Christian Bogh
3 kommentarer

Santa Jaws

Santa Jaws
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Glædelig bagjul! Lettere forsinket sætter Christian Bogh hajtænderne i julehajfilmen Santa Jaws. Ho! Ho! Ho!

Santa JawsAntallet af julefilm stiger år efter år. Sjovt nok op til jul. Derfor findes der i dag julefilm inden for nærmest alle genrer.

Naturligvis er antallet af julekomedier og romantiske julefilm klart størst. Det er dem, vi alle hygger os ved. Det kunne være It’s a Wonderful Life (1946) eller White Christmas (1954), hvis man er til de lidt ældre film. Eller Home Alone (1990) og Scrooged (1988), hvis man er til de lidt nyere klassikere.

Der er dog opstået en ret stor mængde julefilm inden for horrorgenren, begyndende med den fabelagtige Black Christmas fra 1974 (som fik en remake i både 2006 og 2019) og You Better Watch Out (1980).

Det er blevet til både rigtige gys og de lidt mere lattermilde gys som Jack Frost (1997) og Santa’s Slay (2005), og selv Danmark er med i legen med One Hell of a Christmas fra 2002 med en ung Thure Lindhardt i en af hovedrollerne.

Og skal vi ikke glemme det som denne anmeldelse handler om – nemlig hajfilmgenren.

Julehajfilm

Her er der ikke mindre end tre julehajfilm indtil videre. De to første Snow Shark: Ancient Snow Beast (2011) og Avalanche Sharks (2014) er nok mere snehajfilm end julehajfilm, ikke mindst fordi Avalanche Sharks foregår under en spring break, som jo nok nærmere er forår end jul.

Men den tredje derimod. Det er en rigtig julefilm. Og ikke kun på grund af titlen: Santa Jaws.

Firedobbelt hajmester

Personen bag filmen er lidt af et særsyn. Ikke kun fordi vedkommende har instrueret ikke mindre end fire hajfilm – kun overgået af Anthony C. Ferrante, der er manden bag fem af de seks Sharknado-film) og den russiske instruktør Sergey A. som også har instrueret fem hajfilm plus to hajkortfilm – alle sammen DTY (direct-to-YouTube).

Instruktøren bag Santa Jaws er tillige en kvinde. Det er lidt af et særsyn – ikke bare i horrorgenren men i høj grad også i hajfilmgenren. Der er pt. kun fire kvinder, der har instrueret en eller flere hajfilm. De fire dækker kun otte ud af de 158 hajfilm, der er produceret indtil videre.

Instruktøren hedder Misty Talley og er amerikaner. Jeg har haft den fornøjelse at interviewe hende til min kommende bog om hajfilm, men det er en anden historie.

Misty begyndte med at lave kortfilm, hvoraf én, Ten to Sing, blev udtaget til Cannes Shorts Corner i 2013. Hun har også arbejdet som klipper. Hun har klippet både hajfilm (Ghostshark, 2013) og film som Jeepers Creepers 3 (2017) foruden en række jule-tv-film, herunder A Christmas Wish (2019), A Christmas in Louisiana og Christmas in Mississippi (2017).

Så julefilm og hajfilm er ikke nyt for hende. Derfor er det jo oplagt at lave en julehajfilm.

Magisk pen

Filmen begynder lige op til jul. Her er unge Cody (Reid Miller) ikke meget for at skulle holde juleaften med sin familie. Han vil meget hellere en tur til den årlige comic book festival. For Cody er udover at være skoleelev, nemlig tegneserietegner.

Specielt gysertegneserier er hans ting, hvor Cody tegner og hans ven Steve (Hawn Tran) skriver manus.

Desværre er Cody også glad for at tegne andre ting. Og det giver ham ofte lidt problemer. Og ganske rigtigt. En lidet flatterende tegning af skolens rektor, som Cody har lagt på nettet, giver ham stuearrest. Så ingen comic book festival til Cody.

Cody bliver sur og bliver sendt på sit værelse. Her finder han en julegave fra sin bedstefar: En gammel fyldepen med en tysk inskription på låget af æsken.

For den tyskkyndige er det tydeligvis en advarsel om, at pennen er noget særligt, men da Cody ikke kan tysk, opdager han det ikke. Han bruger pennen til at tegne videre på sin nyeste tegneserie – om Santa Jaws, en haj med nissehue og skarpe tænder. Imens han tegner, ønsker han, at hans familie var borte…

Næste dag er familien… ikke borte. Men på den årlige morgenjulefisketur med bedstefar, bliver bedstefaren angrebet af en haj. Og nu er Cody sikker på, at det må være hans haj fra tegneserien, for hajen har en nissehue på sin finne.

Naturligvis er der ingen, der tror på Cody, og nu bliver hans familie spist af Santa Jaws – en for en. Til slut må Cody mande sig op, og sammen med sine venner (og den lækre nye pige fra skolen) tager han kampen op, så de kan få familien tilbage og reddet julen.

Velkendt terræn

Har du set Home Alone filmene, vil du føle, at du er i velkendt terræn. Men der er en række ret fede tilføjelser.

Hajen naturligvis, men også det, at Cody kan tegne ting ind i filmen. Desværre er han ikke så heldig – der er lidt Wishmaster (1997) over det: Man skal være varsom med, hvad man ønsker sig. For det resulterer blandt andet i, at hajen får en sukkerstok som horn, og knuste julekugler som spidse tænder.

Filmen er direct-to-tv og produceret til SyFy Channel, som de andre tre Misty Talley har lavet, og det bærer den naturligvis præg af. Når man tænker på, at den er skudt på ca. 14 dage og med et forholdsvist lille budget, så har Misty faktisk fået en rimelig ok og underholdende film ud af det.

Ja ja – CGI-effekterne er gyselige, men det opvejes af den hyggelige stemning og en ret ok kemi blandt skuespillerne, som tæller robuste navne som Jim Klock i rollen som faderen (Green Book, 2018, True Detective, 2014, Wounds, 2019, Scream Queens, 2015-18) og Carrie Lazar som moderen (Magnificent Seven, 2016, Jeepers Creepers 3, 2017, m.fl.).

3 stjerner

Titel: Santa Jaws
Instruktør: Misty Talley
Manuskript: Jake Kierman
Cast: Reid Miller (Cody), Courtney Lauren Cummings (Jena), Jim Klock (Peter), Carrie Lazar (Caroline)
Foto: Matt S. Bell
Klip: Eva K. Morgan, Misty Talley
Musik: Andrew Morgan Smith
Spilletid: 86 minutter
Aspect ratio: 1.78:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2018

Anmeldt i nr. 171 | 13/01/2020

Stikord: Hajer, Jul

3 kommentarer til Santa Jaws

  1. Henning 14. januar 2020 at

    Når vi nu alligevel er i “Juleland”, tilmed i provinsen “Fjolleri”, vil jeg lige komme med en oplysning fra palæontologiens verden.
    En af de mærkværdigheder, man fandt i Burgess Shale (et kambrisk lagerstätte i British Columbia) blev navngivet “Sanctacaris”. Der er tale om en tidlig forfader til cheleciraterne, også kaldet “spindlere”, altså edderkopper, skorpioner, flåter & hvaharvi. Men den fik ret hurtigt kælenavnet “Santa Claws”.

    Link til “problembarnet”: https://burgess-shale.rom.on.ca/en/fossil-gallery/view-species.php?id=109 dersom det skulle ha interesse.

    (I bogen “Forunderlige Liv”, der er en oversættelse af Stephen Jay Goulds “Wonderful Life”, foreslås en terrængående dansk oversættelse af “Santa Claws”: “Kaptajn Klo”. Det er selvfølgelig også en mulighed :-)

    Hilsen Henning

  2. Christian Bogh 16. januar 2020 at

    Hahah :)

    I hajernes virkelige verden er det med jul faktisk slet ikke så langt ude. Hajen af arten Mitsukurina owstoni hedder på engelsk Goblin Shark og i Danmarks kaldes den for Nissehaj (eller Troldehaj). Den er ret cool. https://en.wikipedia.org/wiki/Goblin_shark

  3. Henning 17. januar 2020 at

    Nåja – det er rigtigt. Men der er et lille “aberdabei”. Kalorius bliver gerne fremstillet som et eller monster med NOGET af et tandsæt, samt et horn i panden! Helt lavpraktisk drejer det sig om, at knallerten har et kæbeparti, der kan skydes fremad (som alle hajer, bare i ekceptionel grad for den hér), og så fremstiller man den sådan (også fordi det er sådan den ser ud, når den dør af iltmangel). Generelt ligner den mere en ganske almindelig fladtrådt sildehaj. Men du har ret – hajer er i den grad cool, og bliver behandlet rigtig dårligt. Der er sgu ikke samme sympati for hajen, som for blåhvalen.
    Min personlige haj er Port Jackson Hajen – ikke meget rama dér, men den har et eller andet :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *