Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Incredible Shrinking Man

The Incredible Shrinking Man
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Incredible Shrinking Man er en science fiction-film af den type, der både formår at fortælle en underholdende historie og bringe store tanker til bords. Den har fuldt fortjent fået klassikerstatus.

The Incredible Shrinking ManJack Arnolds The Incredible Shrinking Man er blevet én af de helt store science fiction-klassikere, helt oppe på linje med f.eks. Robert Wises The Day the Earth Stood Still (1951), omend i en lidt anden boldgade.

Klassikerstatussen er da også fuldt fortjent, for filmen er et af de relativt sjældne eksempler på en science fiction-film, der tager sig selv og sin præmis alvorligt, indeholder seriøst tankegods og
leverer et alvorligt, eksistentielt budskab. Alt sammen uden at komme til at virke selvhøjtidelig.

Manden der blev mindre

Filmen er en filmatisering af Richard Mathesons roman The Shrinking Man, der udkom i 1956, og det var Matheson selv, der stod bag manuskriptet til filmatiseringen. Af samme grund forholder filmen sig nogenlunde tro overfor forlægget, omend filmen dropper romanens fragmenterede fortælleform til fordel for en traditionel, lineær fortælling.

Ved filmens begyndelse er Scott Carey (Grant Williams) og hans kone Louise (Randy Stuart) på ferie. De har lånt Scotts brors båd og ligger og soler sig, da Scott sender Louise nedenunder for at hente en øl.

Mens Louise er under dæk, passerer en mærkelig tåge båden og efterlader nogle mærkelige partikler på Scotts hud. Han børster dem væk og hele affæren er snart glemt.

Et halvt års tid senere lægger Scott mærke til, at hans tøj lader til at være for stort. Indledningsvist skyder han skylden på renseriet, men ret hurtigt får han en mistanke om, at han ikke alene taber sig, men også bliver lavere.

Selvom hans læge til at begynde med affejer Scotts frygt som den rene dårskab, går der ikke længe, før både lægen og Louise må erkende, at Scott har ret: Han bliver stille og roligt mindre, dag for dag.

Processen og konsekvenserne

Forklaringen på, hvorfor Scott Carey begynder at skrumpe er en gang vrøvl om en kombination af radioaktivitet (den mystiske tåge) og noget insektmiddel, Scott for nyligt blev udsat for. Men forklaringen er også ligegyldig, for det er ikke videnskaben omkring fænomenet, der optager Matheson.

I filmen, som i bogen, er det processen i sig selv og ikke mindst konsekvenserne af den, Matheson er interesseret i: Hvad betyder det for Scott Carey, at han langsomt men sikkert bliver mindre?

Første del af filmen udspiller sig mestendels som et drama, hvor Scotts liv som ægtemand og forsørger lige så stille går i opløsning i takt med, at han bliver mindre. Hans frygt og frustrationer omsættes i temperament og går ud over Louise fra hvem Scott uafladeligt bliver mere og mere fremmedgjort.

En særligt mindeværdig scene foregår efter at noget tid er passeret, siden vi sidst så Scott og Louise. Hovedparten af scenen er filmet fra én indstilling, hvor vi ser ryggen af en lænestol, som vi forstår, at Scott sidder i, mens hans bror forsøger at overtale ham til at sælge sin historie.

Først ved samtalens afslutning klippes til en ny indstilling, hvor vi nu ser Scott sidde i lænestolen som var han et lille barn. En ualmindelig enkel og elegant udtænkt scene, hvor ventetiden, mens vi ser lænestolen bagfra, bygger spændingen op til den næsten ulidelige. Samtidig understreges det groteske i Scott og Louises situation.

Fanget i kælderen

Scotts tyranni bliver blot værre og værre, selvom det en kort overgang synes at lysne, da lægerne formår at stoppe formindskelsesprocessen. Det er imidlertid en stakket frist, for snart begynder Scott igen at skrumpe, og da vi igen møder ham, bor han i et dukkehus i stuen – på én gang splittet mellem ønsket om at begå selvmord og håbet om, at lægerne finder en kur.

Men Scotts situation tager endnu en drejning, da Louise ved et uheld lukker katten ind i huset, mens hun selv skal ud. For Scott er katten blevet et kolossalt monster, og det lykkes ham med nød og næppe at søge tilflugt i kælderen. Her er han til gengæld nu fanget, mens Louise tror, at han er blevet ædt af katten.

Resten af filmen finder sted i kælderen, der for Scott er blevet et landskab af enorme dimensioner – han er nu så lille, at han uden problemer kan være i en stor tændstikæske. Scotts udfordring er nu ikke bare at finde mad, men også at overleve andre farer – herunder en almindelig husedderkop, der for Scott fremstår som et uhyre.

Ingen slutning i syne

Fortællemæssigt er The Incredible Shrinking Man en uforløst affære, hvor der ikke på sædvanlig Hollywood-facon slås en pæn knude på historien til sidst. Det er naturligvis helt tilsigtet, for der naturligvis ingen happy end i syne her, endsige nogen end overhovedet.

For vi forlader Scott, netop som han har affundet sig med sin skæbne og endelig har fundet den ro, som han ikke kunne finde tidligere. Han er klar over, at han vil fortsætte med at skrumpe, men som han siger: For Gud findes der ikke noget “intet”.

Med denne religiøst-eksistentialistiske tanke går Scott sin uvisse fremtid i møde, og her slutter filmen…

Ikke overraskende måtte Jack Arnold kæmpe for at beholde denne slutning, for bagmændene hos Universal så naturligvis gerne en traditionel slutning, hvor videnskabsfolkene finder en kur og alt er fryd og gammen.

Maskulin identitet og normalitet

The Incredible Shrinking Man fungerer på flere niveauer. Den fungerer som en underholdende science fiction-historie i sig selv, den fungerer som effekt-film (og taget i betragtning, hvor gammel filmen er, er effekterne dybt imponerende) og så fungerer den også på et symbolsk og metaforisk niveau.

Det er kun de bedste science fiction-film, der på den måde fungerer på alle niveauer, både hver for sig og samlet, men der er ingen tvivl om, at historien om Scott Carey er mest interessant, når man også aflæser symbollaget.

Her bruger Matheson – i roman såvel som film – motivet med den skrumpende mand som en måde at undersøge spørgsmålet om maskulin identitet og normalitet: Hvad vil det sige, at være en mand, og hvad er konsekvensen, hvis nogle af disse træk – fysisk størrelse, rollen som forsøger – pludselig ændrer sig.

Konsekvensen af formindskelsesprocessen på Scotts rolle som elsker berøres ikke eksplicit i filmen – den er trods alt fra 1957 – men ligger ikke desto mindre og lurer lige under overfladen, bl.a. i scenen, hvor Scott flygter fra huset og møder dværgen Clarice.

Her understreges også normalitetsbegrebets udflydende grænser, for det er dværgen Clarice, der arbejder i et freakshow i et cirkus, der må overbevise Scott om hans grundlæggende normalitet – uanset hans størrelse.

I romanen og filmen skrumper Scott Carey, men i princippet kunne Matheson lige så vel have skrevet en bog, hvor hovedpersonen havnede i rullestol som følge af et trafikuheld. Mange af de centrale spørgsmål ville have været de samme.

Dybt imponerende effekter

Det er altid en udelt fornøjelse at se en film eller læse en roman, der pakker væsentlige spørgsmål og temaer ind i en tillokkende indpakning. Det gør The Incredible Shrinking Man.

Både Grant Williams og Randy Stuart yder en fin indsats, filmen er regulært underholdende – stedvist uhyggelig – og så er den teknisk dybt imponerende. I dag er det selvfølgelig nemt at pege på alle de steder, hvor effekterne halter en smule, men man skal lige huske på, at The Incredible Shrinking Man har 60 år på bagen!

Det taget i betragtning er effekterne virkelig imponerende, særligt hele den del af filmen, der foregår i kælderen under Scott og Louises hus.

Fuldt fortjent klassikerstatus

The Incredible Shrinking Man har fuldt fortjent fået sin klassikerstatus, og man kan kun frygte for den remake eller nyfilmatisering, der sidst var snak om kort før Mathesons død i 2013.

En remake eller nyfilmatisering af romanen skal i hvert fald være overordentlig god for overhovedet at kvalificere sig til en sammenligning med den originale film.

6 stjerner

Titel: The Incredible Shrinking Man
Dansk titel: Manden der blev mindre
Instruktør: Jack Arnold
Manuskript: Richard Matheson efter hans egen roman The Shrinking Man (1956)
Cast: Grant Williams (Scott Carey), Randy Stuart (Louise Carey), April Kent (Clarice)
Producere: Albert Zugsmith (producer)
Klip: Albrecht Joseph
Musik: Irving Getz, Earl E. Lawrence, Hans J. Salter, Herman Stein
Spilletid: 81 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, tjekkisk, hollandsk, ungarsk, polsk
Produktionsland, år: USA, 1957
Produktionsselskaber: Universal International Pictures
Distributør (DVD): Universal
Udgave/region: 2

Stikord: Filmatisering, Formindskelse

Anmeldt i nr. 136 | 13/02/2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>