Barda

7 minutters læsetid
Barda
Barda

Der er sket meget med dansk rollespil, siden den røde boks med basisreglerne til Dungeons & Dragons blev oversat til dansk og udsendt af Fafner Spil i 1988. Et af de første tegn på rollespillets store gennemslagskraft herhjemme var vel, da selv samme boks med regler optrådte som gave i Lykkehjulet. Efterfølgende har vi set latexsværd og orkmasker til salg i Netto, og en rollespilsefterskole er endda blevet etableret.

Fra rollespil til liverollespil

Op gennem 90’erne voksede rollespillets popularitet, men nåede dog også at stagnere igen. Den store tilvækst af nye ansigter indenfor hobbyen i 90’ernes sidste del kom ikke blandt de traditionelle rollespil, men søgte i stedet mod det såkaldte liverollespil; en gren af rollespillet som forsøger at simulere den virkelighed, som spillet foregår i ved aktivt at udnytte omgivelserne, kostumer og hvad man kan kalde kulisser.

Hvor populært liverollespil, og især fantasyliverollespil, er blevet, havde man næppe kunnet forudse ved 90’ernes begyndelse. Her må man dog ikke underkende det store stykke arbejde en lang række små foreninger har udført for at udvikle og fremme rollespillets seriøsitet og indhold. Mens det i begyndelsen nok handlede meget om kamp med gummisværd og papskjolde, er det i dag blevet en genrebevidst udtryksform, der har en stor og trofast tilhængerskare.

For at forstå hvor populært fantasyliverollespil er, behøver man blot stikke hovedet indenfor i en af landets mange spilforhandlere. I de fleste af butikkerne er hele sektioner afsat til latexvåben, rustninger, masker, sminke og meget mere. Alt dette har øjensynligt en stor tiltrækningskraft på især de helt unge drenge, af åbenlyse grunde, men her må man også erkende, at fantasy generelt har gode kår i disse tider.

Man kan næppe undervurdere den enorme effekt som Harry Potter og Ringenes Herre har haft, både i bogform og som film. En helt ny generation af unge er her blevet udsat for en massiv fantasypåvirkning, og det har givet pote.

Liverollespil som TV-serie

Eventyrverdenen Barda
Eventyrverdenen Barda.

I alt dette dukker Barda op. Barda er en lille TV-serie i ti afsnit, der forsøger at indfange en del af liverollespillets elementer. Naturligvis sker det i en stærkt forenklet form, dels på grund af tidsmæssige årsager, dels da serien primært henvender sig til børn.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at tyve børn to og to ad gangen, bliver sendt til den magiske verden Barda. Her har onde runestjælere stjålet kraftens otte runer og den magiske krystal, der knytter runernes magi sammen. Børnenes opgave er at påtage sig arketypiske fantasyroller, som eksempelvis kriger eller troldmand, og forsøge at skaffe runerne tilbage.

Kraftens runer og den magiske krystal
Kraftens runer og den magiske krystal.

Hvilken rune de enkelte par skal skaffe, og hvordan det skal ske, bestemmer Spilmesteren Martin, der både fungerer som programmets vært og som en lidt diffus del af Bardas univers. Han omtales som Spillederen, men hvad man præcis skal forestille sig ved dette, bliver aldrig forklaret nærmere.

Børnene får uddelt deres rolle, og bliver så sendt af sted til Barda. Her stilles de typisk overfor en ganske konkret opgave, der involverer både eftertænksomhed og kamp med latexvåben. De møder også både venner og fjender, spillet af voksne skuespillere.

Det er lidt forbløffende at kunne konstatere, hvor meget Martin Rauff – idémanden bag Barda og ham der optræder som Spilmesteren – støtter sig til de oprindelige ideer fra Dungeons & Dragons. Både børnenes roller og eksempelvis den magi, der bruges i Barda, er løftet direkte herfra, hvilket vel et eller andet sted fortæller noget om det gamle spils letforståelige koncepter og pædagogiske kvaliteter.

Målgruppe i tiårsalderen

Spilmester og bagmand Martin Rauff
Spilmester og bagmand Martin Rauff.

Børnene, der sendes til Barda, gør hvad de kan for at leve sig ind i rollerne – nogle dog med større overbevisning end andre. En enkelt af pigerne der medvirker i serien, ser ikke ud til at synes, det er specielt sjovt at være med, men ellers fremstår hver opgave som en stor succes. Midtvejs i hvert afsnit konfronteres børnene med en modstander, der ikke spilles af en skuespiller. Disse sekvenser udspiller sig i Tomheden – et mystisk plan, hvor alle de vigtige slag afgøres. Det er her, børnene kæmper mod skelet-golemmer og gigantiske slimmonstre.

Alt hvad der udspiller sig i Tomheden er gengivet som små animerede sekvenser, og børnene taler om disse sekvenser som var det noget de selv oplevede. Tegningerne er udført af Kim Hagen, mens selve animationsarbejdet er lavet af Andreas Bødker.

Hvordan disse sekvenser skal forstås er ikke åbenlyst, for blev kampene i Tomheden lavet efter børnenes beskrivelser, eller har børnene efterfølgende indrettet deres gengivelse af afsnittets forløb efter de tegnede dele? Det bliver aldrig forklaret, og her kunne man måske godt ønske sig at holdet bag Barda havde introduceret de enkelte dele af afsnittenes betydning – et “the making of”-indslag på DVD’en kunne også gøre det, men det er der desværre ikke.

To elvere
To elvere.

Hvert afsnit følger et nøje fastlagt skema, og varer 30 minutter. Når man ser dem i rap, gør den stringente struktur, at episoderne bliver lidt ensformige, men det er nok ikke tænkt som noget, der skal ses ud i en køre.

Børnene, der medvirker, er omkring 10 år gamle, og det er nok også denne aldersgruppe, som serien er henvendt til. En hurtig sammentælling viser, at der er 15 drenge med i programmet og kun fem piger. Det er lidt forbløffende, og måske kunne det have været lidt sjovere hvis der havde været lige mange af hver.

I hvert fald burde der have været flere blandede hold, for næsten alle grupperne, der sendes til Barda, er holdt helt adskilt i drenge for sig og piger for sig. Taget i betragtning, at en af seriens helt store ambitioner er at vise, hvor pædagogisk og lærerigt rollespil kan være, virker dette som en lidt spøjs beslutning. Netop de pædagogiske elementer i serien bliver hurtigt lidt for meget af det gode for en voksen seer, men jeg er helt sikker på, at målgruppen sluger det råt.

Visuelt svulstig, men effektiv

De samme to elvere i Tomheden
De samme to elvere i Tomheden.

Serien er generelt meget velproduceret, med smukke sommerbilleder af det sjællandske landskab. Der bruges meget tid på at vise børnene vandre omkring i deres kostumer med forbillede i Peter Jacksons Lord of the Rings-trilogi, og det fungerer godt, når man lige har vænnet sig til, at det er børn som drøner rundt i bakkerne. De øvrige medvirkende i serien, alle voksne, der spiller flere forskellige roller, er sminket til ukendelighed.

Det er ikke stort skuespil der leveres, men det er effektivt, og børnene i serien bliver tydeligvis grebet af situationen. Bipersonernes sminke og kostumer er ganske detaljerede. Det gælder også selve rammerne som børnenes eventyr udspiller sig i.

Afsnittet hvor børnene skal sejles over til Kranieøen skærer derfor grimt i øjet, da en del af handlingen foregår på en bådebro med fortøjrede glasfiberjoller på begge sider. Det ser ikke professionelt ud, og kunne være gjort bedre. Den slags er der heldigvis ikke meget af, og med relativt få midler er det lykkedes for holdet bag Barda at få stablet et hæderligt fantasyunivers på benene.

To brave eventyrere
To brave eventyrere.

Visuelt er serien holdt i en særdeles dramatisk stil med dramatiske klip og slow motion. Man fornemmer at råmaterialet til tider har været lidt tamt, men det er der så sandelig blevet rådet bod på i redigeringsrummet. Barda har fået alt hvad den kunne trække af effekter, og resultatet er måske ikke så elegant, men meget virkningsfuldt. Det lykkes at skabe spænding i afsnittene, og det er jo det der er hensigten.

Den absolut værste ting ved produktionen er musikken, der lyder som noget fra et storladent computerspil. Her er der vitterligt smurt alt for tykt på, og det virker ret latterligt at høre de store musikalske vingesus, mens man ser to små tiårige drenge gå ned ad en ganske almindelig grusvej.

Igen har holdet hentet meget inspiration fra Hollywoods store fantasyproduktioner, men i en produktion af Bardas skala holder det ikke. At musikken kvalitativt måske er lidt tvivlsom, betyder ikke så meget i denne sammenhæng. Her må man dog huske på hvem serien er henvendt til, og muligvis er det den slags der skal til for at holde de mindste fanget ved skærmen.

Ganske vellykket

Det grufulde slimmonster
Det grufulde slimmonster.

Alt i alt er Barda en glimrende idé. Da jeg indledningsvist hørte om projektet var jeg alt andet end overbevist, men efter at have tygget mig gennem seriens ca. 290 minutter må jeg krybe til korset og erkende, at jeg faktisk synes serien er ganske vellykket. Man må ikke tage den for mere, end den er. Barda er henvendt til børn, og den er ganske banal, men den oprigtighed og glæde ved spillet, der kommer for dagen i serien, er ganske rørende.

Ligeledes er det godt at se, hvor grebet børnene bliver af det, de oplever, om end man til tider fornemmer, at der er blevet klippet en hel del i optagelserne. Hvis jeg var omkring 10-12 år i dag, ville jeg helt sikkert elske programmet, og drømme om selv at medvirke i serien mens jeg gik omkring i skoven og kæmpede mod orker med en kæp.

Barda er brændstof til fantasien, og jeg er helt sikker på, at der kommer mange nye rollespilspoder på grund af denne serie. Den største anke er nok, at det sidste afsnit er en smule uambitiøst. Uden specielt mange krumspring kunne der være blevet skabt et meget større klimaks, hvor eksempelvis alle børnene fra serien kunne mødes. Det sker ikke, og afsnittet afvikles efter samme skema som alle de andre. Her skulle Barda nok have foldet sig ud, og vist hvordan en episk historie bør afsluttes, for serien igennem har handlingen været tegnet med store armbevægelser.

Om Barda bliver reddet og runerne fundet, skal ikke afsløres, men mon ikke de gæve børn klarer ærterne? Barda er absolut anbefalelsesværdig til børn og meget barnlige sjæle, eller til alle dem, der samler på dansksprogede rollespilsprodukter. Rygterne vil vide, at en ny serie Barda skal indspilles i sommeren 2007. Sker det, bliver det interessant at se om succesen kan gentages, for det er sådan man må betegne serien.

Barda er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

4 stjerner
Titel: Barda
Tilrettelægger: Mariella Harpelunde
Baggrundshistorie/Spilmester: Martin Rauff
Medvirkende skuespillere: Robert Reinhold, Annethia Lilballe, Lise Stegger, Peter Josef Kuczynski, Caspar Phillipson
Producere: Mette Mailand
Foto: René Gundesbøl, Morten Krüger, Aske Foss
Klip: Thomas Ravn
Animation: Andreas Bødker
Musik: Mads Granum og Martin Rauff
Spilletid: 290 minutter
Aspect ratio: 16:9
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Dansk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: Danmark, 2006
Produktionsselskaber: Danmarks Radio
Distributør (DVD): Nordisk Film
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006

Stikord: Fantasy, Skove

Skriv et svar

Your email address will not be published.