Martin Schjönning
Ingen kommentarer

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tim Burton har skabt en rædsel af en filmatisering. Faktisk er den så ringe, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde...

Miss Peregrine's Home for Peculiar ChildrenLad os begynde ved starten, som faktisk er god. Filmen, der søger at levendegøre en 1200 siders bogtrilogi på lidt over to timer, følger nogenlunde side for side hovedpersonen, Jake, og hans gradvise introduktion til en vidunderligt sær og skummel, magisk parallelverden.

Det er dog kun den første halve time, der således eftertragter en decideret filmatisering. Herefter går det virkelig, virkelig galt!

Den følgende halvanden time er som at se et trafikuheld i langsom gengivelse. Totalt unødigt er persongalleriet blevet rodet rundt, så to piger fra bogen er blevet to andre piger i filmen.

Den nervøst anlagte, vægtløse og skrøbelige biperson Olive tilbringer bøgerne med at finde sit mod, a la løven fra The Wizard of Oz (1939), mens den på alle måder fyrige Emma, der skyder flammer ud af hænderne og er en viljestærk løvinde fra starten af, er Jakes (og Jakes bedstefars!) romantiske interesse.

I filmen er det Emma, der svæver – og nu også kan manipulere luft på mange dramatiske måder, mens Olive laver ild, men er åndeligt underlagt den ubehagelige dødemaner Enoch. Det virker som om Burton ikke har kunnet acceptere andet end endnu et kvindeklon af Sally fra The Nightmare Before Christmas (1993). En stærk, dominerende, kvindelig hovedperson var åbenbart mere, end han kunne arbejde med.

Historie i frit fald

Næsten lige så utilgiveligt som ombytningen af navne og evner mellem Emma og Olive, er castingen af en ung, gudesmuk Eva Green som titelrollen Miss Peregrine.

Hun omtales i bøgerne med det engelske ord “formidable”, der kun svært lader sig oversætte præcist, men helt sikkert er det, at Greens indsats er alt andet end det. Her var der faktisk endelig en mulighed for at en midaldrende skuespillerinde kunne have fået en stor og vigtig rolle, men den gik altså til et kønt ansigt i stedet.

Da først der er gået kludder i persongalleriet, bryder hele historien sammen. Miss Peregrine-bøgerne handler om tidsrejser, og er et af de uhyggeligt sjældne eksempler på en tidsrejsefortælling uden skrigende plothuller.

Det får filmen hurtigt ændret på, selvom man skal holde tungen lige i munden for at se hullerne for bare huller, fordi historien er så rodet fortalt.

Jeg har ikke fulgt med i filmens tilblivelse, men den lugter meget langt væk af at skulle have været en trilogi, der blev kortet ned af økonomiske årsager. Det ville forklare, hvordan den stærke, bog-loyale start kan bryde sammen i et kaos af forjagede plotknuder, effekter der ser et årti for gamle ud og et niveau af camp, der er Batman & Robin (1997) værdigt.

Burton uden Burton?

For Tim Burton må dette betragtes som venstrehåndsarbejde, formodentligt lavet i blinde. Hans sædvanlige ego-onanistiske tilgang, hvor han påtvinger ethvert værk sin – indrømmet – unikke, krøllede Burtonske æstetik er fraværende i denne film, hvilket på en måder viser, at han selv har været ret fraværende.

Man ender med at blive i tvivl om, hvorvidt han har læst bogserien færdig – især når man ser på de locations, han har udvalgt.

Bøgerne bringer læseren fra en mystisk walisisk ø, gennem dybe skove, til London under blitzen, videre gennem dæmoniske spejldimensioner og hele vejen til noget, der med rette kan opfattes som Helvede på Jord.

Der er huse indkapslet i is, folk der har bjørne som butlere, cage fights mellem junkier og tentakelmonstre, blodtørstige flodpirater og tusind andre ting i bøgerne, som aldrig finder anvendelse i filmen, der i stedet samler det gigantiske, episke plot i en forkølet forlystelsespark, der ligner et overskydende set fra Are You Afraid of the Dark?

Jeg kunne blive ved med at hagle fornærmelser ned over dette makværk, denne travesti af sløseri og vattethed, denne blasfemiske slyngelstreg imod det skrevne ord. Men jeg tror, I ved, hvor jeg vil hen nu.

Jeg kan kun gisne om, hvordan det er at se filmen, uden at have læst bøgerne, men jeg gisner, at man sidder tilbage dybt forvirret med en var-det-virkelig-det-fornemmelse i maven, mens man stadig prøver at komme sig over CGI-skeletter smurt ind i candyfloss.

1 stjerne

Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children
Instruktør: Tim Burton
Manuskript: Jane Goldman efter romanserien af Ransom Riggs
Cast: Eva Green (Miss Peregrine), Asa Butterfield (Jake), Ella Purnell (Emma), Lauren McCrostie (Olive), Samuel L. Jackson (Barron), Judi Dench (Miss Avocet)
Producere: Peter Chernin (producer), Jenno Topping (producer), Katterli Frauenfelder (executive producer), Derek Fray (executive producer), Nigel Gostelow (executive producer), Ivana Lombardi (executive producer)
Klip: Chris Lebenzon
Musik: Michael Higham, Matthew Margeson
Spilletid: 122 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: UK/Belgien/USA, 2016
Produktionsselskaber: Twentieth Century Fox Film Corporation, Chernin Entertainment, TSG Entertainment, Ingenious Media, Big Screen Productions
Distributør (DVD): Fox-Paramount
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 137 | 13/03/2017

Stikord: Filmatisering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>