Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Happening

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The HappeningM. Night Shyamalans seneste film har mange gode idéer, men fungerer desværre ikke som helhed. Vi kommer aldrig til at holde af hovedpersonerne, og instruktøren underminerer de rædselsvækkende begivenheder, fordi han insisterer på at forklare dem.

På nær Lady in the Water fra 2006 har jeg set alle M. Night Shyamalans film siden The Sixth Sense (1999), og må blankt erkende at tilhøre den ret lille skare, der næsten konsekvent godt kan lide mandens film. The Happening er den første, jeg har alvorlige forbehold ved, og det skyldes bl.a., at Shyamalan begår en klassisk horrorfilmfejl: han forklarer.

Masseselvmord

Selvmord med hårnål

The Happening starter i New York, hvor to veninder sidder på en bænk i Central Park. Pludselig opdager den ene af kvinderne, at folk opfører sig mærkeligt omkring dem: de er stoppet op, og står helt stille. I det fjerne høres et skrig. Også kvindens veninde opfører sig mærkeligt, og taler usammenhængende. Scenen slutter brat, da veninden tager sin hårnål, og stikker den i halsen på sig selv. Men dette er ikke en isoleret hændelse. På en byggeplads i nærheden af Central Park begynder kontruktionsarbejderne at kaste sig ud fra bygningen som lemminger.

Scenen skifter til Philadelphia, hvor vi introduceres for biologilæreren Elliot Moore (Mark Wahlberg), der er filmens hovedperson. Da nyhederne begynder at løbe ind om et kemisk terrorangreb på New York, beslutter Elliot sig for at tage ud på landet sammen med konen Alma (Zooey Deschanel), vennen Julian (John Leguizamo) og Julians datter Jess (Ashlyn Sanchez). Godt nok befinder de sig langt fra New York, men de vil stadig gerne væk fra storbyen Philadelphia – i tilfælde af, at der skulle komme angreb dér.

Inden de tager afsted, har vi igennem et TV-indslag fået forklaret, at et kemikalie sætter det menneskelige overlevelsesinstinkt ud af kraft, og får mennesker til at begå selvmord. Undervejs i toget hører vores hovedpersoner nyheder om, at der har været angreb andre steder, og pludselig stopper toget midt ude i ingenting: togpersonalet har mistet al kontakt med omverdenen. På en café i en lilleby, hvor alle passagererne har søgt hen, hører de i TV, at teorien omkring et terrorangreb er skrottet: fænomenet optræder kun i det nordøstlige USA, og forekommer nu i mindre og mindre samfund.

Naturen som skurk

Konstruktionsarbejdere kaster sig ud fra bygningen

Nu starter en panisk udvandring fra den lille by, idet folk forsøger at komme uden for området, hvor fænomenet foregår. Samtidig begynder Elliot at mistænke naturen for at stå bag. På dette tidspunkt er vores lille gruppe af hovedpersoner reduceret til Elliot, Alma og den lille pige Jess, for Julian er imod alle odds taget tilbage til Philadelphia for at finde sin kone.

Præcis hvordan det videre spænder af, skal jeg ikke afsløre for meget af her, men fænomenet er ikke slut. Elliot, Alma og Jess ender på en øde beliggende gård, hos den stærkt mistroiske Fru Jones (Betty Buckley). Elliot og Almas forhold skranter, har vi fået at vide tidligere i filmen, og mon ikke begivenhederne nok skal forny båndet mellem dem? Hvis ellers de overlever.

Upræcis karaktertegning

Elliot (Mark Wahlberg) og Alma (Zooey Deschanel)

The Happening er den type film, der irriterer mig grusomt: et kanongodt koncept, der desværre udvandes af forklaringer. Denne gang er Shyamalan desuden ude i et ærinde, der er en anelse for banalt for min smag. Alle mandens film er stærkt moralske, og det har jeg ikke noget problem med, og jeg har for så vidt heller intet imod en morale omkring, at vi skal behandle naturen ordentligt. Problemet er, at The Happening er så uendelig gennemskuelig og forekommer langt mindre ambitiøs og kompleks end nogle af Shyamalans andre film. Signs (2002) havde trosmæssige og eksistentielle problemer i centrum af sin historie, mens The Village (2004) havde sociologiske og samfundsmæssige temaer koblet sammen med en fin kærlighedshistorie. The Happening har naturen sat over for en konflikt mellem et ægtepar, der desværre aldrig bliver vedkommende nok til, at vi bekymrer os specielt meget om dem.

Sidstnævnte er ikke, som det ellers er blevet hævdet mange steder, Mark Wahlbergs skyld. Jeg mener ikke, han er helt så dårlig, som mange vil gøre ham til, men det skal da siges, at han ikke just yder en formidabel præstation. Han mangler ganske enkelt pondus i rollen. Jeg undrer mig over, at den fine John Leguizamo bliver castet i en mindre birolle, mens Wahlberg får en bærende hovedrolle – men det er nok pengefolkene, der har talt her.

Den egentlige grund til, at vi aldrig rigtig kommer til at holde af hovedpersonerne – på nær den lille pige – er, at Shyamalan overhovedet ikke giver os nogen grund til det. Hans karaktertegning, der normalt er skarptskåret, er her løs og upræcis, og der er alt for få scener, der tillader os at lære personerne at kende.

Forklaringer underminerer rædslen

TV'et som kilde til information

Filmens største fejl er imidlertid, at den skal klistre en forklaring på det, der foregår. Selv om tanken om, at naturen er ude på at slå os ihjel, er ganske uhyggelig, så er det en klassisk misforstået mekanisme i horrorfilm, at rædslen skal forklares. I nogle gyserfilm og romaner er det okay, at begivenhederne bliver forklaret, men i andre tilfælde højnes rædslen ved, at forklaringen udebliver. The Happening havde været bedre, hvis forklaringerne var skrottet, og Shyamalan koncentreret sig om at fortælle, hvordan hovedpersonerne håndterer en umulig situation. Det er bl.a. af samme årsager, at Romeros klassiske zombiefilm fungerer så godt – her er forklaringerne holdt på et minimum, og bliver maksimalt til panisk gætværk fra myndighedernes side. Forklaringerne bliver aldrig bekræftet, og den præcise årsag efterlades således usikker. I The Happening får vi – bl.a. også gennem Shyamalans filmsprog – sikkerhed for, at det vitterligt er naturen, der står bag.

Dette betyder bl.a., at begivenhederne rent visuelt tager udgangspunkt i, at vi ser billeder af træer og græs, der rusker i vinden – den eneste plausible måde for Shyamalan at vise os faren på, men temmelig corny ikke desto mindre.

Endnu en isnende uhyggelig scene

Det er dybt frustrerende, for det skorter ikke på isnende scener i The Happening. Alene åbningsscenen, hvor kvinden stikker sin hårnål i halsen på sig selv, er dybt foruroligende, og det samme gælder den umiddelbart efterfølgende sekvens, hvor byggearbejderne kaster sig ud fra højhusbyggeriet. En scene noget længere inde i filmen er lige så rædselsvækkende – her kommer en bil kørende ned ad en gade, hvor træerne er fyldt med lig af folk, der har begået selvmord ved hængning.

Disse dybt effektive scener undermineres desværre næsten totalt af plottets insisteren på at forklare os, hvad der foregår, og af at vi ikke bekymrer os synderligt om hovedpersonerne. Desuden er forklaringen i sig selv temmelig halvhjertet: selv hvis et kemikalie sætter folks overlevelsesinstinkt ud af spil, er det jo ikke det samme som at det aktivt burde drive folk til selvmord. Alt i alt er det dybt utilfredsstillende, og det går ud over helhedsoplevelsen.

Terrortematik

Træer, der blæser i vinden. Knap så uhyggeligt.

Tematisk har The Happening en del til fælles med nogle af instruktørens tidligere film. Tilbage i Signs så vi allerede 9/11-referencer i anvendelsen af TV som hovedkilde til nyhederne om, hvad der foregår omkring hovedpersonerne. Terrorovertonerne er endnu tydeligere i The Happening, og her fanger Shyamalan faktisk ret godt den paniske forvirring, der prægede verden omkring den 11. september 2001. Derudover leger Shyamalan med temaer som menneskelig isolation, idet naturgiften i løbet af handlingen kan udløses af færre og færre personer. I begyndelsen sker det kun, hvor mange mennesker er samlet; henimod slutningen er én person nok til at fremprovokere et angreb. Koblingen af terrorfrygt med frygt for andre mennesker og isolation er ganske udmærket tænkt, men også underudviklet. Menneskers isolation er naturligvis også et emne, Shyamalan har udforsket før – så langt tilbage som The Sixth Sense.

The Happening har mange gode idéer, der bare ikke udnyttes godt nok, og filmen fremstår mærkeligt halvfærdig – som om den er blevet hastet igennem manuskriptfasen. Den obligatoriske twist-slutning – som ikke er en rigtig twist i stil med Shyamalans tidligere film – ser man komme på lang afstand, men på dette tidspunkt har man for længst opgivet håbet om, at filmen får en tilfredsstillende afslutning.

Man kan roligt se The Happening for dens lille håndfuld decideret grufulde scener, som vitterligt fungerer glimrende som enkeltscener, men forventer man en film, der fungerer som helhed, er The Happening en skuffelse.

The Happening er venligst stillet til rådighed af SF Film.

2 stjerner

Titel: The Happening
Instruktør: M. Night Shyamalan
Manuskript: M. Night Shyamalan
Cast: Mark Wahlberg (Elliot Moore), Zooey Deschanel (Alma Moore), John Leguizamo (Julian), Ashlyn Sanchez (Jess), Betty Buckley (Mrs. Jones)
Producere: Barry Mendel (producer), Sam Mercer (producer), M. Night Shyamalan (producer), Jose L. Rodriguez (co-producer), John Rusk (associate producer)
Foto: Tak Fujimoto
Klip: Conrad Buff IV
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk
Produktionsland, år: USA/Indien, 2008
Produktionsselskaber: Barry Mendel Productions, Blinding Edge Pictures, Spyglass Entertainment, Twentieth Century-Fox Film Corporation, UTV Motion Pictures, UTV
Distributør (DVD): SF Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/12/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *