For første gang i Danmark er der en udstilling om en af tegneseriemediets giganter, Georges Prosper Remi – bedre kendt som Hergé.
Udstillingen kan ses i Brandts Odense, og er skabt i samarbejde med Studios Hergé og Musée Hergé. Jeg besøgte Brandts i sommeren, og her kommer en reportage fra den dag:
Lige så snart jeg kom ind til Brandts, blev jeg godt modtaget af det kulørte cast fra Tintin-universet.
På begge sider af væggene så jeg alle de figurer, der har underholdt mig i min glade tegneserielæser-barndom. Jeg har læst alle Tintin-albums og har nydt de vilde eventyr med den modige reporter, hans trofaste hund Terry, den herlige Kaptajn Haddock og de andre særlige figurer.
Brandts butik havde et mindre hav af Tintin-tegneserier, ”bag om”-bøger og legetøj, som børn og deres forældre med deres indre barn i behold kunne købe. Det var ret cool for en gangs skyld at se tegneserierelaterende sager i et kunstmuseums souvenir-butik.
Stor respekt for Hergé
Udstillingen fyldte to rum i sal 1. Det første jeg så, var en for mig ukendt side af Hergé. Der var eksempler på hans private billedkunst, der var præget af inspirationskilder som Joan Miro og Paul Klee. Den del af udstillingen fyldte ikke så meget i forhold til alt det om Tintin, der gjorde Hergé verdensberømt.
For en fan som mig var det ganske specielt at se de mange arbejdsskitser, der i løse streger viste Hergés proces, da han skabte Tintin-tegneserierne.
Han var meget inspireret af filmmediet i sine yngre dage, og det smittede tydeligvis af på hans evner indenfor tegneserier. Det at se processen gør ikke tegneserierne mindre magiske. Det viser bare, hvad der skal til for at skabe tegneseriemagi.
Der var sat skærme op, så folk kunne se og høre Hergé tale om sit arbejde. Der var korte interviews fra belgisk tv (med engelske undertekster), der gik mange år tilbage.
I selve biografen hos Brandts blev den danskproducerede og fremragende dokumentar Tintin og mig (2004) vist. Har man aldrig set den, så gør det endelig. Jeg endte med at gense den, nu jeg alligevel var der.
Der var en væg, der var klistret til med utallige oversættelser af Tintin-albums, der vidner om den fiktive reporters betydning for den internationale popkultur.
I samme rum hørte jeg uddrag af den musik, Hergé lyttede til. Jeg hørte tilfældigvis noget af David Bowie-klassikeren ”Space Oddity”, mens jeg så skitser fra mine yndlings Tintin-historier om rejsen mod Månen. Med den musik og de billeder kom jeg i den helt rette stemning.
Reklametegneren Hergé
I den anden del af udstillingen, så man den anden side af Hergés karriere, nemlig hans gamle arbejde som reklametegner.
I en mindre korridor hang et utal af hans illustrationer til de mange forskellige klienter. Hvis man er til nostalgisk reklamekunst, er den del bestemt værd at se, fordi man ser, hvordan han udviklede sin ikoniske streg – også kendt som ligne claire, der er det franske udtryk for ”ren streg”.
Der var også eksempler på Hergés tidligere tegneserieværker, Sylvester og Ottilia og Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser. Det var godt at se de knap så kendte værker få noget opmærksomhed her, så andre kan opdage dem på egen hånd.
En endnu mere simpel udgave af Tintin kunne ses i udstillingens sidste sektion. Her var de særlige kendetegn ved Tintin-figuren grove i udtrykket, men det var også fra det allerførste album Tintin i Sovjetunionen.
En projektor viste på væggen en mini-animation, der viste Tintin og Terry i aktion. Absolut ikke noget der slår den fantastiske tegnefilmserie, der blev vist på dansk tv tilbage i 1990’erne.
For alle generationer
De danske Tintin-fans vil få meget ud af Brandts flotte udstilling. Jeg brugte mange timer på den, og fik lyst til at dykke ned i min samling efter de gamle Tintin-albums.
Har man børn, er udstillingen også perfekt for dem. Betragt det som en supergod måde at introducere dem til os voksnes barndomsglæder ved en klassisk og alligevel tidløs tegneseriefigur.
Hergé-udstillingen åbnede den 23. marts, og varer frem til 2. september 2018.
Udgivet i nr. 154 | 13/08/2018
Stikord: Tintin
