Jacob Krogsøe
1 kommentar

Valhalla 13: Balladen om Balder

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Balladen om Balder - og hele Valhalla-serien generelt - har noget, der henvender sig til alle aldersgrupper, og det er også derfor at serien er så enestående.

Valhalla 13: Balladen om BalderDet kan ved første øjekast virke lidt mærkværdigt, at vi på Planet Pulp vælger at anmelde bind 13 i Peter Madsen og Henning Kures serie Valhalla. Der er der imidlertid nogle helt åbenlyse grunde til. Den ene, og mest håndgribelige, er i vi har fået bindet tilsendt af Carlsen Comics.

Men vigtigere er det nok, at det er over fem år siden, at sidste bind i serien, Gennem ild og vand, udkom. Man kunne næsten have været fristet til at afskrive serien som død eller lagt på is, men det viser Balladen om Balder, at den bestemt ikke er. Serien er tilbage i topform.

Begyndelsen til enden

Dette bind 13 – der udkom den 8. september 2006 og naturligvis kommer på vores side fredag den13. i denne måned – er startskuddet på slutningen af serien, hvor bind 15 med titlen Fimbulvinter er planlagt til at udkomme i 2008, og derved bliver en næsten 30 år gammel serie afsluttet.

Seriens popularitet kulminerede i midt-80’erne og det resulterede i tegnefilmen Valhalla fra 1986, der blev en dundrende succes i biograferne – ikke kun i Danmark, men over det meste af Europa.

Fremragende album

Man kan spørge sig selv, hvorfor der er gået fem år siden sidste bind. Hr. Madsen har naturligvis haft en masse andet at se til, men med succesen fra sidste års julekalender Jul i Valhal var det oplagt at smede, mens jernet var varmt. Desuden er de nordiske myter populære som aldrig før, og unge mennesker spiller liverollespil på livet løs, hvilket vi her på Planet Pulp har stiftet bekendtskab med gennem Barda fra 2006.

Rent strategisk må man sige, at lanceringen af Balladen om Balder er velvalgt, og heldigvis lader det færdige album ikke noget stå tilbage for de økonomiske aspekter. Balladen om Balder er fremragende, og man kan fint læse det som et enkeltstående værk.

Man mærker at Peter Madsen og Henning Kure er blevet mere voksne i deres tilgang til myterne, og at Madsen som tegner har fået flere strenge at spille på siden debuten med Ulven er løs fra 1979. I Balladen om Balder har man både fornøjelsen af den klassiske humor, der kendetegner serien, men derudover har den også fået et mere dystert islæt, og man kan se klare paralleller, rent visuelt, til Madens to mesterværker, som kom i hus i samarbejde med Det danske Bibelselskab; nemlig Menneskesønnen (1995) og Jobs bog (1999).

Skrevet med stor viden og kærlighed

Valhalla-serien er Peter Madsens og Henning Kures personlige fortolkning af den nordiske mytologi og de guder såvel som helte, vi kender fra undervisningen i folkeskolen. I de første seks bind var de to sammen om at skrive historierne, men fra bind syv – Ormen i dybet – overtog Kure forfatterskabet alene.

Kure forsker til dagligt aktivt i den nordiske mytologi, og han har været til adskillige konferencer og seminarer verden over – noget der kommer af arbejdet med Valhalla-serien. Så læseren er garanteret, at forfatteren ved, hvad han taler om, og det skinner igennem. Godt nok er der mange fjollede elementer, men det hele er skrevet med en stor viden og kærlighed til de gamle myter og legender.

I Balladen om Balder har vi at gøre med en genfortælling af myten om Balders død. Den er en blanding af Den ældre Edda, Snorre Sturlussons og Saxos version af historien, tilsat Kures egne tolkninger og idéer.

Lusket, uheldig og sjov
Balder og Høder.

Balder og Høder.

Hovedpersonen i Balladen om Balder – udover naturligvis Balders bror Høder – er Valhalla-seriens absolutte trumfkort, nemlig Loke. Han er tilpas lusket, uheldig og sjov og er en karakter, som man elsker at hade. Altid kommer han ud i problemer – eller får andre folk i fedtefadet.

Han er en lidt anden udgave af Loke, end den man eksempelvis ser i Loke (2004), der er anmeldt her på Planet Pulp. Han besidder bag det lumske ydre også en basal godhed, der er et klassisk træk fra Valhalla-serien. Ingen er rigtigt onde, og alt er leveret med humor. Selv de mest ubehagelige situationer blødes op med et billigt grin.

I starten af historien befinder Loke sig i dødsriget Hel, og dødsgudinden Hel vil have hans hjælp – hvilket i sig selv er ganske naturligt, da Loke er hendes far, ligesom han er far til Fenrisulven og Midgårdsormen. Hel er træt af at være i dødsriget, og hun vil gerne være sammen med de andre guder i Valhalla. Så vågner Loke imidlertid op i sin seng, og det hele var bare en drøm.

Falske Loke.

Falske Loke.

Han går ud af sit hus, og her mødes han af en flok rasende guder, der beskylder ham for at have dræbt Balder. De fanger ham, binder og piner ham. Men her vågner Loke endnu engang op af en drøm, der denne gang viser sig at være den sidste. Loke er meget bange for at drømmen var et ondt varsel og begynder – meget påtaget og unaturligt – at tage sig af Balder og beskytte ham, da han ikke har lyst til opleve det der skete i drømmen.

Og mod sin vilje – naturligvis – sætter han en lavine i gang, der i sidste ende resulterer i Balders død. Han får den blinde Høder til at vende sig mod sin bror Balder, og dette får alvorlige konsekvenser, som Loke naturligvis gør alt for at stoppe. Mere skal der ikke røbes her, men det bør nævnes, at vi får en ganske alternativ fortolkning af, hvordan balladen om Balder ender.

Godt gået
Er misteltenen mon blevet taget i ed?

Er misteltenen mon blevet taget i ed?

Det er ganske fornøjeligt at følge Loke og hans konstante forsøg på at gøre noget godt, der hele tiden ender i det stik modsatte. Der er tale om urkomisk falden-på-røven-humor, som Kure leverer med fin timing. Derudover har hele historien et godt greb om de skæbnetunge elementer, der er en vigtig del af den nordiske mytologi.

Flere passager er direkte dystre – eksempelvis skildringen af dødsriget – men Kure forstår at styre balancegangen mellem godt og ondt til perfektion. Til dette formål er Madsens illustrationer også et vigtigt værktøj. Han formår at skabe de store, humoristiske optrin – som da en flok gæve vikinger kommer til Valhalla – samtidig med at de dystre sider af historien skildres nøgternt og troværdigt. Hans streg er på én og samme tid dybt naiv/karikeret og nyskabende.

Smukke Nanna.

Smukke Nanna.

Derfor har Balladen om Balder – og hele serien generelt – noget der henvender sig til alle aldersgrupper, og det er også derfor at serien er så enestående: Man får et forskelligt udbytte af de enkelte historier alt efter, hvor i livet man befinder sig.

Så denne introduktion til Valhalla-serien, og det nyeste bind Balladen om Balder, skulle gerne få folk, der ikke kender til serien til at hoppe med på vognen og anskaffe sig de tidligere bind. Så vil man i år 2008 kunne være med til at fejre afslutningen på en milepæl indenfor for den danske tegneseries historie. Godt gået af Peter Madsen og Henning Kure.

Balladen om Balder er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.

4 stjerner

Titel: Valhalla 13: Balladen om Balder
Forfatter: Henning Kure
Tegner: Peter Madsen
Forlag, år: Carlsen Comics, 2006
Sideantal: 48 sider

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006

Stikord: Nordisk Mytologi

Én kommentar til Valhalla 13: Balladen om Balder

  1. jacqueline 17. maj 2019 at

    har altid været interesseret i tegneserien og tegnefilmen også, af alle i hele serien den her er sikkert min favorit ud over af dem alle. loke er min yndlings gud som det altid har været

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *