Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

The Little Book of Superman

The Little Book of Superman
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Little Book of Superman er en superflot hyldest til superhelte-ikonet over dem alle og bestemt værd at få fingrene i.

The Little Book of SupermanSuperman har aldrig været min personlige favorit blandt de utallige superhelte, også selvom jeg har tegneserier og set film om den første rigtige superhelt.

Jeg fortrækker mine superhelte med fejl og mangler, der trods alt gør dem mere menneskelige. Superman er nærmest for perfekt, men der er alligevel noget ved figuren, der bliver ved med at fascinere, selv mange år efter han første gang dukkede op. Det er som at se et moderne folkeeventyr, der formår at bevare magien i sig.

Kunstbogen The Little Book of Superman fra DC Comics og Taschen bevidner den fascinationskraft, der ligger i Superman og udforsker de sidste 75 års tegneseriekunst, der viser den kunstneriske udvikling af figuren.

Superman-kunst gennem tiderne

Som tilfældet var med de andre The Little Book of-bøger om Supermans venner Batman og Wonder Woman, har forfatteren Paul Levitz leveret et forord om, hvorfor verden stadig holder af den fantasi, der er Superman. Levitz kommer fint omkring de betragtninger.

Bogen viser over syv årtiers tegneseriekunst og andet Superman-relateret stof, opdelt i kapitlerne The Golden Age (1938-1956), The Silver Age (1956-1970), The Bronze Age (1970-1984), The Dark Age (1984-1998) og The Modern Age (1998-2010).

Fra de kulørtee og glade historier til de mere modne historier, der stadig handler om superheltens evige kamp for retfærdighed og beskyttelse af Jorden. Reproduktionerne af de mange fantastiske tegninger er af høj kvalitet – som sædvanlig, når man har med bøger fra forlaget Taschen at gøre.

Der er bidrag fra bl.a. Joe Shuster (den oprindelige Superman-tegner og -medskaber), Jack Burnley, Curt Swan (en af de allerbedste Superman-tegnere), Carmine Infantino, Neal Adams, John Byrne, Frank Quitely og vores egen Teddy Kristiansen.

Der er også billeder fra de mange film – de gamle live action-film med Christopher Reeve og de stadig fantastiske Fleischer-tegnefilm. Selvom man ikke læste selve tegneserierne, har man sandsynligvis på et eller andet tidspunkt i sit liv oplevet Superman, og det siger noget om figurens betydning i popkulturen.

Superman er efter 75 år stadig aktiv i vores kultur, her for tiden især på grund af DC-filmene med Henry Cavill i rollen.

Supergod bog for Superman-fans

The Little Book of Superman bør være på enhver Superman-fans og almen tegneseriefans boghylde. Bogen har en udsøgt samling af billeder, der perfekt illustrerer figurens utrolige evolution gennem årene. Superman er en af den slags popkultur-ikoner, der vitterligt er usårlig og som vil være her, ligeså længe der er intelligent liv på kloden.

5 stjerner

Titel: The Little Book of Superman
Forfatter: Paul Levitz
Forlag: Taschen
Format: Hardcover
Udgivelsesår: 2015
Sideantal: 196 sider

Anmeldt i nr. 133 | 13/11/2016

Stikord: Superhelte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>