejligheden – før det blev kendt, at Bruce var syg.

Jeg kan ikke på nogen tænkelig måde anbefale nogen at se denne film – smid hellere en god gammel Bruce Willis-film på. Se Die Hard eller Armageddon eller The Fifth Element eller – du vælger selv. Alt før 2020 er bedre.

Anmeldt i nr. 202 | 13/08/2022