Bad Biology leverer ikke så meget blod, som Frank Henenlotters tidligere film, men til gengæld leverer den stort på weirdo-sex, som formår at ramme. Der er gået 16 år, siden vi sidst har set noget til Frank Henenlotter, manden bag perler som Basket Case (1982), Frankenhooker (1990) og Brain Damage…
Læs mereHvis jeg siger Viggo Mortensen siger I sikkert The Lord of the Rings-trilogien (2001-2003), og hvis jeg siger Renny Harlin siger I sikkert enten Die Hard 2 (1990), Cliffhanger (1993) eller The Long Kiss Goodnight (1996). Prison har danske Viggo i hovedrollen og Rennys finske røv i instruktørstolen, men ellers…
Læs mereI selskabets serie af nunsploitationfilm har Another World Entertainment sendt Sergio Griecos Le scomunicate di San Valentino på gaden med den engelske titel The Sinful Nuns of St. Valentine. Det er en saftig titel, og også noget saftigere end den italienske, der direkte oversat betyder ”De ekskommunikerede fra St. Valentin”.…
Læs mereAt jeg ikke er nogen synderligt stor fan af Jean Rollin skal ikke være nogen hemmelighed – det kan man eksempelvis forsikre sig om ved at læse min anmeldelse af Rollins Les Démoniaques (Demoniacs, 1974). Jeg finder generelt Rollins film røvkedelige, selv om jeg må erkende, at manden har flair…
Læs mereUmiddelbart ser Sacred Flesh ganske tillokkende ud – coveret lokker med en del saftig nøgenhed i noget så sjældent som en relativt ny nunsploitationfilm (filmen er fra 2000). Men skinnet bedrager – Sacred Flesh er ganske enkelt en rædsom film, som det kun kan tilrådes, at man går langt uden…
Læs mereDet var med bange anelser, jeg stak Fascination i DVD-afspilleren. Efter at have set Rollins spillefilmsdebut Le viol du vampire (1968, også anmeldt i dette nummer af Planet Pulp) var jeg forberedt på det værste. Men faktisk blev jeg positivt overrasket over Fascination, der på nær en lidt stillestående midterdel…
Læs mereAdvarsel: denne anmeldelse indeholder spoilers. Når Clive Barker nævnes i en samtale om film, vil de fleste nok tænke på Hellraiser fra 1987, der var baseret på hans fortælling The Hellbound Heart (1986) og instrueret af ham selv. Hellraiser var Clive Barkers gennembrud som instruktør, efter han ikke var tilfreds…
Læs mereNår en instruktør bag en film ikke vil stå frem og tage ansvaret for en af sine film, er det oftest ensbetydende med, at filmen ikke er et større mesterværk, set i forhold til både filmhistorien og instruktørens tidligere arbejde. Dette er nemlig tilfældet med L’abîme des morts vivants –…
Læs mereSiden den første filmatisering af Bram Stokers Dracula, har vampyren været så uendeligt meget igennem. Det er blevet til en masse gode filmoplevelser, vi ikke vil være foruden, så som Nosferatu (1922), Dracula (1931), Horror of Dracula (1958) (og en masse andre Hammer-vampyrfilm), Fright Night (1985) og en masse andre.…
Læs mereI Danmark fik vi for et par år siden mulighed for at stifte bekendtskab med den amerikanske TV-serie Masters of Horror, da de 13 afsnit blev udgivet på DVD på det danske marked. Idéen bag serien var at samle nogle af de største horrorinstruktører og give dem frie tøjler til…
Læs mere