13. februar 2014

The Frighteners

Peter Jacksons første Hollywood-film er morsom og uhyggelig og lavet med det maniske legebarnstemperament, der kendetegner Jackson, før han blev den store Tolkien-filmmager. Filmen har dog fejl og mangler, men det ødelægger ikke underholdningsværdien.

Før Peter Jackson blev verdensberømt med sin mesterlige The Lord of the Rings-trilogi (2001-03), var han blot kendt blandt kultfilmfans for sin blodige og groteske splatterfilmstrilogi, der tæller Bad Taste (1987), Meet the Feebles (1989) og Braindead (1992).

Efter det fremragende drama Heavenly Creatures (1994) (dansk: Engel min engel) fik Jackson og hans kone/samarbejdspartner Fran Walsh deres første Oscar-nominering og dermed Hollywoods opmærksomhed. Med filmselskabet Universal og kollegaen, Forrest Gump-instruktøren Robert Zemeckis i ryggen, skabte Jackson en af sine ofte undervurderende film, gyserkomedien The Frighteners (1996).

Døden som seriemorder
Cyrus og Stuart på slap linje.
Arkitekten Frank Bannister (Michael J. Fox) har evnen til at se og tale med spøgelser efter at have overlevet en voldsom bilulykke, der kostede hans kone livet. Han lever nu af at tage røven på folk ved at få sine spøgelsesvenner The Judge (John Astin), Cyrus (Chi McBride) og Stuart (Jim Fyfe) til at hjemsøge folks hjem, hvorefter Frank udgiver sig for at være spøgelsesjæger!

Rundt omkring Frank dør folk i byen Fairwater som fluer, og der er begravelser hver dag. Alle dødsfald ligner hjerteanfald og så alligevel ikke. Frank opdager, at det er selveste Døden i ægte ”manden med leen”-stil, der er på spil, og Frank er måske den eneste, der kan forhindre flere dødsfald…

Toptunet horror med masser af sort humor
Døden slår til!
Allerede med sine første par film viste Jackson sans for det groteske og det sorthumoriske, og det er heldigvis i god behold selv i denne her Hollywood-film. Ligesom sine andre film optog Jackson The Frighteners i New Zealand.

Jackson og Walsh skrev oprindeligt filmen som del af en Tales from the Crypt-antologifilm, men Zemeckis, der var producent på det projekt, mente dog, at deres manuskript burde være en selvstændig spillefilm. Han foreslog sågar Michael J. Fox til hovedrollen, og det var en god idé, for Fox gør det godt som den melankolske arkitekt. Det er en skam at det blev Fox’ sidste store filmrolle pga. hans Parkinsons-sygdom.

Et spøgelse på vej til himmelen.
Der er i det hele taget veloplagt skuespil over hele linjen i The Frighteners. Jeffrey Combs fra Reanimator-serien er hamrende sindssyg som den gale FBI-agent Milton Dammers, som i den grad har taget skade af at have været undercover-agent i forskellige religiøse sekter. Med store mørke øjne og Hitler-hår giver Combs en af filmens mest forrygende præstationer.

Jake Busey og Dee Wallace Stone er lige så maniske i deres skuespil, og jeg vil ikke afsløre, hvad de spiller, da det ville ødelægge filmens overraskelse. Meget af filmens sorte humor kommer fra Franks spøgelsesvenner, og samspillet mellem ham og dem fungerer rigtigt godt. På den romantiske front er der fin kemi mellem Fox og Trini Alvarado, der spiller én af hans klienter.

Weta Digital’s store Hollywood-debut
The Judge i aktion.
The Frighteners har en særlig betydning for Jacksons vfx-firma Weta Digital. Filmen var deres første store udfordring, idet Jackson skulle bruge 500 effektskud, hvilket var et stort antal dengang. I dag laves der effektdrevne storfilm med langt over 2000 effektskud (!), som tilfældet er Jacksons The Hobbit-trilogi (2012-14) pr. film. Effekterne er af svingende kvalitet, men tilbage i 1996 var CGI stadigvæk en relativt ny ting indenfor film. Men effekter er lavet med visuel opfindsomhed, hvilket absolut er et stort plus.

Lige siden The Frighteners har Weta Digital brudt rammerne indenfor CGI-teknologi med blandt andet The Lords of the Rings, King Kong (2005) og Avatar (2009).

Danny Elfmans musik til The Frighteners er måske ikke sindssygt original, men den fanger trods alt filmens humor og uhygge på glimrende vis. Ind imellem lyder musikken som noget, der kunne passe perfekt til en Tim Burton-film.

Underholdende trods fejl og mangler
Den gale FBI-agent Milton Dammers.
The Frighteners er langt fra en perfekt film. Dertil er der nogle huller i plottet, der ellers har nogle fede idéer. Men når det er sagt, så viste Jackson allerede en solid håndtering af Hollywood-maskinen på dette tidspunkt, og det var sikkert en god træning for ham, før hans første Tolkien-trilogi.

Der er i øvrigt værd at opsøge Jacksons 3-disks-director’s cut/special edition (som denne anmeldelse bygger på), der indeholder flere timers spændende dokumentar om filmens tilblivelse. Er man fan af Jackson, så er det bare med at finde den version.

4 stjerner

Titel: The Frighteners
Instruktør: Peter Jackson
Manuskript: Peter Jackson, Fran Walsh
Cast: Michael J. Fox (Frank Bannister), Trini Alvarado (Lucy Lynskey), Peter Dobson (Ray Lynskey), John Astin (The Judge), Chi McBride (Cyrus), Jim Fyfe (Stuart), Dee Wallace Stone (Patricia Ann Bradley), Jeffrey Combs (Special Agent Milton Dammers), Jake Busey (Johnny Charles Bartlett)
Producere: Peter Jackson, Jamie Selkirk, Robert Zemeckis
Foto: John Blick, Alun Bollinger
Klip: Jamie Selkirk
Musik: Danny Elfman
Spilletid: 118 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk og norsk
Produktionsland, år: USA/New Zealand, 1996
Produktionsselskaber: Wingnut Films, Universal
Distributør (DVD): Universal
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 100 | 13/02/2014