Liu lang di qiu

Jo, det hele begynder med en novelle af Cixin Liu. Han er kineser og forfatter. 9-dobbelt vinder af den kinesiske Galaxy Award (Kinas største pris for sci-fi-bøger) og vinder af sci-fi-prisen Hugo Award i 2015 – blandt mange andre.

Han skrev kortromanen Liu lang di qiu (The Wandering Earth) i 2000, og den er nu blevet omsat til film. Det var dog ikke uden vanskeligheder.

En række kendte instruktører som James Cameron, Luc Besson og Alfonso Cuarón takkede nej, da de fik filmen tilbudt. Derfor endte den hos den relativt ukendte kinesiske instruktør Frant Gwo, som indtil da kun havde en fantasy-film og en romantisk komedie på CV’et.

Ret begejstret

Heldigvis havde han en stjerne med på holdet. Nemlig skuespilleren Jing Wu. Her i landet er han nok mest kendt for film som SPL: Kill Zone (2005) og The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor (2008), men i Kina er han lidt af en berømthed, og han plejer ikke at lave film for under 10 millioner dollars. Det er ret meget for en film som har et budget på under 50 millioner dollars.

Men Jing Wu var så begejstret for filmen, at han udover at sige ja til langt flere scener end oprindeligt aftalt, også sagde nej tak til sin løn. Og oveni hatten smed han selv yderligere penge i projektet. Så er man vist ret begejstret.

Denne gavmildhed betød, at filmen kunne fuldføres, og grundet Jing Wus navn fik filmen også en ret stor distribution i Kinas biografer. I Vesten må vi nøjes med at se den på Netflix. Den fik dog en meget begrænset biografpremiere i USA her i februar 2019.

Men hvad med filmen tænker du nok nu. Ja, lad os vende tilbage til den.

Operation Flytterod

Handlingen er en smule rodet, specielt i den første time. Det er desværre også der, filmen halter mest, og den kan føles ret langtrukken.

Vi er lidt ude i fremtiden. Solen er ved at dø, men de kloge mennesker har fundet på en plan. De bygger da bare 10.000 raketmotorer og bruger dem til en lidt langsigtet plan om at flytte Jorden til et nyt solsystem. Deraf filmens titel.

Desværre er det ikke uden omkostninger. For det første vil det tage ca. 2.500 år at flytte Jorden, og for det andet er de nødt til at stoppe Jordens rotation for at kunne sætte den i bevægelse.

Det betyder, at Jorden, som vi kender den, ændrer sig. Massive jordskælv, tsunamier og vejrændringer gør Jordens overflade ubeboelig. Hele overfladen fryser til is. Ca. 1/3 af Jordens befolkning bliver dog indlogeret i underjordiske byer, der er fordelt over hele kloden.

Resten er der ikke plads til. Udvælgelsen sker via et lotteri. Dog er en lille flok videnskabsmænd og astronauter undtaget; de sendes nemlig op i en stor rumstation, som skal fungere som brohoved for Jordens rejse.

Sæt ild til Jupiter

Alt dette sker før filmen begynder. Da filmen rigtigt begynder, følger vi Lui Qi (spillet af Chuxiao Qu). Han er søn af en af de astronauter, som er på rumstationen. Hans far er Liu Peiqiang (spillet af Jing Wu).

Lui Qi er sammen med sin søster Han Duoduo (spillet af Jin Mai Jaho) ikke synderligt glade for at bo under jorden. Derfor tager de en smuttur op til overfladen (iført specielle termodragter), men de fanges naturligvis, og deres bedstefar bliver sendt op for at hente dem.

Mens de er på overfladen, sker der noget uventet. Jorden er kommet for tæt på Jupiter, og nu trues planeten af total ødelæggelse. Jordraketterne begynder samtidig at gå ud, og alt ser sort ud. Der iværksættes en global redningsaktion for at tænde raketterne igen, men det er spørgsmålet, om det er for sent.

Imens følger farmand Liu problemerne fra rumstationen. Desværre er rumstationens computer (en slags HAL-klon fra Rumrejsen år 2001) ikke enig med Liu om, at de skal hjælpe Jorden. Så derfra skal sønnike på Jorden ikke vente megen hjælp.

Planen om at tænde raketterne er ikke nok. Lui Qi er i mellemtiden, sammen med søsteren og bedstefaren, teamet op med et lille redningshold, og de får en genial plan.

De skal bare sætte ild til Jupiter og derigennem få det nødvendige skub væk fra planeten. Men det er nu lettere sagt end gjort, og Lui Qi får brug for al den hjælp, han kan mønstre fra Jorden. Men ikke alle er lige villige.

Katastroferne vælter bogstaveligt ned over vores venner, og de skal grueligt meget igennem. Noget som ikke alle overlever.

Massive plothuller

Filmen er voldsom. Masser af action og larm, kæmpestore scener med en Jord i forfald. Alt sammen CGI. Men det passer nu meget godt til den slags film, selvom det er set flottere og bedre før i film som 2012 (2009) og The Day after Tomorrow (2004).

Handlingen hænger desuden ikke altid sammen, og der er massive plothuller. Men holder du ud og kommer igennem den første times tid, vil du opleve, at der er en forklaring på (næsten) alt.

Selvom det måske ikke giver 100 % mening til sidst, er filmen som helhed ok underholdende og til tider ret spændende. Dog ville filmen vinde en del, hvis de skar en halv times tid af, og finpudsede plottet lidt.

I Kina er filmen en stor succes og er i skrivende stund den næstmest indbringende ikke-engelske film i Kinas historie. Ca. 700 millioner dollars har den indbragt i Kina alene. Det placerer den rent faktisk i top 25 over de mest indbringende sci-fi-film nogensinde – altså i hele verden. Større end film som Interstellar (2014) og The Martian (2015).

Jeg giver den tre fine stjerner. Havde den været kortere kunne den snildt have fået fire.

Anmeldt i nr. 164 | 13/06/2019