Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

2 minutters læsetid

Miss Peregrine's Home for Peculiar ChildrenUdenpå coveret til den amerikanske udgave står en lille pige i luften. Hun er iført et bizart kostume, en blanding af cirkusprinsesse og bedsteborgerbarn fra starten af 1900-tallet. Og ja, hun står i luften.

Hendes lakskos såler svæver ti centimeter over jorden. Hun er et gennemført underligt barn og en umådeligt velvalgt optakt til det, der venter indeni romanen Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children.

Bogen er første bind i en trilogi, just filmatiseret og i biograferne, mens jeg skriver denne anmeldelse. Den tilhører en skøn blanding af genrer, hvor magisk realisme flyder over i ren horror, der transformerer til kontemporær observationslitteratur.

Den er et eventyr fyldt med teenage-angst, formidlet i et ambitiøst sprog. Lixtallet er skyhøjt for en bog med en målgruppe på omkring de femten.

Ubrugelig definition

Young Adult (YA) er en forrykt irriterende klassifikation. Min kæreste interviewede for nylig Julie Kagawa for BogBlogger, og snakken faldt på denne bastard af en genre.

Kagawa, der må siges at være lidt af en ekspert inden for feltet, mente, at den eneste fællesnævner er, at hovedpersonen skal være ung. Det virker lammende banalt og relativt ubrugeligt som et måleinstrument for litteratur, hvilket Kagawa i øvrigt også mener. YA er grundlæggende en ubrugelig definition.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children er et glimrende eksempel herpå. Den femtenårige hovedperson, Jake, beskriver sig selv som et kedeligt, normalt eksempel på ungdommen og er ligefrem fjendtligt indstillet overfor det unormale, indtil en traumatisk oplevelse tvinger ham ud over kanten.

Men han er altså ikke helt normal. Han slynger om sig med “voksne” ord og vendinger og har et langt mere nuanceret syn på verden end de fleste femtenårige.

De børn han møder senere, i Miss Peregrine’s Home, er absolut heller ikke normale, og her vokser forfatteren Ransom Riggs’ intertekstuelle protest imod YA-klassifikationen sammen med bogens handling, miljø og persongalleri.

Moderne gotisk horror-fantasy, no less

Det meste af romanen udspiller sig på en tågeomspundet ø, Cairnholm, ud for Wales. Øen ligner mange danske øsamfund, komplet med en hæderkronet fortid indenfor industrifiskeri, men er også hjemsted for en af UK’s velbevarede moselig og virkede som et forskudt antiluftskytsbatteri under Anden Verdenskrig.

Og som det er tilfældet med mange af de mere perifære danske øer, er Cairnholms samfund langsomt ved at forsvinde. De unge bliver på fastlandet, når de er uddannet, fiskeriet er nærmest gået fallit, og moseliget bliver udstillet i en kirke, der af mangel på sognebørn er blevet improviseret om til et lokalmuseum.

Den isolerede og, for den amerikanske Jake, meget fremmedartede økultur bringer mindelser om Lovecraft, men stemningen i bogen er mere en blanding af Harry Potter, Belinda Bauers Blacklands og Ian Banks The Wasp Factory.

Fortællingen suppleres løbende med vidunderligt mærkelige sort-hvide billeder af de folk, Jake møder og de steder, han oplever. Billederne, der alle er originale fotos fra forrige århundredeskifte og kommer fra private samlinger, er bragt i stort set uredigeret form og bidrager til det samlede værk med en gotisk æstetik, der sender isninger op ad rygsøjlen på en læser som mig.

Kort sagt er Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children en must-read-bog for fans af moderne horror og fantasy, og jeg glæder mig til at kaste mig over de to næste bind i serien.

Den er uhyre velskrevet, så hvis man kan, bør man læse den i den oprindelige amerikanske version, bare for at smage på sproget. Og glem for pokker alle fordomme om YA. Det her er milevidt over Twilight og lignende primæreksponenter for betegnelsen.

5 stjerner

Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children
Forfatter: Ransom Riggs
Forlag: Quirk Books
Udgivelsesår: 2011
hvid
Anmeldte udgave:
Forlag: Quirk Books
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 350 sider

Anmeldt i nr. 132 | 13/10/2016

Martin Schjönning er litterat, forfatter, rollespiller og generelt en inkarneret nørd – og stolt af det! Han debuterede som novelleforfatter i 2011 med Anonymt Bidrag i antologien Velkommen til Dybet, og har siden deltaget i flere antologier, blandt andet Vampyr, Pix og Varulv. Hans første kortroman, Deroute, udkom i maj 2015, efterfulgt af den første fulde roman, Afsind, i januar [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.