Prison

Hvis jeg siger Viggo Mortensen siger I sikkert The Lord of the Rings-trilogien (2001-2003), og hvis jeg siger Renny Harlin siger I sikkert enten Die Hard 2 (1990), Cliffhanger (1993) eller The Long Kiss Goodnight (1996). Prison har danske Viggo i hovedrollen og Rennys finske røv i instruktørstolen, men ellers har den intet til fælles med de to herrers andre værker.

Prison er nemlig noget så sjældent som en genrehybrid mellem fængselsfilmen og den klassiske Haunted House-fortælling – begge genrer er ekstremt populære, så det er ikke dårligt tænkt at kombinere dem i 80’ernes lækre VHS-style mødding.

The best of both worlds

Men udover det opfindsomme i blandingen er Prison en simpel og velkendt fortælling, som heldigvis er afviklet med dynamik og en indbydende visuel side. Fra fængselsfilmen får vi den fede location, den forhadte fængselsdirektør, klikedannelserne, flugtforsøgene, ubehagelige fanger og meget andet godt.

Fra Haunted House-fortællingen får vi det overnaturlige, det uhyggelige og de mange muligheder for spændende måder at slå folk ihjel på. Langt hen ad vejen lykkes det for Harlin at kombinere de to genrer på fornemste vis, men hen mod slutningen, da det overnaturlige tager overhånd, er det som om, Renny mister grebet. Ikke at det skæmmer filmen voldsomt, men det er stadig ærgerligt.

Det ændrer dog ikke grundlæggende ved, at Prison er en lille grum 80’er-lækkerbisken med fine stopmotioneffekter, en del veldoseret blod, en fin stemning og en simpel og spændende historie. Og det er sgu’ rart at drengene fra AWE giver det danske DVD-marked denne titel, som genrefans – ja både fængselsfans og horrorfans – ikke kan komme uden om. Og så er der jo også en ung Viggo i hovedrollen, som her ligner en god blanding mellem James Dean og Jamie Walters fra Beverly Hills 90210.

Man grillede den forkerte fange

Filmen indledes med en tur rundt i et fængsel, skudt fra en fanges POV, og vi ender, sjovt nok, ved den elektriske stol. Så skifter kameraet fokus, og vi ser nu den ”stakkels” fange blive grillet, og hvorledes han knuger en kæde i hånden. I kæden er der et krucifiks.

Scenen skifter til et soveværelse, hvor en midaldrende mand vågner op fra et mareridt – introen er mandens mareridt, og på natbordet ser man da også den selv samme kæde med det selv samme krucifiks. Spooky shit!

Manden viser sig at være Eaton Sharpe (Lane Smith), der får pålagt at genåbne det nedlagte fængsel Creedmore, som blev lukket i 1968. Eaton var på daværende tidspunkt fængelsvagt, men nu er han blevet til den klassiske sadistiske fængselsinspektør. En masse fanger, deriblandt vores helt Burke (Viggo Mortensen), checker ind på ”hotellet” for at sætte det i stand. Og her er vi i helt klassisk fængselsfilm-land.

Da Burke og en medfange ca. 30 minutter inde i filmen bryder muren ind til det nedlagte henrettelseskammer ved vi godt, som genretosser, at noget nu vil ændres. Og rigtig nok bliver en ånd da også sluppet løs, og snart begynder fangerne og vagterne at dø på dejligt bestialske måder. Men hvem er ånden, og hvad er forbindelsen til krucifikset, fængselsinspektøren og en fange, der blev henrettet i 1964? Ikke et ord mere om handlingen herfra.

Lauri Mauritz Harjola

Før Renny Harlin blev hot shit i Hollywood var han et lille navn i (ja, jeg ved godt det ikke lyder så imponerende), Finland. Med titler som Houstaanotto (en kortfilm på 6 minutter, 1980) og Kohtauspaikka 33 (ligeledes en kortfilm på 18 minutter, 1981) på sit CV som instruktør var Renny, hvis borgerlige navn er Lauri Mauritz Harjola, ikke nogen stor spiller i det finske filmmiljø.

Renny arbejdede ligeledes som fotograf, og havde små skuespilroller i finske film. Så det var koldt i Finland, og Renny kom ingen vegne. Men så var det, at en tur til USA ændrede på tingene, hvor han efter et møde med Markus Selin, der også kommer fra Finland, begyndte at skrive manuskriptet til deres fælles film Born American, der kom på markedet i 1986.

Filmen er en finsk-amerikansk produktion instrueret af Renny og med manus af Renny og Marcus og med selveste Mike Norris i hovedrollen – Mike er søn af den mere kendte Chuck, der bærer det samme efternavn.

Filmen var den dyreste i Finlands historie, men desværre blev den bandlyst i Finland, da den havde et noget kritisk syn på russerne. Det blev under alle omstændigheder starten på Rennys USA-tour. Og første stop var Prison.

To erfarne gyserrotter

Den amerikanske horrorfilmdistributør og -producer Irwin Yablans var selv med til at skrive manuskriptet til Prison, som Renny blev sat til at instruere. Yablans var på daværende tidspunkt en gammel horror-rotte, der bl.a. som producer eller executive producer havde været inde over film som Halloween (1978), Fade to Black (1980), Halloween II (1981), Parasite (en 3-D monsterfilm med Demi Moore på rollelisten!, 1982) og Halloween III: Season of the Witch (1982).

Yablans’ erfaring med billige gyserfilm, både i historien og selve produktionen, fornægter sig ikke i Prison. Og det er på den gode måde, da Prison har sine rødder plantet solidt i den billige ende af gysergenren, hvor det er stemning og blodige effekter, der er varemærket.

Men det er ikke kun Yablans, man kan takke for dette, men også filmens executive producer, som er ingen ringere end Charles Robert Band – manden der i 1983 startede Empire Pictures med studie i Rom! Prøv blot at se på hans CV på IMDb, for mage til skraldemand, selv i den italienske filmindustri, skal man lede længe efter!

Efter Prison blev Renny sat til at instruere Freddy-filmen A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988), og så begyndte tingene ellers at gå stærkt for den gode finne. I 1990 kom både actionhittet Die Hard 2 og kultfilmen The Adventures of Ford Fairlane. I 1993 var det så tid til, at Renny skulle instruere Sylvester Stallone i rollen som Sankt Bernhard-hund i Cliffhanger, og i 1995 ventede der Renny en økonomisk maveplasker i form af Cutthroat Island, som i mine øjne er en meget undervurderet film.

Men Renny fik hurtigt skibet på rette køl, og The Long Kiss Goodnight gav ham i 1996 en kæmpe succes. I 1999 lavede Renny sin, indtil videre, sidste store succes i form af hajfilmen Deep Blue Sea, og det er som om, finnen har mistet noget af sit touch i det nye årtusinde med film som Driven (2001), Exorcist: The Beginning (2004) og The Covenant (2006). Men han skal nok komme tilbage.

Fængslet er filmens stjerne

I Prison viser Renny sine evner som en energisk historiefortæller, der formår at veksle mellem de stemningsfulde scener i fængslets gange, den overnaturlige stemning og den håndgribelige action. Skuespillerne, hvor specielt Lane Smith som fængselsinspektør Eaton Sharpe bør fremhæves, gør det ganske godt, og rammer den beskidte (fængsels)tone i filmen.

Men den helt store rolle i filmen indtages dog af selve fængslet, og her har holdet bag Prison fået det optimale ud af de 4 millioner dollars, som filmen kostede. Det forfaldne fængsel med de lange gange, den trøstesløse gård, de ubehagelige isolationsceller og det nedlagte henrettelseskammer gør sig rigtig godt i Prison, og giver både plads til dramaet og gyset.

Selve filmen er optaget on location i et nedlagt fængsel i Wyoming (som i dag kan besøges som museum, hvor man også kan se flere af filmens set pieces), og det giver naturligvis filmen en del autenticitet, som er svært at frembringe i et studie, med mindre man har et gigantisk budget.

Herlig underholdning og en gammel softporn/horror fotograf

Alt i alt er Prison en herlig omgang underholdning, der får rigtig meget ud af lidt. Den har både til gården og gaden og mere til. Slutningen er ujævn, men det rører ikke ved, at Prison får de varmeste anbefalinger herfra. Og som en lille sjov anekdote kan jeg lige her på falderebet nævne, at filmens fotograf, Mac Ahlberg, sjovt nok er svensker. Så vi har en lille intens skandinavisk trio i Harlin-Mortensen-Ahlberg, som er tre af de bærende kræfter.

Navnet Ahlberg vil softpornkendere måske nikke genkendende til, og han har da rigtig nok også filmet lummerværker som Fanny Hill (1968), 3 slags kærlighed (1970) og Molly (1977). Men også gyserfans vil kende hans navn, da han har stået bag kameraet på film som Re-Animator (1985), House (1986) og From Beyond (1986). En alsidig, og ganske dygtig B-svensker, må man sige.

Og for dem der ikke kan få nok: klipperen af Prison, en hr. Andy Horvitch, er manden der har klippet en af mine yndlings 80’er-ninjafilm: American Ninja (1985). God fornøjelse og over and out herfra.

Prison er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 47 | 13/09/2009

Stikord: Fængsel, Fængselsfilm, Haunted House, Hævn, Splat