Jacob Krogsøe
1 kommentar

No Escape

No Escape
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Fornem, fyrsteligt underholdende og beskidt actionfilm, der kombinerer fængselsfilmen med det vilde liv på en øde ø. En type film som man stort set ikke længere ser ramme de danske biografer, og det er en skam!

No EscapeEr man en sur, bitter og gammel mand, hvis man indleder en anmeldelse med ordene “Man laver dem ikke på den måde længere. Det var bedre i gamle dage”?

I forhold til No Escape (dansk: Flugten fra Absolom) er det for mig en meget passende måde at beskrive filmen på. Den er et levn fra en ikke særlig fjern fortid, men alligevel er det, som om filmen er 1000 år væk.

Der er sket så voldsomt meget på filmfronten de sidste 20 år, og (nu kommer den gamle mand igen) alt er bestemt ikke blevet bedre.

Ole gav den tre hatte

I 1994 kunne man se den slags i biograferne, det var ikke “bare” en direct-to-video. Nej, og man kunne faktisk også se dem i de danske biografer. Også helt nede i Sønderjylland i den lille sal i biografen i Aabenraa.

Bogart anmeldte faktisk også filmen og gav den tre ud af fem hatte – ganske overraskende, når man ser på programmets/Ole Michelsens overordnede filmsmag.

No Escape er beskidt, voldelig, lidt fjollet og stort set blottet for computereffekter. Det er en gammeldags film. Fortalt på en gammeldags måde. Men det gør den bestemt ikke mindre effektiv eller underholdende.

Fængselsøen Absolom

I 2022 driver store firmaer rovdrift på fanger. På øen Absolom er der et fængsel uden mure, uden fangevogtere og der er MEGET langt til nærmeste ø/land. Det er dermed ikke muligt at flygte fra øen.

På en måde er der dog “fangevogtere”, da firmaet bag fængslet har satellitter, der holder øje med øen og i tilfælde af flugt sendes der masser af skydende helikoptere efter fangerne.

Til denne ø sendes den tidligere supersoldat John Robbins. Robbins skød en af sine overordnede, da denne beordrede Robbins til at skyde en masse uskyldige, og på den måde får filmen hurtigt etableret “den gode fange”, vores helt, der naturligvis gjorde det rigtige, da han skød chefen.

Vi finder ud af, at Robbins tidligere er flygtet fra to topsikrede fængsler, så nu er næste skud i bøssen fængselsøen Absolom. En ø fangerne er på, til de dør. På den måde, og også på den måde fængselsfolkene holder øje med øen på og har plantet kontakter, kan det hele også ses som et sygt socialt eksperiment, hvor mennesker forvandles til dyr i forsøget på at overleve blandt psykopater, mordere og andet godtfolk.

I første omgang havner Robbins hos “The Outsiders”, der er en forhutlet samling af postapokalyptiske psykopater, der lever efter junglens lov anført at Marek.

Herfra tager Robbins flugten og efter en vild og effektiv jagt gennem junglen, ender han hos “The Insiders”, en flok forbrydere der under kyndig vejledning fra “The Father” har etableret et samfund, hvor man dyrker jorden, fisker og har skabt en by.

Det ligner noget fra en klassisk middelalderfortælling. Robbins har dog ikke planer om at blive i den “hyggelige” by resten af sit liv, og snart finder han ud af, at andre måske tænker som ham. Mere skal ikke afsløres af plottet her.

Det smukke grimme fjæs

Der er nogle ret spændende aspekter ved filmen, når man tager i betragtning, hvornår den blev lavet. For det første fik vi i 1992 (1993 i Danmark) den herlige Fortress (dansk: Fangeborgen), som også er en dystopisk fængselsfilm, fyldt med action og elementer fra horrorgenren.

Her var det beton, der var hovedingrediensen, mens det i No Escape er naturen. Fortress var også brutal og meget underholdende og kunne også ses i de danske biografer.

Filmen havde et budget på 8 millioner dollars og omsatte for små 50 millioner dollars, så der var åbenbart penge i en beskidt fangeflugtfilm sat i en ikke så fjern fremtid. Det var ikke helt uvæsentligt for tilblivelsen af No Escape.

At Fortress så “bare” var et anerkendende vink tilbage i tiden til b-film som Turkey Shoot er jo noget, man som genrefan kan blive glad over – netop måden hvorpå de underlødige genrer med jævne mellemrum stikker det smukke grimme fjæs op i mainstreamland. Fortress var jo også instrueret af selveste Stuart “Re-Animator” Gordon.

En anden klassiker, som man også ser en spejling eller to af i No Escape er naturligvis Escape from New York (1981, dansk: Flugtaktion New York), hvor hovedpersonen, en tidligere soldat, havner i et fængsel uden fangevogter, hvor de indsatte har dannet nye samfund.

Et andet vigtigt aspekt er Gale Anne Hurd, der om nogen var med til at definere actiongenren i 80’erne og 90’erne. Fra The Terminator (1984) over Aliens (1986) og videre til Terminator 2: Judgment Day (1991). Så i starten af 90’erne, hvor No Escape fostres, var hun en meget stor filmproducer.

Ray “overspiller” Liotta

Endnu et vigtigt aspekt er Ray Liotta. I dag tænker vi på ham som en burnout, men i starten af 90’erne, efter succesen med Goodfellas i 1990, var han et stort navn at kunne smide på plakaten til en dystopisk actionfilm.

Der var bare andre og bedre boller på suppen dengang, og både filmproducenterne og distributørerne udviste større boller. Og så ellers ikke flere bollemetaforer i denne omgang.

Liotta var som sagt et stort navn tilbage i 1992, da man begyndte at planlægge No Escape – at det så ret hurtigt gik ned af bakke for Liotta er jo så en anden historie, men det hænger nok sammen med hans tendens til at overspille, og han blev aldrig “den nye de Niro”, som mange ellers havde håbet på.

Sidst men ikke mindst, så har No Escape en masse fine skuespillere i birollerne. Lance Henriksen som The Father, lederen af “de gode fanger” er ren zen for sjælen. Stuart Wilson er fremragende som skurken Marek, en rendyrket sociopat. Matt Dillons lillebror Kevin Dillon er god som Casey, den unge mand der ser op til og spejler sig i den hårdtslående Robbins.

Når alle disse ting er taget i betragtning, så er det bedste ved No Escape dog, at den underholder fra start til slut. Det klichétunge plot fungerer fint, øen bruges optimalt som setting og der er mange fede actionsekvenser. Både i det små, mand spiddes på en pæl, og i det store, hvor de onde angriber de gode i noget, der minder om et slag fra den gode gamle middelalder.

Baseret på roman

Filmen er baseret på romanen The Penal Colony (1987) skrevet af Richard Herley. I romanen ligger øen i nærheden af England og hovedpersonen, Anthony John Routledge, sendes til øen, efter han dømmes for noget, han ikke har gjort.

Dybest set kunne fortællingen, både i bogen og i filmen, være en klassisk tidsrejsefortælling, hvor en person konfronteres med en anden tid. Den måde samfundet har udviklet sig på på Absolom er som taget ud af en middelalderfortælling, hvor de “civiliserede” (de gode) har forsøgt at genskabe et samfund med teknik og etik, mens de “vilde” (de onde) har et samfund, der er bygget på en pervers form for darwinisme.

Robbins er manden fra fremtiden, manden der kan forløse konflikterne og manden, der har modet til at gøre det.

Klassisk beskidt ramasjang

Alle disse betragtninger skal dog ikke tage fokus væk fra, at No Escape netop “bare” er en rendyrket underholdningsfilm. Klassisk beskidt ramasjang som man primært lavede det i 80’erne, hvor man ikke var bleg for at vise splat og dårlig smag.

Og den slags laver man så rent faktisk ikke længere, i hvert fald ikke i film, der bliver vist i biograferne. Det tætteste jeg lige kan komme er Doomsday fra 2008, der også minder ganske meget om No Escape, hvor der også er den isolerede “ø”, hvor indbyggerne er inddelt i postapokalyptiske vilde og middelalderkloner.

God fornøjelse med rejsen til øen Absolom.

4 stjerner

Titel: No Escape
Dansk titel: Flugten fra Absolom
Instruktør: Martin Campbell
Manuskript: Michael Gaylin & Joel Gross baseret på romanen The Penal Colony af Richard Herley
Cast: Ray Liotta (Robbins), Lance Henriksen (The Father), Stuart Wilson (Marek), Kevin Dillon (Casey)
Producere: Gale Anne Hurd (producer), Jake Eberts (executive producer)
Foto: Phil Meheux
Klip: Terry Rawlings
Musik: Graeme Revell
Spilletid: 118 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1994
Produktionsselskaber: Columbia Pictures Corporation, Pacific Western, Platinum Pictures, Allied Filmmakers
Distributør (DVD): Universal

Anmeldt i nr. 131 | 13/09/2016

Stikord: Fremtiden, Fængselsfilm, Øer

Én kommentar til No Escape

  1. Søren Hæwi 28. september 2016 at

    Jeg kan hilse og sige at Lockout (2012) med Guy Pearce, Maggie Grace og Joseph Gilgun er i ca. samme genre. Her har du også den “gode fange” mod psykoptarne (er det fangerne eller fangevogterne? Gisp!) samt et meget høj dødstal.
    På nogle punkter vil denne dog minde mere om Dredd fra samme år, men står alt andet lige som en af de bedre sci-fi fængselfilm indenfor de sidste par år.

    Hovedrollen er som skrevet til en ung Rutger Hauer ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *