Eva Hazra
Ingen kommentarer

The Hunger Games

The Hunger Games
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Hunger GamesLad ikke The Hunger Games ’teen-genre-lit-sensation’etiket, der nu klistrer fast i kraft af filmatiseringen, afholde nogen, der ikke ligefrem falder ind i aldersgruppen 13-18 år fra at læse Suzanne Collins’ spændende og dystopiske thriller.

Den primære målgruppe, unge fra 13-18, reflekterer mere bogens læsevenlighed og ikke nødvendigvis indholdet. Sagt med andre ord. Bogen er a damn good read! Stephen King er fan. Filminstruktøren Gary Ross ligeledes. Ross fik bogen anbefalet af datteren og begyndte at læse en fredag aften kl. 22.00. Tre timer senere var han færdig og et par dage senere var han på vej til England for at mødes med filmproducenten. Han MÅTTE instruere filmudgaven!

Tv-zapning kan medføre kreativitet!

Undertegnede kunne heller ikke lægge bogen fra sig og inden ugen var omme, havde jeg galopperet igennem de to andre bøger i trilogien, Catching Fire (2009) og Mockingjay (2010).

Idéen til The Hunger Games blev støbt en aften, hvor Collins zappede hjerneløst mellem forskellige TV-kanaler. Reality-TV smeltede sammen med optagelser af unge soldater involveret i Irakkrigen og udviklede sig til det ultimative reality-overlevelsesshow, The Hunger Games. Med den græske myte om Theseus som inspiration for en ung modig kvindelig heltinde og den romerske gladiatorarena som ramme, blev kimen lagt.

The Hunger Games serverer en skræmmende fremtidsvision i form af en blodig dyst med 24/7 live TV-dækning, der følger 24 moderne gladiatorer, der bekæmper hinanden til døden i en lukket arena. Alle er dømt til døden bortset fra én. Vinderen. Der er ingen runner-up’-pladser. Vinderen kan glæde sig til en lottovinders tilværelse uden bekymringer som sult og fattigdom

It’s showtime

Deltagerne i dette årlige mareridt findes i de 12 distrikter, der udgør Panem, tidligere kendt som Nordamerika. De Forenede Stater er væk. Panem er underlagt et totalt diktatur, styret af det TV-dominerede statsapparat, ledet af den iskolde Præsident Snow og forankret i den luksuriøse og overfladiske storby, the Capitol.

Et tidligere oprør mod the Capitol, på grund af sult og nød i distrikterne, blev slået hårdt ned, og straffen for det voldelige opgør blev stiftelsen af The Hunger Games. Som et årligt minde om forsoningsaftalen mellem the Capitol og de involverede distrikter, udvælges der to deltagere, eller “tributes” hvert år: Én af hver køn mellem12 og 18 år udvælges til konkurrencen under en lotterilignende ceremoni kaldet The Reaping (høsten). Navnene bliver trukket op tilfældigt.

Det er under ’høst’-ceremonien for det 74. Hunger Games, at læseren stifter bekendtskab med 16-årig Katniss Everdeen. Hun bor i det fattige distrikt 12, kendt for sin produktion af kul. Da Katniss oplever, at navnet på søsteren Prim på 12 år bliver trukket ud, melder hun sig straks som erstatning for Prim. Noget der er ganske uhørt. Hvem melder sig frivilligt til den sikre død? Måske en der har udviklet gode overlevelsesinstinkter gennem en barndom præget af tab, sult og det tunge ansvar at være tvunget til at være den primære familieforsørger i en tidlig alder?

Den desperate situation kompliceres af, at den anden kandidat fra distrikt 12, bagerens søn Peeta (ja, man tænker straks på pita brød!), reddede hende fra at dø af sult for mange år siden. Da de udvalgte deltagere bliver fragtet til the Capitol i et luksustog er Katniss allerede klar over, at venskaber og alliancer i arenaen kan være valget mellem liv eller død.

PR-agent, mentor og alkoholiker: Mød Haymitch

Det er under togrejsen, at Katniss og Peeta møder Haymitch, distrikt 12’s eneste vinder. Han er mentor, træner, rådgiver, PR-agent og alkoholiker. Haymitch prøver at sælge parret fra distrikt 12 overfor sponsorer og de rige borgere i the Capitol, der fejrer The Hunger Games med fester, parader og væddemål.

Der er masser af præ-konkurrence-udsendelser med makeovers, interviews, og updates. TV-kameraerne kører hele tiden i opbygningen til en åbningsceremoni i bedste OL-stil. De usympatiske holdninger fra Capitol-borgerne er stillet skarpt op imod den forfærdelige situation, de 24 unge deltagere befinder sig i. Det er den groteske kontrast mellem de velstillede og forfængelige borgere stillet op overfor de unge menneskers ubarmhjertige skæbner, der giver bogen kant og spænding.

Spyd, pile og muterede hvepse

Arenaen, konstrueret af et team ledet af Gamemasteren, Seneca Crane, er designet til at dø i, og der bliver serveret grusomme, blodige og foruroligende scener. Hvis det bliver for stille og kedeligt sørger Gamemasteren for yderlige underholdning med eksplosioner, muterede dyr, og ekstreme situationer, der tvinger deltagerne til at kæmpe mod hinanden.

Deltagerne slås blandt andet ihjel med spyd, pile, slag, mutanthvepse og giftige bær. I tidligere Hunger Games er deltagerne døde på grund af giftige slanger, kulde og tørst. På trods af de voldelige dødsfald i arenaen er bogen ikke oversvømmet med grafiske og grusomme detaljer. Collins’ skrivestil er ligetil, intens og er tilsat en tør humør.

Suspense og tempo bygges op omkring Katniss. Det er hendes fortælling, i første person, der fører læseren igennem bogen og overlevelsen i arenaen. Når overlevelsens instinkt forvandles til en erkendelse af, at hun også finder noget, hun er villig til at dø for, er bogen ikke til at lægge fra sig. Tempoet daler herimod slutningen, hvor der lægger op til fortsættelsen Catching Fire.

Reality-TV’ets morbide tidsalder

Kampen for overlevelse som menneskelige jagtbytte er et tema, der er set før. Battle Royale (2000) og The Running Man (romanen fra 1982 og filmen fra 1987) berører elementer fra det samme mareridt, men The Hunger Games er skrevet i en tid, domineret af reality-TV, hvor underholdningsværdien ikke ligger i deltagernes successer men derimod i deres lidelse.

Collins’ unge fans er vokset op med realityshows som en del af deres kulturelle bagage, hvor de kan sidde på sidelinjen og nyde deltagernes op- og nedture. Heri ligger den forfærdelige fascination af reality-TV: Seerne kan se det, deltagerne ikke kan.

I den realitykultur, der dominerer vores skærme, bliver unge mennesker eksponeret, ydmyget og kastet ud i deres 15 minutters berømmelse – og seerne lapper det i sig! The Hunger Games er dermed aktuel sci-fi, hvilket gør det interessant at se, om 10 år, om the odds are still in it’s favour. Bogen er under alle omstændigheder fremragende underholdning.

5 stjerner

Titel: The Hunger Games
Forfatter: Suzanne Collins
Forlag: Scholastic
Udgivelsesår: 2008
Sideantal: 445

Anmeldt i nr. 78 | 13/04/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *