Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

eXistenZ

eXistenZ
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

David Cronenbergs kødelige håndtering af computerspil i eXistenZ er naturligvis klam og fuld af gode, groteske scener. Filmen kan dog ikke undgå at stå i skyggen af Cronenbergs egen Videodrome, men den er bestemt seværdig.

eXistenZFor tyve år siden, før udgangen af det tyvende århundrede, kom der en stribe film, der legede med alternative virkeligheder.

Den mest kendte af dem er The Matrix (1999), der som bekendt blev en kæmpesucces med sit plot om en kunstig skabt computerverden, hvor menneskeheden var gjort til slaver, mens deres kroppe blev drænet af maskiner!

Nogle af filmens scener vakte for mig minder om David Cronenbergs kultklassiker Videodrome (1983), bl.a. da man ser Neo vågne op fra den digitale verden og opdage, at hans hoved er tilsluttet til en maskine! Der så man også en gyselig fusion mellem kød og teknologi.

Ironisk nok udkom Cronenbergs egen sci fi-thriller eXistenZ samme år, som The Matrix, og også her er der tale om en film, der tog fat i virtuelle virkeligheder.

Inspirationen til eXistenZ kom fra et interview med forfatteren Salman Rushdie, som Cronenberg lavede for et canadisk magasin. I det interview kom Rushdie ind på den voldsomme kontrovers, der skete efter udgivelsen af hans bog De sataniske vers (1988), hvor han blev udsat for dødstrusler.

Derefter talte de to herrer om, hvorvidt computerspil kan betragtes som en kunstart. Kombinationen af de emner affødte eXistenZ, den sidste rigtige body horror-film fra The Baron of Blood.

Spildesigner på flugt

eXistenZ foregår i en nær fremtid, hvor computerspil og skaberne af dem bliver kultdyrket på religiøs vis.

Et seminar finder sted i en kirke, hvor den anerkendte spildesigner Allegra Geller (Jennifer Jason Leigh) demonstrerer sit seneste spil eXistenZ.

I denne her fremtidsverden er spillemaskiner organisk skabt i form af såkaldte game pods, der kan tilslutte til ens krop og føre ens bevidsthed ind i en virtuel verden. Blandt dem, der overværer dette, er vagten Ted Pikul (Jude Law), der står for Gellers sikkerhed.

For hun bliver konstant truet på livet af realist-bevægelsen, der vil tilintetgøre enhver form for perversion af virkeligheden. En af dem formår at komme ind på livet af Geller og sårer hende med en pistol skabt af knogler og med tænder som patroner! Ted redder hende, og de skynder sig væk fra kirken.

Den noget uerfarne Ted indser, at han er ude på dybt vand som bodyguard, og Geller er mere optaget af sin kreation, som hun vitterligt behandler som sit kæledyr!

Sammen gemmer det umage par sig på et motel, og Geller foreslår at teste eXistenZ for at tjekke det for eventuelle skader under mordforsøget.

Det bliver en bizar tur ned i det virtuelle kaninhul, hvor intet hænger sammen på den naturlige måde…

Total forvirring med virkeligheder

Virkeligheden er en flygtig ting i eXistenZ, hvilket ikke er nyt i Cronenbergs filmunivers.

Han udfordrede virkeligheden som koncept i Videodrome, William Burroughs-filmatiseringen Naked Lunch (1991) og det psykologiske drama Spider (2002); alle film der efterlod publikum i konstant forvirring uden at give svar på de krøllede spørgsmål.

eXistenZ er dog mere legesyg, da den også var et forsøg på en mere kommerciel underholdningsfilm fra Cronenbergs hånd ovenpå den mærkelige Crash (1996). Men hans virtual reality-eventyr blev overset på grund af netop The Matrix, som var endnu mere publikumsvenlig med sine imponerende actionscener og flotte effekter.

Action er bestemt ikke Cronenbergs ærinde i eXistenZ, men derimod hans hang til grafiske voldsscener med blod og indvolde. Hans makabre fantasi fejlede bestemt ikke noget – der er både organiske spillemaskiner og mærkelige væsner såsom frø-lignede fisk og firben med to hoveder!

Filmfotografen Peter Suschitzky og scenografen Carol Spier bringer hver især Cronenbergs idéer til live med deres flotte arbejde, der understøttes glimrende af Howard Shores fine musik, der leger med det symfoniske og det elektroniske.

Mærkeligt skuespil over hele linjen

Det er lidt vanskeligt at komme ind på filmens skuespillere uden at give noget væk, for noget af deres skuespil kan virke meget spøjst og forstyrrede gennem hele filmen.

Filmens bedste skuespiller er uden tvivl Jennifer Jason Leigh. Hun er hamrende excentrisk som Allegra med sit besynderlige moderinstinkt overfor sin levende spillemaskine.

Jude Law gør det dog også fint som Ted, der hele tiden betvivler virkeligheden i deres nuværende situation. Han er publikums indgangsvinkel til den mærkelige fremtidsverden. I det hele taget er der god og veloplagt kemi mellem Leigh og Law.

Filmens cast består derudover af andre kendte navne som Ian Holm, Willem Dafoe, Christopher Eccleston, Don McKellar, Callum Keith Rennie og Sarah Polley samt Robert A. Silverman, der også var med i The Brood (1979) og Naked Lunch. Det er igen vanskeligt at sige noget om deres roller, men bare rolig: Der er logik i deres væremåde og brug af accenter.

Den sidste mærkelige Cronenberg-film til dato

Til dato er eXistenZ den sidste rigtig “mærkelige” film fra Cronenbergs unikke hjerne. Efterfølgende har han skiftet de kødelige og klamme sci fi-koncepter ud med mere regulære psykologiske dramaer, der dog også har grafiske scener med vold og sex.

I sidste ende kan eXistenZ heller ikke undgå stå i skyggen af den beslægtede Videodrome, også selvom Cronenberg gør et underholdende forsøg med finurlige og tankevækkende kommentarer til computerspil-kulturen og ikke mindst de utallige referencer til sex.

Cronenberg-kendere er dem, der får mest ud af eXistenZ med den bevidst forvirrende historie, men også for nybegyndere udi den særlige canadiers filmografi er eXistenZ bestemt værd at fortabte sig i.

4 stjerner

Titel: eXistenZ
Instruktør: David Cronenberg
Manuskript: David Cronenberg
Cast: Jennifer Jason Leigh (Allegra Geller), Jude Law (Ted Pikul), Ian Holm (Kiri Vinokur), Willem Dafoe (Gas), Christopher Eccleston (Seminar Leader), Don McKellar (Yevgeny Nourish), Callum Keith Rennie (Hugo Carlaw), Sarah Polley (Merle), Robert A. Silverman (D’Arcy Nader)
Foto: Peter Suschitzky
Klip: Ronald Sanders
Musik: Howard Shore
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: Canada, 1999

Anmeldt i nr. 170 | 13/12/2019

Stikord: Body Horror

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *