The Valley of Gwangi

Før computergenererede fortidsøgler revolutionerede filmmediet i Spielbergs Jurassic Park (1993) og The Lost World: Jurassic Park (1997), måtte man ty til stop motion-effekter for at få noget, der ikke blot lignede en hånddukke eller en grim papfigur, der væltede ned over de skræmte skuespillere.

Et af de helt store talenter indenfor stop motion teknikken var Ray Harryhausen, der har leveret nogle af de flotteste og mest inspirerende filmeffekter nogensinde. Selv et yngre genrepublikum, født længe efter Harryhausen gik på pension, har med garanti stiftet bekendtskab med hans frygtindgydende og fortryllende skabninger: Hvem husker ikke bæstet i The Beast from 20,000 Fathoms (1953), skeletkrigerne fra Jason and the Argonauts (1963) eller kæmpeblæksprutten i It Came from Beneath the Sea (1955)?

Dinosaur vs Cowboys

I The Valley of Gwangi arbejder Harryhausen igen med et af sine favoritmonstre, nemlig dinosaurussen, der i denne omgang står ansigt til ansigt med en gruppe cowboys fra et omrejsende cirkus.

Et omrejsende westerncirkus med den smukke T.J. (Gila Golan) i spidsen er på turné og ankommer til en lille mexicansk by, hvor de finder frem til en glemt dal, der gemmer på fortidsøgler i alle størrelser. Gruppen af cowboy-artister øjner deres chance for at tjene en formue ved at have disse monstre med i deres show og beslutter sig derfor for at fange og transportere den største øgle, Gwangi, med hjem til deres cirkus. Det går selvfølgelig ikke helt efter planen, og under det store show bryder Gwangi løs og terroriserer byen og dens indbyggere.

Plottet følger stort set alle reglerne i ”Den Store Monsterfilm-bog”, og der er ikke mange afvigelser – så har man set blot et par kæmpemonsterfilm, ved man også nogenlunde, hvordan handlingen udspiller sig.

På trods af dette får instruktøren Jim O’Connolly alligevel hele herligheden til at fungere, og selv efter flere gennemsyn bliver det aldrig kedeligt. Dette skyldes hovedsageligt, at karaktererne er tilpas spændende, selvom de er bygget over nogle flade skabeloner, og at der er knald nok på historien til, at man aldrig falder helt hen i ligegyldige sidehistorier. Og vigtigst af alt, så har filmen de vanvittigt flotte øgler.

Skuespillerpræstationerne er til tider en smule karikerede, men det er heller ikke det store, skuespillerne har haft at arbejde med, da de fleste karakterer er papskabeloner, som f.eks. den skurkagtige slyngel Carlos og den humoristiske Professor Bromley samt den gamle blinde spåkone.

King Kongs efterfølger?

Faktisk var The Valley of Gwangi planlagt som en efterfølger til King Kong (1933), og effektmageren Willis H. O’Brien (der siden blev en nær ven og kollega med Harryhausen) havde skrevet et manuskript. Men idéen blev skrinlagt, indtil Harryhausen fandt historien frem fra gemmerne i 1966, hvorefter den blevet skrevet om og arbejdet gik i gang.

Mange elementer i den færdige film lugter skam også langt væk af King Kong, uden man dog føler, at man sidder og ser det samme eller et udvandet ripoff. Der, hvor man tydeligt mærker inspirationen fra King Kong, er scenen, hvor Gwangi bliver præsenteret i cirkusset for første gang. Monstret er gemt væk bag et forhæng og får publikummet til at flygte i rædsel, da tæppet endelig falder.

The Valley of Gwangi er ikke én af Harryhausens mest kendte film, og med tiden blev filmen glemt af mange. Dette er virkelig en skam. For hvad mere kan man ønske end cowboys, indianere, et par hæsblæsende hestejagter og så tilmed fortidsøgler, der kæmper imod hinanden?

En af alle tiders bedste filmmonstre

I mine øjne er kæmpeøglen Gwangi, som tydeligvis har været et forbillede for Spielbergs T-Rex, noget af Harryhausens bedste arbejde og vil altid have en speciel status i min bog over store filmmonstre. Dette har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg så filmen som lille og var tryllebundet af de fantastiske effekter.

Men kigger man nærmere på effekterne, er man ikke i tvivl om, at der er lagt meget arbejde i at vække øglerne til live. Harryhausen havde et talent, der gjorde det muligt for ham at give sine figurer liv og sjæl, så man virkelig tror på, at skuespillerne har stået ansigt til ansigt med en 10 meter høj fortidsøgle.

Så er man i humør til letbenet underholdning med cowboys og dinosaurer, vil man helt sikkert falde pladask for denne nostalgiske perle, der er udgivet på region 2 fra Warner Home Entertainment.
Billed- og lydsiden er acceptable om end billedet til tider er en smule mørk i de scener, hvor live action bliver krydset med animation, men det kan man se igennem fingre med.

Skiven indeholder foruden filmen et interview med Harryhausen, der fortæller lidt om arbejdet bag filmen, samt trailers til nogle andre film, hvor Harryhausen levererede effekter. Det eneste man måske kunne være lidt muggen over er valget af DVD-coveret, der er ualmindelig kedelig i forhold til filmens originale plakat, der osede langt væk af fantastisk underholdning.

The Valley of Gwangi huserer uden tvivl på min personlige top tre over øglefilm, og den har kørt igennem DVD-afspilleren mindst en 10-15 gange inden for det første års tid. Så hvis du, ligesom mig, er vild med monstre og nægter at blive voksen, så skynd dig at få fingrene i denne herlige sag!

Anmeldt i nr. 78 | 13/04/2012

Stikord: Dinosaurer, Kæmpemonstre