The Lord of the Rings: The Battle for Middle-earth

4 minutters læsetid
The Lord of the Rings: The Battle for Middle-earth

Tolkiens roman The Lord of the Rings (1954-55) har været uhyre populær siden 1960’erne – så populær at mange computerspil er baseret på og inspireret af fortællingen. Det første spil baseret på en anden roman af Tolkien, The Hobbit (1937), udkom til C64 og Amstrad i 1982, og siden hen fulgte frem til 1994 hele 11 andre spil baseret på Tolkiens eventyr.

Peter Jacksons tre berømte film, der udkom i årene 2001-2003, udløste en ny bølge af computerspil, i alt 13 (inkl. spil til mobiltelefoner) i årene 2002-2006. Efterfølgende er The Lord of the Rings Online kommet til. Spillet udkom i 2007 og kører stadig i bedste velgående – nyeste udvidelse, Siege of Mirkwood, udkom i 2009.

Realtime strategy

Kort over Middle-earth ved kampagnestart.
Kort over Middle-earth ved kampagnestart.

Et af de mange spil, der udkom i perioden 2002-2006, er The Lord of the Rings: The Battle for Middle-earth. Spillet tilhører realtime strategy genren (RTS), hvorunder spil såsom Command & Conquer (1995), Warcraft (1994) og StarCraft (1998) hører.

Som spiller kan man vælge mellem to kampagner: Good campaign, Gondor og Rohan, eller Evil campaign, Isengard og Mordor. Fælles for begge kampagner er, at man mere eller mindre gennemspiller handlingsforløbet af eventyret og filmene.

Den gode kampagne starter i Morias miner, hvor man skal styre The Fellowship sikkert igennem og til sidst besejre den onde Balrog, mens den onde kampagne starter i Isengard, hvor man starter med ødelæggelsen af Fangornskoven.

Spillet er bygget op efter den klassiske RTS-skabelon: Byg en base og høst ressourcer, så du kan skabe en slagkraftig hær, som kan smadre fjenden, der også har en base i området. Typisk er der strategiske punkter i området, som kan indtages og derved give fordele til spilleren, for eksempel i form af ekstra tilgang til ressourcer eller en ny base. Der er såmænd ikke så meget nyt under solen på det område.

Fed feature!

Vælg dit område.
Vælg dit område.

En feature som dog er ganske glimrende er, at ens troppeenheder kan stige i grader og blive bedre, jo flere kampe de overlever. Man tager nemlig altid den overlevende hær fra den netop afsluttede mission med over til næste mission. Hvis man således sørger for at passe lidt på sine tropper, spiller strategisk og ikke bare kaster dem hovedkulds imod fjenden, bliver de faktisk bedre og bedre. Og skulle det ske, at man får et særligt kærligt forhold til et af sine units, kan man give dette et navn, således at man nemmere kan genkende det på slagmarken. Herligt!

Inden påbegyndelsen af en mission vises et interaktivt og ganske pænt kort over Middle-earth, og her vælger man mellem hver mission et landområde, man ønsker at angribe. Hver mission indledes med en lille introduktion leveret af enten Ian McKellen eller Christopher Lee, alt efter om man spiller ond eller god.

Følger handlingen i Tolkiens roman

Angreb på Helm's Deep.
Angreb på Helm’s Deep.

Som før nævnt følger man historiens handlingsforløb, som vi kender det fra Tolkiens fortælling og filmene, når man vel at mærke spiller den gode kampagne. Her skal man forsvare Rohan og Gondor mod Saurons onde styrker, og man skal forsvare Helm’s Deep og Minas Tirith mod enorme horder, der vælter frem mod murene.

Modsat skal man i den onde kampagne brænde alt ned på sin vej. Intet må overleve, og Helm’s Deep og Minas Tirith skal jævnes med jorden. Personligt synes jeg, det er ganske interessant at opleve en helt anden slutning på historien om Ringen end den, man jo så godt kender.

Gandalf angriber.
Gandalf angriber.

The Lord of the Rings: The Battle for Middle-earth har gennem licens tilladelse til at benytte sig af dele af filmenes materiale, og man ser derfor til tider ganske små klip fra filmene, når man skal vælge en ny mission. Samtidig har man brugt skuespillernes ansigter til at portrættere de forskellige karakterer, der optræder i spillet.

Karakterernes stemmer er ganske glimrende, selvom man dog godt kan høre, at de ikke stammer fra skuespillerne fra filmene. Dog er det som nævnt Ian Mckellen og Christopher Lee, der lægger stemmer til henholdsvis Gandalf og Saruman.

Fantastisk soundtrack

Baseopbygning.
Baseopbygning.

Spillets store force er dog det fremragende soundtrack, der brager ud gennem højtalerne, mens spillet står på. Musikken er Howard Shores samt af to andre komponister ved navn Bill Brown og Jamie Christophersen der, stærkt inspireret af Shores musik, har komponeret en del af musikken til spillet. Musikken er fremragende, og det er sjældent at man i kampens hede lægger så meget mærke til musikken, som man gør det i dette spil.

Spillet er grafikmæssigt ganske ok. Det udkom i 2004, og det kan man selvfølgelig godt se, men da det jo er et RTS-spil, som er en genre, der sjældent hører til de grafiktunge drenge, er det ikke her, man kan forvente sig det helt store. Eneste anke er dog, at spillet kun kan spilles ved maks. opløsning på 1400×1050, og da der, efter min mening, samtidig ikke kan zoomes tilstrækkeligt ud, føles det til tider som om, man ikke helt har det fulde overblik over spilområdet.

Mûmakil.
Mûmakil.

Interfacet er ganske intuitivt, og har man prøvet bare ét af de mange andre RTS-spil, der er på markedet, behøver man ikke slå op i manualen for at se, hvordan man skal agere med mus og tastatur. Det er ganske enkelt og ligetil at gå til – sådan som det skal være.

The Lord of the Rings: The Battle for Middle-earth er et aldeles glimrende spil, og jeg kan kun give det mine varmeste anbefalinger. Er du færdig med første del af StarCraft 2 (2010), og venter du bare på næste del, kan du jo tilbringe ventetiden med dette spil. God underholdning er garanteret!

4 stjerner
Titel: The Lord of the Rings. The Battle for Middle-Earth
Udvikler: Electronic Arts Los Angeles
Udgiver/år: Electronic Arts, 2004
Platform: PC/Windows
Genre: RTS

Anmeldt i nr. 62 | 13/12/2010

Stikord: J.R.R. Tolkien, Middle-earth

Skriv et svar

Your email address will not be published.