Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Lost Boys

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Teengyseren The Lost Boys er primært seværdig af nostalgiske årsager, så hvis man ikke har set den før eller bare ikke synes, 80'er-film er det fede, er der ikke det helt store at komme efter.

The Lost BoysThe Lost Boys fra 1987 er egentlig ikke nogen særlig god vampyrfilm, om end jeg har en vis svaghed for den, men man må ikke undervurdere dens betydning for, hvordan vampyrer blev portrætteret op igennem 1990’erne – især synes den at have haft stor indflydelse på TV-serien Buffy the Vampire Slayer, der kørte mellem 1997 og 2003.

Filmen titel refererer naturligvis til J.M. Barries Peter Pan (1911), og akkurat ligesom Peter Pan og hans Lost Boys bliver vampyrerne i The Lost Boys naturligvis ikke ældre. En videre reference til Peter Pan er det faktum, at vampyrerne i The Lost Boys kan flyve, hvilket åbenbart er deres foretrukne måde at overraske deres ofre på.

Murder capital of the world
Velkommen til Santa Carla...

Velkommen til Santa Carla…

Men lad os lige tage et hurtigt kig på handlingen. The Lost Boys begynder, da Michael og Sam Emerson sammen med deres mor Lucy ankommer til den lille Californiske by Santa Carla. Forældrene er lige blevet skilt, og Lucy har nu valgt at flytte til Santa Carla for at bo hos sin far. Michael er den ældste af de to drenge, og skulle velsagtens forestille at være i slutningen af teenageårene, mens Sam er nogle år yngre. Allerede da de kører ind i byen slås den skumle undertone an, da drengene ser, at der bag på byens velkomstskilt er malet en grafittiindskrift, der udråber byen til “Murder capital of the world”.

.. Murder capital of the world.

.. Murder capital of the world.

Den lille familie ankommer til bedstefaderens hus. Bedstefaderen er en kæk gammel gubbe, der måske nok er op i årene, men bestemt ikke udbrændt, og han er i fuld gang med at forsøge at score en lokal enke. Så langt så godt – de to drenge forsøger at falde til, men tingene tager snart en dyster drejning.

I det lokale tivoli (Santa Carla har en klassisk boardwalk) får Michael øje på den smukke Star (Jamie Gertz), og i et forsøg på at vinde hende begynder Michael at hænge ud med den gruppe af bad boys, som Star også er sammen med. Det er en lille gruppe af slemme drenge på motorcykler, anført af David, der også lader til at være Stars kæreste. Hurtigt viser det sig dog, at de ikke er nogle helt almindelige utilpassede bøller, og inden Michael ved af det, er han en halvvampyr!

Fearless vampire killers
Velkommen til 80'erne - Corey Haim som Sam.

Velkommen til 80’erne – Corey Haim som Sam.

Heldigvis har Sam i mellemtiden lært brødrene Frog at kende. De to brødre Alan og Edgar Frog bestyrer deres forældres tegneseriebutik, og det første de gør, da de møder Sam er at give ham en vampyrtegneserie med beskeden om, at “den kunne redde dit liv”. Det tror Sam naturligvis ikke på, og da brødrene fortæller Sam, at Santa Carla er overrendt af vampyrer, tror han at de to jævnaldrende drenge har roterende fis i kasketten.

En alvorlig ung mand - Jason Patric som Michael.

En alvorlig ung mand – Jason Patric som Michael.

Da Michaels tilstand går op for Sam må han dog erkende, at der er noget om snakken, og snart har Sam sammen med Edgar og Alan dannet en lille gruppe af frygtløse vampyrdræbere. Sams mål er naturligvis at redde sin bror, hvilket Frog-brødrene siger, kan lade sig gøre, hvis de slår overvampyren ihjel. Samtidig ønsker Michael også at redde Star, der lige som han selv, er på vej til at blive vampyr.

Nu er problemet at finde overvampyren, og samtidig må Sam forsøge at kapere sin mors nye romance med videobutiksejeren Max. Hvordan det hele spænder af, hører I ikke fra mig, men jeg vil sige så meget, som at hvis du ikke gætter overvampyrens identitet inden det afsløres, ja så har du ikke din vampyrkundskab på plads.

Mellem to stole
Michael har fået øje på den smukke Star (Jami Gertz).

Michael har fået øje på den smukke Star (Jami Gertz).

Joel Schumacher er én af Hollywoods kvalitativt mest svingende instruktører. Han har lavet glimrende film som Falling Down (1993), The Client (1994), 8MM (1999) og den meget roste Veronica Guerin (2003), men han har også stået bag film som Batman & Robin (1997), følelsespornografien Dying Young (1991) og den mildest talt ringe Bad Company (2002). The Lost Boys falder ikke i den positive kategori, men det ville også være forkert at sige, at den skraber bunden. Schumacher afvikler sådan set handlingen kompetent, men desværre lader manuskriptforlægget en del tilbage at ønske.

Corey Feldman som Edgar Frog.

Corey Feldman som Edgar Frog.

Det store problem med The Lost Boys er, at den ikke kan beslutte sig for, hvad den skal være. Vil den være hip ungdomsgyser med fokus på gyset, eller vil den være en rendyrket gyserkomedie med oneliners og grin? Sammenblandingen af disse to ønsker er ikke faldet særligt heldigt ud, og generelt må det da også siges, at gyserkomedier som genre beset er utrolig svær.

Gyserdelen fokuserer naturligvis på David og hans slemme drenge, og her gentager Kiefer Sutherland den bad boy-rolle, som han havde haft året før i Rob Reiners Stand By Me. En anden genganger fra Stand By Me er Corey Feldman, der i The Lost Boys indtager rollen som Edgar Frog, der naturligvis er én af filmens komiske elementer.

Mudret genreblanding
David (Kiefer Sutherland) har styr på sin pige.

David (Kiefer Sutherland) har styr på sin pige.

En gyserkomedie kan godt fungere, hvis der er entydigt fokus på én af de to genreelementer, og den anden træder lidt i baggrunden, men her er de vægtet nogenlunde fifty-fifty, hvilket skaber en underlig mudret hybrid. Sam og Frog-brødrene farer rundt som paralleller til The Monster Squad (også fra 1987), mens vampyrerne bliver forsøgt portrætteret som uhyggelige. Det fungerer bare ikke optimalt, og problemerne bliver ikke bedre af, at vampyrerne som overnaturlige entiteter er mærkeligt udefinerede. De spiser og drikker almindelig mad og drikke samtidig med, at de også er vampyrer, og man kan ikke regne med, at de klassiske vampyrbekæmpelsesmidler fungerer.

Dette har også en effekt på jagten på overvampyren, men lige netop her forsøger manuskriptforfatterne at introducere et helt klassisk vampyrkarakteristika, der næsten øjeblikkeligt afslører bagmanden. Lige som genreblandingen i sig selv er mudret, er også vampyrerne uklart definerede, og det hjælper ikke. Og med hensyn til de hints, der kommer i løbet af filmen, så kommer jeg med tre her: Læg mærke til hvem der har produceret og executive produceret filmen, og læg så mærke til ét helt bestemt navn, der optræder.

All the damn vampires
Halvvampyr!

Halvvampyr!

Som sagt ender The Lost Boys med at være en noget halvhjertet affære, men jeg nævnte i indledningen, at filmen alligevel har fået betydning for, hvordan vampyrer bliver portrætteret. Her tænker jeg ikke kun på, at vampyrer bliver vist som nogle lidt seje bad boys, men også på deres rent fysiske fremtoning.

Vampyrerne skifter simpelthen udseende, når der i deres fulde vampire-mode, og dette udseende – med fortykket pande og kindben samt kontaktlinser – blev båret mere eller mindre uændret over i Buffy the Vampire Slayer-serien. Der kan i hvert fald ingen tvivl være om, at Buffy-seriens bagmand, Joss Whedon, har skævet kraftigt til The Lost Boys, da han skabte sin serie, og i øvrigt så vi lidt af den samme slags allerede i From Dusk Till Dawn fra 1996.

David i sin vampyrform.

David i sin vampyrform.

Rent skuespilmæssigt, så er der heller ikke meget at komme efter – personerne er de rene stereotyper, som det hører sig til i en film som denne, og især de yngre medvirkende overspiller på karakteristisk 80’er-facon i deres roller. Og ja, jeg tænker i meget høj grad på Corey Feldman.

Ikke desto mindre er lige præcis dette aspekt af filmen den eneste grund til, at jeg et eller andet sted har en svaghed for The Lost Boys. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det så klart er de komiske islæt, jeg synes er filmens stærkeste, og scenerne da drengene buser ind i kirken for at fylde deres feltflasker med vievand og går på vampyrjagt i blodsugernes hovedkvarter er fin underholdning. Bedst af alle er dog Sam og Michaels bedstefar, morsomt fortolket af Barnard Hughes, der da også får lov til at redde dagen (natten) og komme med filmens afsluttende kække kommentar: “One thing about living in Santa Carla I never could stomach.. all the damn vampires.” Så smiler man og tænker “ja, ok, det er da sjovt”.

Ingen stor vampyrfilm
Barnard Hughes som drengenes bedstefar.

Barnard Hughes som drengenes bedstefar.

Det var bare ikke dette, manuskriptforfatterne forsøgte at opnå med The Lost Boys. I stedet har man dem mistænkt for helt forsætligt at sætte sig mellem to stole, så de både kunne appellere til yngre og ældre teenagere. De unge kan identificere sig med Sam og Frog-brødrene og hægte sig fast i komediedelene, mens de lidt ældre kan identificere sig med Michael og hans udkårne Star og stadig synes, det hele er lidt spændende. Det lugter af kassetænkning, og det indvirker på filmens generelle kvalitet.

I sidste ende er The Lost Boys derfor ingen film, man skal gå til yderligheder af nogen art for at komme til at se. Den vil måske nok kunne fremkalde nostalgiske minder hos dem, der så filmen for år tilbage, men nogen stor vampyrfilm er den slet, slet ikke.

Til allersidst kan jeg lige bemærke, at en fortsættelse til filmen er undervejs. Den går direkte til DVD, og udkommer næste år.

3 stjerner

Titel: The Lost Boys
Instruktør: Joel Schumacher
Manuskript: Janice Fischer, James Jeremias & Jeffrey Boam efter historie af Janice Fischer & James Jeremias
Cast: Jason Patric (Michael Emerson), Corey Haim (Sam Emerson), Dianne Wiest (Lucy Emerson), Barnard Hughes (Grandpa), Edward Herrmann (Max), Kiefer Sutherland (David), Jami Gertz (Star), Corey Feldman (Edgar Frog), Jamison Newlander (Alan Frog)
Producere: Harvey Bernhard (producer), Mark Damon (co-executive producer), John W. Hyde (co-executive producer), Richard Donner (executive producer)
Foto: Michael Chapman
Klip: Robert Brown
Musik: Thomas Newman
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk (på DVD’en desuden dubbet til tysk)
Undertekster: Dansk, engelsk, tysk, svensk, finsk, norsk, hebræisk, polsk, tjekkisk, kroatisk, slovensk, græsk, ungarsk, islandsk, portugisisk
Produktionsland, år: USA, 1987
Produktionsselskaber: Warner Bros. Pictures
Distributør (DVD): Sandrew Metronome (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Vampyrer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *